Klimatilpasning tvinger lokalplanerne op af skuffen

Årets risikokortlægning vil ændre de lokalplaner, som er i konflikt med klimatilpasningen. Kommunerne har meget at hente ved at være tidligt ude og lave en prioriteret indsats, mener ekspert

risikoområder

Af Thea Storm Pedersen | [email protected]

Ultimo 2013 skal alle kommuner i Danmark fremlægge de klimatilpasningsplaner, som skal beskytte borgere og virksomheder mod følgerne af mere regn og uvejr. 

Kommunerne skal først udpege risikoområder og dernæst lave planer for, hvordan de vil håndtere de udsatte områder. Det vil betyde, at kommunerne skal ændre i deres lokalplaner. Det peger Niels Vase, advokat ved HjulmandKaptain og ekspert i miljøret, på.

- Kommunerne bliver nødt til at se deres lokalplaner igennem helt forfra og se på, om der er noget i risikostyringsplanerne, som er i konflikt med den almindelige planlægning. Hvis der er det i nogle områder – og det er jeg helt sikker på, at der vil være – så bliver kommunerne nødt til at ændre i deres lokalplanlægning, siger Niels Vase til dk-teknik.

Klimatilpasningsplanerne skal indarbejdes i nye eller reviderede kommuneplaner. Et af de første tiltag bliver et oversvømmelseskort, der skal identificere, hvilke boliger og virksomheder, der er mest truet af vandmasserne.

Tidligt ude
På samme måde som man kender det fra trafiklys vil de forskellige områder i den enkelte kommunes risikokort blive inddelt i grønt, gult og rødt, hvor de røde områder vil blive særligt hårdt ramt i tilfælde af ekstremregn.
Kortene bliver offentligt tilgængelige, og det vil bl.a. betyde, at folk, som allerede bor i de udsatte, ’røde’, områder, vil få svært ved at forsikre deres huse.  

 - Kommunerne kan hente rigtig meget ved at være tidligt ude og planlægge i god tid, siger Niels Vase - og ud over at være hurtigt ude, kan kommunerne med fordel skubbe lidt til den gældende praksis på området.

Mest miljø for pengene
Lige nu kan kommunerne ikke give tilskud til spildevandsikring af privatejede huse, som ligger i oversvømmelsestruede områder, fordi offentlige midler ikke må bruges til enkeltvise private løsninger. Niels Vase mener, at det er et problem, fordi den type spildevandssikring godt kan være den billigste løsning - for både kommunen og borgeren.  

- Jeg synes, at man skal prøve at teste grænserne for, hvad en kommune må og se, om det virkelig holder vand, at kommunerne ikke kan give tilskud til den type løsninger. Ud fra principperne om at få mest muligt miljø for pengene, bør man teste, om kommunerne virkelig ikke må lave konkrete tiltag, siger Niels Vase med henvisning til de borgere, som ikke kan forsikres på grund af deres boligs beliggenhed.

- Kommunerne vil i mange tilfælde kunne hjælpe de pågældende, navnlig ved at prioritere de anlægsarbejder, der kan afhjælpe problemerne, før andre, siger Niels Vase.

Særlige udfordringer
Planerne skal bruges i den fysiske planlægning, så det så vidt muligt undgås at placere bygninger på steder, hvor der kan blive oversvømmelser. Og det er relativt nyt.

- I virkeligheden er det ret nyt, at vi skal tænke klimatilpasning ind i både vores kommune- og lokalplanlægning. Jeg tror, at det vil komme mere og mere, siger fagchef for Land, By og Kultur i Ringkøbing-Skjern Kommune Jakob Bisgaard.
Han peger på, at man nu er begyndt at indarbejde LAR-løsninger, Lokal Afledning af Regnvand, som også er et klimatilpasningsinitiativ, i lokalplanerne. Han fremhæver, at den fremadrettede udfordring primært bliver i forhold til de oversvømmelsestruede, men allerede bebyggede områder.  

- Det er langt nemmere at tage højde for klimatilpasninger i de nye område, som vi laver lokalplaner til, i forhold til de gamle bebyggede områder. Der hvor man i forvejen ikke har taget højde for det, kommer der nogle særlige udfordringer, siger Jakob Bisgaard.  

Kommunerne skal sørge for, at planerne tilpasses de løbende forandringer af klimaet. Det betyder, at hvis vandmængderne stiger mere end forudset skal planerne revideres.

Små kloakrør
Baggrunden for udarbejdelsen af oversvømmelseskort er regeringens og KL’s økonomiaftale for 2013, der bl.a. slår fast, at kommunerne frem mod udgangen af 2013 skal udarbejde klimatilpasningsplaner. Ifølge Miljøministeriet vil klimatilpasningsinvesteringerne over de kommende år være på 2,5 mia. kr. 

I første omgang en regning på 29 mio. kr. - eller ca. 10 kr. per husejer for at få oversvømmelseskortene tegnet.

Det er spildevandsselskaberne, der skal udarbejde oversvømmelseskortene - og har de ikke allerede gjort det, kan kommunerne pålægge dem at gøre det. Sammen med oplysninger om øvrige farer for oversvømmelser som følge af for små kloakrør og andre kapacitetsproblemer i spildevandsanlæggene.

Andet

Tilmeld dig nyhedsbrevet