Klima-milliarder kræver klare linjer

For at undgå konflikt med kommunerne kræver forsyningsselskaber helt klare retningslinjer for, hvordan økonomiaftalens 2,5 mia. kr. til klimasikring kan bruges.

klimasikring

Af Kim Rosenkilde Nielsen | [email protected]

Med økonomiaftalen åbnede regeringen døren for at lade kommunal klimatilpasning blive finansieret over forsyningsselskabernes takster. Det har vakt begejstring i både kommuner og hos forsyningsselskaber.

Men det risikerer også at føre til en lang række konfrontationer mellem netop kommuner og forsyningsselskaber, hvis ikke regeringen får gjort det tilstrækkeligt klart, hvor grænsen kommer til at gå for, hvad der kan finansieres over vandtaksterne.

- Derfor er det vigtigt, at vi får nogle helt klar retningslinjer at gå efter, så det ikke bliver et politisk spil mellem de enkelte kommuner og forsyningsselskaber at få afklaret, hvor grænsen går. For vi skal jo ikke tilbage til situationen før selskabsdannelsen og adskillelsen mellem myndighed og drift, siger Helle Katrine Andersen, projektchef i DANVA.

Hun har ikke selv det endelige facit for, hvordan snittet skal lægges i forhold til, hvilke dele af klimatilpasningen der kan finansieres over vandtaksterne, og hvad kommunerne fortsat selv må finansiere over skatten.

- Men det er klart, at det skal være løsninger, som er et alternativ til en løsning, som forsyningen ellers ville have leveret. Eksempelvis hvis man kan erstatte afvanding ved hjælp af kloaker med noget andet, siger Helle Katrine Andersen.

Traditionelt har man sagt, at forsyningsselskaberne kunne finansiere alt det, der ligger under jorden, mens kommunerne har skullet finansiere det, der ligger over jorden.

Hvis det handler om at anlægge en park, som også kan opsamle vand, så er det fortsat indlysende, at kommunen selv skal betale for borde, bænke og lignende. Men i andre tilfælde vil det være mere uklart, hvor grænsen går, når en løsning tjener flere formål.

Grænsetilfælde uundgåelige
Formanden for KL’s miljø- og teknikudvalg, Martin Damm (V), er enig i, at det derfor er meget vigtigt med nogle klare retningslinjer fra regeringen. Men en udtømmende liste over tiltag, som man kan få lov at takst-finansierer, tror han ikke på. Rammerne er nødt til at være dynamiske.

- Selvfølgelig vil det være dejligt for kommunerne at have stor handlefrihed, men jeg kan også godt forstå det modsatte argument om, at man er nødt til at få det afgrænset. Det er bare vigtigt, at vi får nogle rammer, som ikke afgrænser os på formålet med de her midler, sig Martin Damm.

Han deler ikke DANVAs bekymring for, at kommuner og forsyningsselskaber risikerer at blive kastet ud i en række konfrontationer, fordi nogle kommuner tænker meget kreativt i, hvad de kan få finansieret over vandtaksterne.

- Jeg er ikke ræd for, at det ender sådan. Omvendt vil der jo komme nogle grænsetilfælde, hvor vi skal have prøvet rammerne af. Det vil der uundgåeligt komme, særligt når sådan en grænse kan være svær at beskrive. Men det vil ikke blive det, der bliver det bærende billede, siger Martin Damm.

Langt billigere løsninger
Aarhus Kommune har allerede meldt ud, at man vil bruge den nye finansieringsmulighed til at få etableret et sluseanlæg i forbindelse med en større områdefornyelse af byens havn. Et projekt der har stået i stampe længe netop på grund af vanskeligheder med at finde finansieringen.

I København har man også detaljerede beskrevede planer for, hvordan man kan undgå, at kommunens borgere fremover skal døje med store oversvømmelser af deres kældre. Af Københavns plan for klimatilpasning fremgår det, at det vil koste op mod 20 mia. kr., hvis man skal klimasikre byen ad traditionelle veje med større kloaker, pumpestationer og adskillelse af regn- og spildevand.

Hvis man løser problemerne ved at håndtere vandmasserne med lokal afledning, så forventer man, at det vil kunne gøres for fem mia. kr.
Kommunens teknik- og miljøborgmester, Ayfer Baykal (SF), har høje forventninger til, hvor stor en del af udgifterne, der kan finansieres over vandtaksterne.

- Det er svært at sætte en fast procentsats på, hvor stor en andel af et projekt, der kan finansieres via taksterne, da der er stor forskel på de projekter, der indgår i vores klimaplan. Men typisk vil 80-90  pct. kunne finansieres af taksterne, mens resten skal finansieres af skatterne, siger Ayfer Baykal.

Hun mener, at det er klart, at vandselskaberne skal stå for alle udgifter, der er relateret til at håndtere regnvand. Hvis projekterne også skal have rekreativ værdi, må kommunerne betale for det. Samtidig peger hun på, at Forsyningssekretariatet skal spille en central rolle som kontrolinstans.

- Allerede i dag fungerer Forsyningssekretariatet som en kontrolinstans, der er med til at sikre, at kommunerne ikke bruger takstmidler til ting, som ikke er forsyningsselskabernes opgave. Jeg ser ingen problemer i, at de også fremover er med til at sikre, at takstmidlerne ikke går til at reparere huller i vejene, men at de faktisk bliver brugt til at sikre, at vi håndterer københavnernes spildevand på en god måde, siger Ayfer Baykal.

Andet

Tilmeld dig nyhedsbrevet