KL-undersøgelser beskyldes for at være partsindlæg

Skandaleramte borgmestre bliver undersøgt af deres egen interesseorganisation, og det gør undersøgelserne utroværdige, mener kritikere.

interesser

Af Lærke Cecilie Lindegård | [email protected]

De seneste to store sager i Rebild og Vallensbæk kommuner har åbnet op for diskussion af KL’s undersøgelser og ikke mindst den vægt, de bliver tillagt i byråd og offentlighed.

Kritikken fra forskere såvel som byrådspolitikere går på, at KL ikke kan yde uvildig bistand, når organisationen gransker sager, hvor den politiske ledelse i kommunerne har klare interesser i udfaldet. Det mener blandt andre Oluf Jørgensen, forskningschef ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

”Det er indlysende, at KL ikke kan være uvildig i en sag, hvor der er interessemodsætninger mellem embedsmænd og den politiske ledelse i en kommune. Her er KL en part, og det skal man blot være klar over,” siger han.

Også hos fagforbundet DJØF anser man KL for at være inhabil, og formand for de offentlige chefer Henning Thiesen har ‘ikke fantasi til at forestille sig en omvendt situation’, hvor DJØF ville undersøge egne medlemmer.

”Der her er et generelt problem. KL er jo interesseorganisation for kommunerne, og derfor kan de ikke være uvildige i forhold til deres egne medlemmer. Så i virkeligheden er der jo tale om, at en kommune ved hjælp af KL’s konsulenter undersøger sig selv. Og der må man jo sige, at uanset hvor dygtige KL’s konsulenter er, så er en undersøgelse fra KL ikke en uvildig undersøgelse gennem en neutral instans. Men sådan kommer det ofte til at fremstå i offentligheden, og det er helt, helt forkert,” siger Henning Thiesen.

Sagen fra Vallensbæk Kommune har også fået Kommunaldirektørforeningen til at lange ud efter KL’s undersøgende rolle. Her giver formand Bjarne Pedersen til dknyt udtryk for, at han ikke er tilfreds med, at KL sammen med forvaltningen undersøger anklagerne mod borgmester Henrik Rasmussen (K), men at tilsynet skal ind i sagen.

Hos KL kan man ikke se problemet.

For som KL’s direktør Kristian Wendelboe udtrykker det i et interview i Politiken for nyligt og som kontorchef Karsten Thystrup er helt på linje med, så foregiver KL ikke at være uvildig, men derimod at være ‘juridisk uangribelig’. Blandt argumenterne er, at undersøgelserne fra KL skal kunne klare en domstols-prøvelse, som i den nyligt afsluttede sag fra Frederiksberg, hvor voldgiftsretten gav byrådet, der undervejs havde fået assistance fra KL, medhold.

Grundlag for afgørelse

I sagen fra Vallensbæk, som både er omkring tilsynet, og som Ombudsmanden følger med i, valgte byrådet at lægge en KL-undersøgelse til grund for en byrådsbeslutning om borgmesterens skyld eller uskyld.

Borgmester Henrik Rasmussen (K) blev anklaget for magtmisbrug og nepotisme af den nu fyrede kommunaldirektør Bjarke Steen Johansen, og Djøf sendte på vegne af kommunaldirektøren anklagepunkterne til Statsforvaltningen Hovedstaden. Statsforvaltningen valgte at gå ind i sagen og bad derfor byrådet svare på den kritik, der var fremført mod borgmesteren. Her besluttede økonomiudvalget at foretage en undersøgelse med assistance fra KL, som derfor satte deres jurister på at grave sagen igennem. Og i rapporten fandt KL ikke anledning til kritik af borgmesteren i én eneste af beskyldningerne.

KL-rapporten blev fremlagt på et byrådsmøde, hvor et stort flertal bakkede op om, at KL's undersøgelse var tilstrækkeligt svar til Statsforvaltningen på, om borgmesteren havde handlet lovligt eller ej. Den eneste kritiske røst var Dansk Folkepartis ene medlem af kommunalbestyrelsen, Kenneth Kristensen Bernth, der stemte imod. Han mente blandt andet, at undersøgelsens kommissorium havde sat for rigide begrænsninger for, hvad konsulenterne skulle undersøge.

“Jeg vil helt klart opfordre Statsforvaltningen til at tage kontakt til kommunaldirektøren og høre hans version. Den har vi endnu til gode, og det kan jo være, at det bringer noget nyt frem i sagen,” har dknyt citeret Kenneth Kristensen Bernth for.

Rebild-sagen uafsluttet

Også i sagen fra Rebild opfatter den politiske ledelse sig pletfri efter en KL-undersøgelse. Sagen, der handler om groft seksuelt misbrug af ni børn, og som har kostet i alt fire chefer jobbet, blev bestilt af økonomiudvalget hos KL, der skulle undersøge ansvaret for de grelle omsorgssvigt. Og her er konklusionen, at der ikke kan sættes en finger på politikernes administrative ansvar – politikerne har altså ikke undladt at handle på oplysninger eller viden, de burde have handlet på. Men sagen er ikke undersøgt til bunds, mener Oluf Jørgensen.

”Borgmesteren føler sig jo helt frikendt efter KL-rapporten, men jeg mener, at der er grund til at se nærmere på borgmesterens rolle, som ifølge den kommunale styrelseslov er den øverste daglige leder. Borgmesteren har et klart ansvar for, at kommunens administration fungerer, at der er tilstrækkeligt med kompetente folk til at tage sig af forskellige opgaver, at samarbejdet mellem afdelinger fungerer, at sager bliver undersøgt og så videre. Og vurderingen af den rolle kan KL ikke lave, fordi det er utænkeligt, at KL vil konkludere, at borgmesteren ikke har levet op til sin rolle som øverste daglig leder,” siger han.

Undersøgelsen har desuden vakt kritik fra to medlemmer af byrådet, heriblandt Rikke Karlsson (DF) med pointen ‘man finder det, man leder efter.’

”Den undersøgelse, som KL har lavet, består af interview med en chef og to medarbejdere. Den har slet ikke haft fokus på politisk ansvar, men på en tidligere leder,” udtaler hun ifølge Ritzau. Både hun og byrådskollega Søren Søe, der er medlem af økonomiudvalget for Oplandslisten, finder især undersøgelsen problematisk fordi:

”Vi har en borgmester, der sidder i KL's hovedbestyrelse. Vi har en borgmester, der sidder som formand for socialudvalget i KL. Derfor vil det være fuldstændig utænkeligt, at KL skulle være med til at kortlægge det politiske ansvar i Rebild-sagen,” siger Søren Søe til DR Nordjylland.

Modparten må reagere

Kommunalforsker ved Aarhus Universitet Jens Blom-Hansen ser ikke noget problem i, at KL går ind i sager som Rebild og Vallensbæk.

”Hvis en part mener, at det råd, den anden part har fået, er ulovligt eller urimeligt, så må de jo rejse sagen over for domstolssystemet i sidste instans.”

Oluf Jørgensen peger på, at byrådets beslutning har stor betydning. Om Vallensbæksagen siger han:

”Byrådet bestemmer jo selv, hvilket grundlag de vil have for deres beslutninger, så det er jo i sidste ende byrådets flertal som beslutter, om der er tilstrækkeligt grundlag for at træffe beslutning. På den måde er byrådet jo suverænt, og så kan borgerne i Vallensbæk vurdere, om det er tilfredsstillende.”          :

Arbejdsmarked

Tilmeld dig nyhedsbrevet