KMD malker den kommunale guldkalv

KMD risikerer at komme på kant med loven på grund af sin prispolitik. Juridisk har it-firmaet dog vide rammer for at skabe sig attraktive fordele og udnytte sin førerposition på det kommunale marked.

markedsfordele

Af Sine Riis Lund | [email protected]

 

Som markedsmastodont risikerer KMD at være på kant med konkurrenceretlige regler, når firmaet konsekvent lader prisen stige på sine ­monopolområder, mens man sænker prisen på de konkurrenceudsatte produkter.

”Hvis det er en gennemgående og nogenlunde systematisk forskel mellem prisudviklingen på det ene og andet område, så kan der være tale om krydssubsidiering. Altså at man så at sige tjener ind på monopolområdet for at kunne konkurrere på privatområdet, og det er ulovligt. Du kan også kalde det traktatstridig statsstøtte,” siger lic.jur. og ekspert i konkurrenceret Peter Vesterdorf, der i dag er juridisk rådgiver i advokatfirmaet Publicure. 

Krydssubsidiering handler om, at en virksomhed internt overfører ressourcer fra et marked, hvor den har dominerende stilling, til et konkurrencemarked. Eller når to ­eller flere produkter har fælles omkostninger.

Det er et udsendt prisdokument fra KMD til kommuner, der giver næring til mistanken om, at KMD er lidt for dygtig til at flytte rundt på ­sine omkostninger. I prisjusteringerne fra 2011 til 2012 hæver KMD prisen på næsten alle sine cirka 180 monopolprodukter, men sænker meget systematisk priserne på de produkter, hvor de konkurrerer om prisen med ­andre leverandører.

Tvinger konkurrenter ud

På nogle af de konkurrenceudsatte produkter er der tilmed tale om klækkelige rabatter.

For eksempel skal kunder i år betale cirka 3.600 kroner for drift per 1.000 postering i KMD-ØS inden for hovedproduktet KMD Institution, hvor prisen sidste år lød på 5.000 kroner. På et andet område, inden for samme hovedkategori, er den årlige afgift for vedligeholdelse faldet fra 5.000 kroner til cirka 3.800 kroner per 1 styk ’opsætning Google Analytics’.

I brancheorganisationen DI ITEK frygter man, at det netop er ved krydssubsidiering, at det er blevet muligt for KMD at lave de mange rabatter på de konkurrenceudsatte produkter.

”Selvfølgelig er det et problem for blandt andre konkurrenter, hvis man i den grad kan lave gynger og karruseller og så tage gevinsterne på de områder, hvor der ikke er konkurrence og på den måde gøre sig smukkere på de konkurrenceudsatte områder,” siger branchedirektør Tom Togsverd.

Peter Vesterdorf, der er tidligere medlem af Konkurrencerådet, påpeger, at der fra KMD’s side selvfølgelig kan være saglige begrundelser for de forskellige prisudviklinger, og det i givet fald ville være noget af det, som konkurrencemyndighederne ville kigge på i en eventuel sag. Så langt er det dog slet ikke  sikkert, at sagen når. For det første er krydssubsidiering meget svært at bevise, og for det andet skal der meget til, før der er tale om egentlig ulovlig adfærd.

”For en virksomhed, der sælger flere forskellige produkter, vil der altid være gynger og karruseller. Det er ikke i sig selv ulovligt. Den situation vi har fokus på er, hvor en virksomhed, der er dominerende eller eventuelt har en eneret på et marked bruger en gevinst herfra til at prissætte så lavt på et andet marked, at konkurrencen bliver fordrejet på et andet marked,” forklarer kontorchef Line Kornerup fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Rationel monopolisme

Adjunkt og ekspert i konkurrenceret ved CBS Grith Ølykke er da heller ikke så overrasket over adfærden fra KMD’s side. Slet ikke når det ses i sammenhæng med den transitionsaftale, som KL har indgået med KMD ved frasalget i 2009. Den giver KMD adgang til at hæve sine priser, dog ikke mere end kommunerne har været vant til over de seneste ti år.

”KL har ikke indgået nogen god aftale her,” pointerer Grith Ølykke og nævner som eksempel, at der ikke er noget krav om effektivitet.

Hvis ellers KMD holder sig inden for de aftalte prisstigninger, så skal de blot ikke sætte priserne helt urimeligt ned på deres konkurrenceudsatte produkter.

”Det er jo rationelt for en monopolist at krydssubsidiere over til det konkurrenceudsatte område. Det er der ikke noget fordækt i. Det gør de fleste monopolister, hvis de kan komme til det. Det bliver først et problem for dem, hvis priserne på det konkurrenceudsatte område bliver for lave,” siger Grith Ølykke.

Digitaliseringschef Ole Bech i Roskilde Kommune kan også godt følge fremgangsmåden i KMD.

”Hvis det var mit firma, så ville jeg da heller ikke begynde at sætte priserne ned på de her ting. Det er jo deres ’cash cow’. Og så længe, der ikke er nogen konkurrence, så får du da ikke KMD til at sætte prisen ned,” siger han.

Aftalen blev for dyr

KMD har blandt andet it-monopol inden for fagområderne kontanthjælp, pension, boligstøtte, familieydelser og valg. Til sammen koster de it-kritiske løsninger i dag kommunerne mere end 1,3 milliarder kroner. Flere kommuner har over for avisen Kommunen påpeget, at man nok lagde sig på et for højt fællesniveau i transitionsaftalen. Simpelthen fordi man i aftalen tog udgangspunkt i KMD’s daværende listepriser. Men på det tidspunkt fik rigtig mange kommuner rabatter i forhold til listepriserne. Nu er deres priser derimod blevet ensrettet i langt højere grad og er landet på listepriserne, der i mellemtiden er steget efter reglerne i transi­tionsaftalen.

Fra flere sider insinueres det desuden, at kapitalforvaltningen EQT, der har langt den største ejerandel af KMD, muligvis ikke har så langsigtet et perspektiv for kommunedanmark. Da KMD blev solgt i 2009, slog kapitalfonden da også fast, at man forventede en ejerperiode på 3-7 år. Allerede nu har der været rygter om, at kapitalfonden er ved at gøre KMD klar til salg. Derfor kan EQT tænkes at have mindre fokus på et fremtidigt udbud, men større interesse i at øge virksomhedens indtjening nu og her ved at få mest muligt ud af transitionsaftalen.

KOMBIT forvalter KL’s del af transitionsaftalen. Her fastholder man, at det er en god aftale for kommunerne, fordi den har holdt prisstigningerne nede og samtidigt sikret en forsyningssikkerhed i forhold til kommunernes kritiske it-systemer.

”Og så skal aftalen jo ses som en overgangsfigur for at vi kunne få sat gang i udbudsplanen og få konkurrenceudsat det her, og det er vi i fuld gang med,” siger kommunikationschef Mikkel Tang Hedegaard.

Store besparelser i udbud

Omkring 50 procent af de 1,3 milliarder kroner i udbud kommer til at foregå via ATP, der skal drive flere af opgaverne igennem Udbetaling Danmarks centre. 

Tidligere erfaringer viser, at et udbud kan give store besparelser, også selv om KMD genvinder opgaven. I 2006 gennem­førte ­Kommune Holding A/S et udbud af et nyt Bygnings- og Boligregister (BBR). KMD vandt, men registret blev 30-50 procent billigere. Samtidigt opnåede man gevinster ved at få ny teknologi.

Mikkel Tang Hedegaard ser da også store perspektiver i konkurrence på området.

”KOMBITs udbudsplan er jo netop sat i verden for at få konkurrenceudsat monopolområdet, fordi vi forventer store besparelser for kommunerne ved, at det bliver konkurrenceudsat.”

I en projektbeskrivelse for konkurrence på monopolerne fremgår det, at KL og KOMBIT blandt andet har som målsætning, at de nyt it-løsninger på hvert område er 25 procent billigere end de gamle, og at 80 procent af de kommunale brugere har oplevet lettelser som følge af de nyt it-løsninger.

De første udbudte løsninger for monopolprodukterne forventes at gå i drift i årene 2014 til 2016. Indtil da kan KMD malke sin kommunale guldkalv.

 

It

Tilmeld dig nyhedsbrevet