Med anbringelsesreformen besluttede man at ændre muligheden for at klage over en flytning fra et anbringelsessted til et andet ved at give børn ned til 12 år mulighed for at klage. Tidligere skulle man være 15 år. Samtidig fik en klage over en sådan flytning opsættende virkning. Altså skulle et barn, der har klaget over en flytning, ikke kunne flyttes, før klagen var færdigbehandlet.