Det er den største ændring af det danske beredskab nogensinde, men nu er den ved at være på plads. 86 kommunale redningsberedskaber er blevet til 20 fælleskommunale - mens fire kommuner foreløbig har valgt selv at sidde på førersædet i udrykningskøretøjerne.

Og meldingen fra kommunerne og Beredskabsstyrelsen er generelt positiv. Til gengæld er der i kommunerne stor irritation over, at staten har ændret forudsætninger midt i processen ved at opgive størstedelen af de planlagte besparelser på det statslige redningsberedskab uden samtidig at lempe sparekravene for kommunerne.

”Der kommer flere og flere klimahændelser, som kræver, at vi rykker ud. Og det er over 90 procent af beredskabet, som kommunerne står for.”

I KL mener Koldings borgmester Jørn Pedersen (V), som er formand for KL’s teknik- og miljøudvalg, at staten bør opgive kravet om besparelser i de kommunale beredskaber.

- Vi har gennemført en kæmpe omlægning, men midt i det hele har forudsætningerne ændret sig. Staten opgiver sine besparelser af årsager, som også rammer os, og derfor bør kommunerne naturligvis friholdes på samme vis, siger Jørn Pedersen.

Kommunerne får tæskene

I Helsingør Kommune kalder borgmester Benedikte Kiær (K) statens rolle for ‘uskøn’.

- Kommunerne blev pålagt massive besparelser, og vi har taget nogle kampe for at nå frem til de besparelser, og også kampe med borgerne, som var imod. Når man så ser, at staten ikke gør, hvad den siger, og at der ikke sker noget ved det, kommer borgerne til os og siger ‘Hvorfor kæmpede I ikke bare imod?’. Kommunerne er blevet straffet for at gøre det, de blev bedt om, siger Benedikte Kiær.

Jørn Pedersen medgiver, at kommunerne bredt set sparer penge ved at være med i større enheder, men samtidig er situationen anderledes, end da kommunerne for et par år siden indgik aftalen.

- Staten bruger jo blandt and-et klimaændringerne, flygt-ninge-situationen og terror som begrundelse for at friholde egne beredskaber for sparekravene, men den udfordring har vi også i kommunerne. Der kommer flere og flere klimahændelser, som kræver, at vi rykker ud. Og det er over 90 procent af beredskabet, som kommunerne står for, siger Jørn Pedersen.

Han oplyser, at det bliver et centralt punkt i de kommende forhandlinger om kommunernes økonomi, men forsvarsminister Peter Christensen (V) lader i et skriftligt svar forstå, at det kan blive tunge forhandlinger.

- Jeg er ikke enig i argumentet om, at kommunerne skal friholdes forholdsmæssigt, skriver Peter Christensen.

- Jeg har lagt vægt på, at vi beholder vores statslige beredskabscentre rundtom i landet, da det statslige redningsberedskab kommer alle til gode – også de kommunale redningsberedskaber – ikke mindst når der er behov for større og længerevarende indsatser. Overføres der ikke statslige beredskabsopgaver, så vil udfordringerne også være mindre for de kommunale redningsberedskaber, da det ikke har været forudsat, at der skulle følge nye penge med opgaver fra det statslige til det kommunale redningsberedskab.

Beredskabet virker

I Beredskabsstyrelsen har kontorchef Henrik G. Petersen fulgt processen tæt. Styrelsen skal afgive en udtalelse om de enkelte planer og er cirka halvvejs i den proces, men styrelsen har løbende rådgivet, så der er få overraskelser undervejs. Henrik G. Petersen har store forventninger til de færre og større redningsberedskaber.

- Vi får nogle robuste enheder med en høj grad af professionalisme. Samtidig har jeg baseret på erfaringer fra Storbritannien en forventning om, at særlig forebyggelsen kan blive bedre. Her er redningsberedskaber også slået sammen, og det har givet gode resultater, siger han.

Henrik G. Petersen understreger, at Beredskabsstyrelsen ikke har foretaget en evaluering af de nye redningsberedskaber og derfor ikke kan sige noget konkret om, hvordan de virker.

- Men de politiske partier bag den nye aftale om redningsberedskabet har besluttet, at der skal ligge en rapport om det klar til næste forår, som skal se på et behov for eventuelle justeringer, siger Henrik G. Petersen.

Jørn Pedersen er også positivt stemt overfor de nye beredskaber.

- Der er rigtig mange plusser. Vi har selv et konkret eksempel i vores område fra branden på Fredericia Havn for et par måneder siden, som var en af de største brande, vi har haft i mange år. Her var førsteudrykningen meget effektiv, fordi vi havde et samlet beredskab og en klar kommandovej. Efterfølgende blev flere af slukningskøretøjerne skadet af den syredannelse, som skete under branden, men her har vi i den store enhed også kunnet rykke rundt på dem og få dem repareret, så vi stadig har et ordentligt beredskab, siger han.

Ifølge Jørn Pedersen er den største udfordring - foruden pengene - nu at få lovene tilpasset de nye tider. Blandt andet skal beredskabernes planer stadig godkendes separat i hvert eneste byråd.

- Her ville det give bedre mening, at det var den fælles beredskabskommission, som kunne tage stilling. Og så skal vi huske, at vi også stadig skal sikre tryghed og nærhed for vores borgere og de mange frivillige.

Forsvarsminister Peter Christensen oplyser, at Folketinget i den kommende tid vil behandle beredskabsloven, men at der umiddelbart er lagt op til, at det fortsat er de enkelte kommunalbestyrelser, som skal godkende planer for den såkaldte risikobaserede dimensionering.

KL kræver flere penge til beredskab

KL kræver flere penge til beredskab

Interesseret i et abonnement? – klik her

Prøv Kommunen.dk gratis i 14 dage.