KL kritiseres for tilgang til arbejdsklausuler

KL er alt for tilbageholdende, når det kommer til at modvirke social løndumping, lyder kritikken. Juraen spænder ben for kommuners handlemuligheder, forklarer KL

arbejdsvilkår

Af Sine Riis Lund | [email protected]

Skandaløs KL-udmelding om løntrykkeri. Sådan lyder reaktionen fra socialdemokraternes kommunalordfører Simon Kollerup til en udtalelse tidligere på måneden fra KL i Berlingske. Her siger KL, at kommuner ikke kan stille krav om, at en virksomhed følger en bestemt overenskomst, fordi det er i strid med forvaltningsretten og EU-lovgivningen.

- Kommunerne kan i dag stille krav om ordentlige løn- og arbejdsvilkår, så det er en skandale, hvis KL ikke mener, at kommunerne skal eller kan bidrage. I min verden burde KL opfordre kommuner til at bruge arbejdsklausuler ved udbud, siger Simon Kollerup.

Bygge-, Anlægs- og Trækartellet undrer sig også over KL’s tilgang til arbejdsklausuler.

- Det er jo et armslængdeprincip, som gør, at man slipper for at tage ansvar for noget, som er ubehageligt. Det er jo menneskeligt et eller andet sted. Det er bare ikke særligt acceptabelt, når det er for skatteydernes kroner, siger sekretariatsleder Gunde Odgaard.

Henvis til ILO
Gunde Odgaard er enig så langt, at det kan være uhensigtsmæssigt, hvis kommunerne skriver en bestemt overenskomst ind, blandt andet fordi blikkenslageren, maleren og elektrikeren alle har hver deres overenskomst. Men kommunerne kan komme om det ved at henvise til ILO-konvention nr. 94, der skal sikre arbejdere løn, arbejdstid og andre arbejdsvilkår, som ikke er mindre gunstige end dem, der gælder for arbejde af samme art, hvor arbejdet udføres.

- Så kommer man ikke på kant med noget som helst, hverken med forvaltningslov, kommunalfuldmagten eller EU-lovgivningen, siger sekretariatsleder Gunde Odgaard.

Tvivl om tolkning
Virkeligheden er dog ikke så enkel endda, påpeger kontorchef Karsten Thystrup fra KL’s kontor for jura og EU.

- Stiller du krav om en arbejdsklausul, der overholder ILO 94-konventionen, så har du sådan set gjort, som du skal. Det som Beskæftigelsesministeriet så siger, og som vi er enige i, det er, hvad det er for en mening, det giver i den daglige forvaltning bare at bruge en ILO 94-konvention. Det er ikke lige at hive en blanket ud af skuffen, siger Karsten Thystrup.

ILO-konventionen rejser nemlig spørgsmålet om, hvilke vilkår, der så kan siges at gælde på et område, og det er særligt denne tolkning, der splitter parterne, forklarer Karsten Thystrup.

- Her går det nogle gange galt i snakken, fordi fagforeningerne laver denne her slutning mellem, at løn- og ansættelsesvilkår på egnen er lig med, at deres overenskomst gælder, men det er ikke rigtigt. Det er i strid med EU-retten og i strid med danske forfatningsretlige regler at stille krav om, at en bestemt overenskomst skal gælde, siger han.

Nationale overenskomster dur
I dag er kommuner og regioner, modsat statslige myndigheder og institutioner, ikke forpligtede til at følge ILO-konvention nr. 94. Mange regioner og kommuner bruger dog arbejdsklausuler, og for eksempel Norddjurs har vedtaget, at der ved udbud af bygge- og anlægsopgaver og ved udbud af tjenesteydelser skal være klausuler om, at danske overenskomstforhold skal følges.

Lektor Grith Skovgaard Ølykke fra juridisk institut på CBS påpeger, at det juridisk er ganske vanskeligt at sætte en klar streg i sandet, fordi der er meget plads til tolkning. Men med indførelsen af udstationeringsloven i 2009 er der i dag et vist spillerum til at henvise til danske overenskomster, mener hun.

- Hovedpointen er, at overenskomsterne skal være generelt anvendelige og alle skal leve op til dem, og at man skal sørge for, at der er gennemsigtighed, så tilbudsgiverne på forhånd ved, hvad man skal leve op til, forklarer Grith Ølykke.

Arbejdsgruppe nedsat
Det vil for eksempel sige, at kommuner ikke må henvise til lokale overenskomster. Og henvises der til en overenskomst, der gælder hele det danske område, skal det stå meget klart, hvad lønnen er i kroner og øre.

De offentlige myndigheder kan glæde sig over, at der kan være hjælp på vej til brug af reglerne i praksis. Som led i aftalen omkring modvirkning af social dumping har regeringen besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal se på, hvordan det offentlige kan bruge ILO-konventionen og arbejdsklausuler på en anvendelig måde.

 

 

 

FAKTA

Hvad siger udstationeringsloven?

§ 6 a. Med henblik på at sikre udstationerede lønmodtagere løn svarende til, hvad danske arbejdsgivere er forpligtet til at betale for udførelsen af tilsvarende arbejde, kan der på samme måde som over for danske arbejdsgivere anvendes kollektive kampskridt over for udenlandske tjenesteydere til støtte for et krav om indgåelse af en kollektiv overenskomst, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Det er en betingelse for iværksættelse af kollektive kampskridt som nævnt i stk. 1, at der forinden over for den udenlandske tjenesteyder er henvist til bestemmelser i de kollektive overenskomster, der indgås af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som gælder på hele det danske område. Det skal af disse overenskomster med den fornødne klarhed fremgå, hvilken løn der efter overenskomsterne skal betales.

Hvad siger ILO-konvention nr. 94?

Artikel 2

1. Kontrakter, på hvilke nærværende konvention finder anvendelse, skal indeholde bestemmelser, der tilsikrer vedkommende arbejdere en løn (herunder særlige ydelser), arbejdstid og andre arbejdsvilkår, som ikke er mindre gunstige end dem, der gælder for arbejde af samme art inden for vedkommende fag eller industri på den egn, hvor arbejdet udføres,

a) i henhold til kollektiv overenskomst eller anden anerkendt forhandlingsform mellem arbejdsgiver- og arbejderorganisationer, der repræsenterer en væsentlig del af henholdsvis arbejdsgiverne og arbejderne i vedkommende fag eller industri; eller

b) i henhold til voldgiftskendelse; eller

c) i henhold til nationale love eller administrative forskrifter.

Andet

Tilmeld dig nyhedsbrevet