KL kritiseres for tilgang til arbejdsklausuler

KL tager ikke ansvar for at modvirke social løndumping, siger kritikere. Juraen spænder ben, svarer KL.

arbejdsvilkår

Af Sine Riis Lund | [email protected]

Skandaløs KL-udmelding om løntrykkeri. Sådan lyder reaktionen fra socialdemokraternes kommunalordfører Simon Kollerup til en udtalelse tidligere på måneden fra KL i Berlingske. Her siger KL, at kommuner ikke kan stille krav om, at en virksomhed følger en bestemt overenskomst, fordi det er i strid med forvaltningsretten og EU-lovgivningen.

”Kommunerne kan i dag stille krav om ordentlige løn- og arbejdsvilkår, så det er en skandale, hvis KL ikke mener, at kommunerne skal eller kan bidrage. I min verden burde KL opfordre kommuner til at bruge arbejdsklausuler ved udbud,” siger Simon Kollerup.

Bygge-, Anlægs- og Trækartellet undrer sig også over KL’s tilgang til arbejdsklausuler.

”Det er jo et armslængdeprincip, som gør, at man slipper for at tage ansvar for noget, som er ubehageligt. Det er jo menneskeligt nok. Det er bare ikke særligt acceptabelt, når det er for skatteydernes kroner,” siger sekretariatsleder Gunde Odgaard.

Henvis til ILO

Gunde Odgaard er enig så langt, at det kan være uhensigtsmæssigt, hvis kommunerne skriver en bestemt overenskomst ind, blandt andet fordi blikkenslageren, maleren og elektrikeren alle har hver deres overenskomst. Men kommunerne kan komme om det ved at henvise til ILO-konvention nummer 94, der skal sikre arbejdere løn, arbejdstid og andre arbejdsvilkår, som ikke er mindre gunstige end dem, der gælder for arbejde af samme art, hvor arbejdet udføres.

”Så kommer man ikke på kant med noget som helst, hverken med forvaltningslov, kommunalfuldmagten eller EU-lovgivningen,” siger sekretariatsleder Gunde Od-
gaard.

Tvivl om tolkning

Virkeligheden er dog ikke så enkel, påpeger kontorchef Karsten Thystrup fra KL’s kontor for jura og EU. For selv hvis kommunerne stiller krav om en arbejdsklausul, der overholder ILO 94-konventionen, så rejser det nye spørgsmål.

Det er nemlig langtfra entydigt, hvad der ligger i konventionens formuleringer. Og det er særligt fortolkningen af dem, der splitter parterne, forklarer Karsten Thystrup.

”Her går det nogle gange galt i snakken, fordi fagforeningerne laver den her slutning mellem, at løn- og ansættelsesvilkår på egnen er lig med, at deres overenskomst gælder, men det er ikke rigtigt. Det er i strid med EU-retten og i strid med danske forfatningsretlige regler at stille krav om, at en bestemt overenskomst skal gælde,” siger han.

I dag er kommuner og regioner - modsat statslige myndigheder og institutioner - ikke forpligtede til at følge ILO-konvention nr. 94. Mange bruger dog arbejdsklausuler, og for eksempel har Norddjurs vedtaget, at der ved udbud af bygge- og anlægsopgaver og tjenesteydelser skal være klausuler om, at danske overenskomstforhold skal følges.

Lektor Grith Skovgaard
Ølykke fra Juridisk Institut på CBS påpeger, at det juridisk er vanskeligt at trække en klar streg i sandet, fordi der er meget plads til tolkning. Med indførelsen af udstationeringsloven i 2009 er der dog et vist spillerum til at henvise til danske overenskomster.

”Hovedpointen er, at overenskomsterne skal være generelt anvendelige, at alle skal leve op til dem, og at man skal sørge for gennemsigtighed, så tilbudsgiverne på forhånd ved, hvad de skal leve op til,” forklarer Grith Skovgaard Ølykke.

Arbejdsgruppe nedsat

Kommuner må dog ikke henvise til lokale overenskomster. Og henvises der til en overenskomst, der gælder hele det danske område, skal det stå meget klart, hvad lønnen er i kroner og ører.

De offentlige myndigheder kan glæde sig over, at der kan være hjælp på vej for brug af reglerne i praksis. Som led i aftalen om modvirkning af social dumping har regeringen besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal se på, hvordan det offentlige kan bruge ILO-konventionen og arbejdsklausuler.           :

Arbejdsmarked

Tilmeld dig nyhedsbrevet