Billede
KL-formand Martin Damm (V) vil gå offensivt til værks overfor Finansministeriet til sommerens økonomiforhandlinger. Spørgsmålet er, om han kan leve op til kommunernes forventninger ovenpå omprioriteringsbidraget. Foto: Rene Schötze / Polfoto

KL vil komme Claus Hjort i forkøbet

Kommunerne skal spille offensivt ud med, hvordan staten kan understøtte effektiviseringer i de kommende økonomiforhandlinger. Derfor har KL startet et styrings- og effektiviseringsprogram. Kritikere frygter, det vil blive kædet sammen med flere sparekrav fra Finansministeriets side.

styrkeforhold

Af Morten Munkholm | [email protected]

Fabrin er regeringens skødehund, sagde tidligere SF-formand Villy Søvndal, da KL-formand Erik Fabrin (V) forhandlede om de nye kommuners økonomi med finansminister Thor Pedersen (V) i 2007. Et år, der også bød på både en trepartsaftale og et skatteforlig.

I år er det igen to venstremænd, der tørner sammen i Finansministeriet for at forhandle sig til rette om kommunernes økonomi. Og efter sidste års pludselige opfindelse af et omprioriteringsbidrag vil KL gå offensivt til værks.

- Netop fordi Folketinget nu har vedtaget omprioriteringsbidraget, så skal de også kunne levere på vores dagsorden, som handler om afbureaukratisering. Der hviler nu et kæmpe ansvar på regeringen på det område, og der vil vi kunne hive konkrete forslag frem, siger KL-formand Martin Damm (V) frem mod Kommunaløkonomisk Forum, der ad flere omgange vil handle om KL’s styrings- og effektiviseringsprogram.

Et tiltag, der blev startet op i efteråret med en styregruppe og en række områder, hvor der skal samles erfaringer, som kan sætte en offensiv dagsorden overfor Finansministeriet ved de kommende økonomiforhandlinger.

”De agerer lidt ligesom grisehandlerens hund Kvik. De sidder og venter på, at Finans­mini­steriet siger: Det’ en dansker, så spiser de lunsen og får ros og måske et klap på hovedet.”

- Når vi udveksler erfaringer i det her program, så finder vi også frem til noget unødvendigt bureaukrati, og det vil vi selvfølgelig samle til bunke og tage med til økonomiforhandlingerne, så vi selv kan sætte rammerne for at blive mere effektive, lyder Martin Damms rationale.

Farlig generalisering

En rundspørge blandt 56 kommunale økonomichefer viser, at der er bred enighed om det smarte ved et fælles effektiviseringsprogram. 50 svarer, at de enten er meget enige eller enige i, at det er en god idé. Én er uenig, mens fem svarer ved ikke.

- Vi vil gerne være med til at udfordre den statslige sektor på, om der er noget i lovgivning eller regler, som gør, at vi spænder ben for os selv i forhold til at lave en effektiv offentlig sektor, siger formanden for Økonomidirektørforeningen og medlem af programmets styregruppe, Tom Ahmt.

Når økonomicheferne bliver spurgt, om de også tror, effektiviseringsprogrammet kan gavne KL’s muligheder ved økonomiforhandlingerne, er der imidlertid en mere udbredt skepsis. 34 er enten enige eller meget enige, mens 11 er uenige og 11 svarer ved ikke.

- Det risikerer at blive kædet sammen med omprioriteringsbidraget. Og omprioriteringsbidraget kan ikke findes alene ved effektiviseringer, men kræver besparelser, skriver en økonomichef i Kommunens rundspørge, mens en anden peger på faren ved at ensrette kommunernes økonomi, da der er store forskelle på både størrelse og geografi.

- Effektivisering er gennemført på forskelligt niveau og omfang i kommunerne. Der kan derfor ikke generaliseres her, uanset hvor gode ideer de måtte få ind i processen, skriver en af økonomicheferne.

Konsulent-lede

Netop problemet med, at effektiviseringer ofte bliver tilrettelagt til at kunne have en vis effekt i alle kommuner trods deres forskelle, er faktisk en af forklaringerne på, at Tom Ahmt ser positivt på KL’s styrings- og effektiviseringsprogram.

- Vi vil gerne være med til at præge og sætte en dagsorden, så vi undgår de til tider lidt løsrevne og typisk konsulentbaserede forslag fra staten om at effektivisere og spare penge på forskellige områder, forklarer han og peger på effektiviseringen af kommunal befordring som et godt eksempel.

Her kom Deloitte i 2012 med en rapport, der viste et stort økonomisk potentiale, og året efter blev det skrevet ind i økonomiaftalen, at kommunerne skulle finde 430 millioner kroner på området frem til 2017. Noget, der har været en god forretning for især Deloitte, som siden er blevet hyret af en række kommuner landet over for at give deres bud på, hvordan der kan effektiviseres.

- Det har almindeligvis været sådan, at der var nogle få penge at hente på ren effektivisering, mens rigtig meget af potentialet lå i at sænke sine standarder og sit serviceniveau - men det er jo ikke en effektivisering, det er politik, forklarer Tom Ahmt, som derfor vil arbejde for mere kommunal selvbestemmelse.

- Vi anerkender præmissen om, at staten dikterer, hvordan den finanspolitiske ud vikling skal være. Derfor skal kommunerne også kunne levere finansiering ved at gøre tingene anderledes. Men der er en verden til forskel på, om det sker ved, at vi får at vide, vi skal gøre det på en bestemt måde, eller om vi har frihed til selv at gøre det, tilføjer han.

Svag offensiv

Senest har effektiviseringen af beredskabet vakt debat, da staten helt har droppet at hente deres andel af potentialet, mens kommunerne har knoklet for at nå deres sparemål.

- Det viser ganske fint, hvilken sektor i samfundet der er i stand til at levere, og hvilken der ikke er, siger KL-formand Martin Damm.

Men det viser også, at Finansministeriet bekvemt kan hælde besparelser over på kommunerne uden selv at levere - og med effektiviseringsprogrammet risikerer KL at spille ud med, hvordan det skal ske næste gang, lyder kritikken.

- De agerer lidt ligesom grisehandlerens hund Kvik. De sidder og venter på, at Finansministeriet siger: Det’ en dansker, så spiser de lunsen og får ros og måske et klap på hovedet, siger viceborgmester Simon Pihl Sørensen (S) fra Lyngby-Taarbæk Kommune.

Her stod et muligt KL-exit på dagsordenen i efterårets efterdønninger af, at der var blevet opfundet et omprioriteringsbidrag. Og forventningen er nu klart, at KL træder i karakter som en langt stærkere interesseorganisation.

- Vi har jo arbejdet med effektiviseringer i mange år, og selvfølgelig er der også mere at hente hist og pist. Men lige nu er vi dernede, hvor de ældre må gå med våde bleer og der kun er én aftenvagt på arbejde. KL bør i højere grad diskutere, om der overhovedet er finansiering til den opgaveløsning, vi i kommunerne varetager, siger Simon Pihl Sørensen, der bakkes op af en økonomichef i Kommunens rundspørge:

- Vi har i dag kun råd til at give ydelser til borgere med et STORT behov. Dette budskab skal ikke sovses ind i pæne ord om effektivisering - så tror man fejlagtigt, det ikke kan mærkes hos nogen.

Svær rolle

Martin Damm understreger, at styrings- og effektiviseringsprogrammet først og fremmest er et internt redskab til kommunerne, men erkender samtidig, at man kan risikere, Finansministeriet vil bruge det til at hive mere finansiering ud af kommunekasserne.

- Det er en risiko, som altid vil være der. Men man kan også vende den om og sige, at med det pres, der er på kommunernes økonomi i øjeblikket, så er det endnu farligere slet ikke at spille med på at få effektiviseret, siger han.

Økonomidirektørforeningens formand henviser til, at kommunerne også skal tage økonomisk samfundsansvar.

- Vi har helt banalt en interesse i at være med til at udvikle det danske velfærdssamfund i forhold til effektiviseringer og få inspiration fra hinanden og udvikle nye løsninger sammen. Det står sort på hvidt i foreningens formålsparagraffer, siger Tom Ahmt.

Simon Pihl Sørensen har ikke det mindste imod, at kommunerne lader sig inspirere af hinanden, men han forventer mere af KL’s modoffensiv ved de kommende økonomiforhandlinger end en samling af effektiviseringsforslag.

- Det er regeringens rolle at varetage samfundsfinanserne, og det er KL’s opgave at kæmpe for kommunernes sag. Det nytter ikke noget, at man så fortsat leger ressortkontor for Finansministeriet, siger han og kritiserer, at KL i efteråret også kom med forslag til at øge arbejdsudbuddet midt i en diskussion om omprioriteringsbidraget og hvorvidt der var et økonomisk råderum i finansloven.

- KL er alt for følgagtig, og når de endelig siger fra, er det med små bjæf, siger Simon Pihl Sørensen.

To effektiviseringer:

piechart UdbetalingDK                   I 2008 aftalte regeringen og KL at se nærmere på, hvordan kommunerne kunne opnå stordriftsfordele ved at samle den sagsbehandling, hvor der er fuldstændig ens krav og rettigheder forbundet med borgernes udbetalinger, i større enheder. En konsulentrapport i 2009 viste et potentiale på 500 millioner årlig ved at samle enhederne for fem konkrete udbetalinger, og det blev aftalt i økonomiaftalen i 2010. I 2012 blev Udbetaling Danmark oprettet under ATP, og siden har diskussionen gået på, hvorvidt det nu også var en god idé. En konsulentrapport viste i 2014, at man med fordel kunne flytte ni områder ekstra til Udbetaling Danmark - det blev i økonomiaftalen til fem. Kommunens rundspørge blandt 56 økonomichefer viser, at emnet stadig deler vandene. piechart beredskab                   En konsulentrapport om beredskabets budgetter viste i 2012 et stort potentiale ved at ændre strukturen i beredskabet til færre enheder. Efterfølgende nedsatte regeringen et strukturudvalg, som afleverede sine anbefalinger i august 2014 - allerede forinden aftalte regeringen og KL dog at reducere antallet af beredskabscentre fra 87 til 20. Samtidig skulle både staten og KL finde besparelser for et trecifret millionbeløb. Forsvarsminister Peter Christensen (V) har dog i november droppet at finde pengene på statens vegne, ligesom KL opfordrer til, at deres sparekrav bliver set igennem igen. Kommunens rundspørge blandt 56 økonomichefer viser en delt opfattelse af forløbet.    

Økonomi

Tilmeld dig nyhedsbrevet