KL presses på sundheds dagsordenen

Regionerne slår nu tilbage mod kommunernes strandhugst i det nære sundhedsvæsen. Med evalueringen af kommunalreformen i hånden kan regionerne befæste deres rolle på området. 

kommunalreform

Af Kim Rosenkilde Nielsen | [email protected]

Med kommunalreformen i bakspejlet har KL de senere år rettet det strategiske blik stift mod sundhedsområdet. Nye centraliserede supersygehuse er på vej, og med det åbner der sig en helt ny boldgade af aktiviteter og opgaver, som skal indlemmes i den kommunale opgaveportefølje under overskriften ’det nære sundhedsvæsen’.

Ved KL’s politiske topmøde i Aalborg sidste år blev knivene for alvor hvæsset til kamp med udmeldingen, at kommunerne agter at overtage langt flere af sygehusenes sundhedsopgaver. En klar krigserklæring mod regionerne og et stærkt signal til regeringen.

Mens KL i den grad har været i offensiven både før, under og efter kommunalreformen i 2007, så var først amterne og siden regionerne i defensiven med betydelige politiske modstandere særligt på Christiansborg. Så sent som op til folketingsvalget i 2011 var regionernes fortsatte eksistens til diskussion på højeste politiske niveau.

Siden er en ny regering kommet til. Og regionerne synes efterhånden at have sundet sig efter den voldsomme rundbarbering af deres forgængere, amterne, og fået mod på en offensiv, der måske ikke vil genvinde store tabte territorier, men om ikke andet skal konsolidere regionernes rolle på sundhedsområdet.

Snæver slagmark

I det lys har både KL og regionerne været på stikkerne og minutiøst fulgt tilblivelsen af den evaluering af kommunalreformen, som regeringen har gennemført det sidste år. Og ved enhver given lejlighed har de gjort, hvad de kunne for at få netop deres argumenter så højt op i konklusionerne som muligt.

Det på trods af, at udvalget fra start har haft et meget snævert mandat ved hverken at måtte foreslå flytning af opgaver mellem myndigheder eller har måttet komme med forslag, der kunne koste penge.

Men inden for disse snævre rammer ser regionerne faktisk ud til at være kommet styrket ud på den anden side på sundhedsområdet. Regionerne hæfter sig blandt andet ved, at udvalget lægger op til en stærkere rolle i forhold til den almene praksis. Et område, som kommunerne ifølge rygtebørsen ellers igennem årene har flirtet med at få en bredere fod indenfor.

Et isoleret problem

Samtidig foreslår udvalget at styrke regionernes myndighedskompetence inden for genoptræning, som er et af de områder, kommunerne fik ansvaret for efter kommunalreformen. Udvalget foreslår, at sygehusene i højere grad end i dag skal kunne pålægge kommunerne at gøre brug af specialiserede tilbud til genoptræning af patienter med meget komplekse genoptræningsbehov.

Flere af de kilder, som Kommunen har talt med, vurderer, at KL uden videre vil acceptere en vis øget indflydelse til regionerne på dette område, da slaget synes umuligt at vinde helt. Men der kan komme betydelig strid om, hvor omfattende regionernes kompetence skal være.

KL har haft travlt med at isolere problemet primært til genoptræning af hjerneskadede. Regionerne vil uden tvivl hæfte sig ved, at evalueringens arbejdsgruppe i sine beskrivelser lægger op til et bredere område. Regionerne må derfor forventes at kæmpe for at få indflydelse på langt flere typer af patienter med behov for genoptræning.

Enkelte godbidder

Set i forhold til den enorme flytning af opgaver under hele strukturreformen, så fører evalueringen dog højst til et par godbidder for regionerne. Til gengæld er de gået i brechen for at sikre sig langt større mundfulde med deres nye sundhedspolitiske udspil, der blev lanceret et par dage efter, at evalueringen var offentliggjort.

I det ligger et fremstød for, at regionernes læger og sygeplejersker ikke skal barrikadere sig bag murene i de kommende supersygehuse, men i langt højere grad komme tæt på borgerne. Og i evalueringen af kommunalreformen kan man læse, at regionerne har planer om at oprette flere  sundhedshuse til patienter, der har mindre alvorlige lidelser, uden behov for at komme på sygehuset. En klar modoffensiv til KL’s krigserklæring på det nære sundhedsvæsen.

Kommunalforsker og forskningschef Roger Buch tror, at regionerne får held med deres modoffensiv.

- Grundlæggende må vurderingen være, at denne regering er mere regionsvenlig end den tidligere regering, så hvis man skal se på, hvem der vinder det kommende slagsmål, så er det nok regionerne, siger Roger Buch fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Stig Langvad, formand for Danske Handicaporganisationer, er delvist enig.

- Jeg tror, at man vil begynde at tænke i regioner, så snart det hedder sundhed og ikke drejer sig om forebyggelse eller livslang rehabilitering, siger han.

Som eksempel nævner han, at regionerne allerede har overtaget myndigheds- og finansieringsansvaret fra kommunerne på høreapparatsområdet. Når det er sagt, så tror han dog også, at kommunerne stadig vil kunne overtage opgaver fra regionerne.

Opgave-forstoppelse

Intet tyder dog på, at KL har tænkt sig at sætte tempoet ned i sin iver efter at tilkæmpe sig flere sundhedsopgaver. Foreningen benytter enhver chance til at få flettet et par linjer om kommunernes rolle på sundhedsområdet ind.

Det skete selv i forbindelse med regeringens nye Vækstplan DK, hvor KL og regeringen tog hul på sommerens økonomiforhandlinger ved at indgå en såkaldt ’konstruktiv forståelse’. Her blev der også plads til en lille passus med ordlyden, ’Der er enighed om, at regeringen og KL i de økonomiske forhandlinger i juni vil drøfte den forebyggende og sundhedsfremmende indsats i kommunerne med henblik på en styrket indsats’.

Roger Buch følger med en ganske betydelig undren kommunernes kamp for flere sundhedsopgaver. Han sammenligner med den store appetit, kommunerne tidligere havde på det specialiserede socialområde.

- Det førte jo mildest talt til noget forstoppelse, da de fik opgaverne. Man troede, at man kunne gøre det mindst lige så godt og meget billigere. Tværtimod er det et område, som har voldt kommunerne store problemer og kostet dem mange penge, siger han.

Kommunale trumfer

Kommunerne modtager da også hug for håndteringen af nogle opgaver på det specialiserede socialområde, som er et andet af de fire nøje udvalgte emner i evalueringen af kommunalreformen.

En gentagen kritik går på, at kommunerne har været lidt for flittige til at hjemtage tilbud, som regionerne har stået for, uden at oprette lige så specialiserede og faglige tilbud til de handicappede borgere. Og mange frygter, at efterspørgslen efter de helt specialiserede tilbud altid vil være så lille, at de enkelte kommuner næppe vil føle trang til at kaste sig ud i at opbygge et sådan tilbud.

Alligevel lægges der kun i begrænset omfang op til mere ansvar for regionerne. Evalueringen nævner, at regionerne som et af flere løsningsforslag kan få mere ansvar for at drive tilbud til konkret afgrænsede målgrupper.

Men kommunerne synes at have alle trumfkortene på hånden på det sociale område, vurderer Stig Langvad.

- Hvis kommunerne er i stand til at forpligte sig på tværkommunale samarbejder og opnå faglighed på den måde, så tror jeg ikke, at regionerne har en kinamands chance på det sociale område, siger han.

Finder kommunerne derimod ikke sammen i fællesskaber, så vil regionerne uden tvivl ligge på lur for at byde ind på de allermest specialiserede områder, hvis eller når kritikken af for lav faglighed for alvor blusser op.

En gøgeunge klækkes ud

På sundhedsområdet er det stadig langt fra afklaret, hvor snittet mellem kommunernes og regionernes opgaver vil lande. Roger Buch mener imidlertid, at KL og kommunernes kamp for sundhedsområdet kan slå tilbage på dem selv som en boomerang.

- Hvis jeg var kommunalpolitiker, så ville jeg holde mig langt væk. For sundhedsområdet risikerer hårdt sagt at blive sådan en ny ’gøgeunge’, som er meget større, stærkere og sværere at styre end handicap- og socialområdet og vil i den grad kunne trække ressourcer ud af kommunerne, siger han.

Foruden sundhed og det specialiserede socialområde kigger evalueringen af kommunalreformen også på nogle konkret udpegede punkter inden for regional udvikling og natur- og miljøområdet. Til gengæld er den politisk kontroversielle kommunalisering af beskæftigelsesindsatsen holdt ude, ligesom reformens demokratiske konsekvenser heller ikke nævnes.

Social & sundhed

Tilmeld dig nyhedsbrevet