KL: Ny offentlighedslov bliver dyr

Regeringens forslag til en ny offentlighedslov rejser nye krav om åbenhed i den kommunale forvaltning. Det mødes med forbeholden optimisme fra journalistiske kredse, mens KL advarer om ekstra arbejdsbyrde.

aktindsigt

Af Kim Rosenkilde Nielsen | [email protected]

Fremover skal journalister og almindelige borgere have bedre adgang til at søge om aktindsigt i de kommunale, regionale og statslige forvaltninger. Selv om regeringens nye offentlighedslov på en række afgørende punkter lukker for adgangen til offentlig indsigt i centraladministrationens arbejde, så er der også elementer, der kan gøre det lettere at se især de lokale embedsapparater efter i kortene.

Et centralt element i lovforslaget er nemlig en ændring af det såkaldte ’identifikationskrav’ til anmodninger om aktindsigt. Det er et krav, som ifølge Offentlighedskommissionen har været svært at håndtere for forvaltningsmyndighederne, men som ofte bruges til at give afslag på en anmodning om aktindsigt.

Fremover vil der ikke være de samme strenge krav til, at ansøgeren om aktindsigt skal udpege det konkrete dokument eller den konkrete sag, der søges om aktindsigt i. I stedet vil der også kunne søges om aktindsigt i et tema, som kan dække flere sager.

”Det ser jeg som et fremskridt for offentlighedens adgang til informationer. Hvis det altså bliver administreret ud fra, hvad der er intentionen i lovgivningen, altså at give lettere adgang til sagsakter,” siger Lars Rugaard, journalist og medforfatter til en bog om den nye offentlighedslov.

Den udvidede mulighed for aktindsigt følges af en undtagelse, hvor der kan gives afslag med henvisning til, at det vil kræve et ”uforholdsmæssigt stort ressourceforbrug”.Det frygter Lars Rugaard kan blive et argument, som vil blive brugt i flæng for at afvise anmodninger om aktindsigt.

Omvendt frygter KL, at ændringen af identifikationskravet i sig selv vil føre til et meget stort ekstra ressourceforbrug til at håndtere sager om aktindsigter.

”Det her vil føre til, at kommunerne, som i forvejen er presset på deres ressourcer, skal bruge ekstra kræfter på at servicere journalister, der måske skyder lidt med spredehagl. Det kan blive en betydelig arbejdsbyrde,” siger Vibeke Vinten, der var KL’s repræsentant i Offentlighedskommission.

Justitsministeriet foreslår i bemærkningerne til lovforslaget en grænse for ’uforholdsmæssigt stort ressourceforbrug’ på 25 arbejdstimer, svarende til tre arbejdsdage.

Kombit kan undtages

Udover et nyt identifikationskrav lægger lovforslaget også op til ændringer på en række andre punkter. Blandt andet skal myndigheden af egen drift tage stilling til, om der skal gives udvidet adgang til aktindsigt ud fra princippet om meroffentlighed.

Herudover skal alle offentlige ansattes kalendere undtages aktindsigt. Et skridt som ifølge Justitsministeriet og dele af Offentlighedskommissionen er en naturlig konsekvens af, at ministres kalendere er blevet undtaget for offentlighed.

Fremover vil der også skulle være aktindsigt i selskaber, hvor offentlige myndigheder ejer mere end 75 procent. 

”Den grænse er meget højt sat. Og jeg tvivler på, at det kommer til at få den store betydning på sigt, hvor der sker stadig større private investeringer i også de offentlige selskaber,” siger Lars Rugaard.

I lovforslaget er der imidlertid også lagt op til, at visse selskaber vil kunne undtages. Særligt hvis de først og fremmest skal konkurrere på et kommercielt marked. Hvilket vil komme an på en forhandling med KL, som blandt andet ejer KOMBIT, der passer lige ned i kategorien.

”Vi har ingen konkrete selskaber eller sektorer i tankerne lige nu. Heller ikke KOMBIT. Men det er vi i dialog med vores medlemmer om,” siger Vibeke Vinten fra KL.

Andet

Tilmeld dig nyhedsbrevet