Kandidater overser afgørende udenlandske stemmer

Kommunalvalget har en x-faktor, der kan sikre et sæde i byrådet. Omtrent hver syvende vælger i Københavns Kommune er en ikke-dansk statsborger, mens det i Ishøj er hver femte vælger. Ganske få politikere gør dog noget ud af at sikre sig disse udenlandske stemmer.

I København skal der ved KV13 cirka 5000 stemmer til for at få en plads i Borgerrepræsentationen, hvis stemmeprocenten er 60 procent. Dermed kan kommunens 64.589 udenlandske vælgere sikre indtil flere politikere en plads på rådhuset.

- Knap to procent af de afgivne stemmer plejer at være lig med ét mandat i Borgerrepræsentationen, siger Karl Lundberg, der er tidligere statistiker i Københavns Kommune, og tilføjer, at listeplacering og valgforbund spiller betydeligt ind i mandatfordelingen. Derfor skal der for nogle partier flere eller færre stemmer til for at få ét mandat.

I Aarhus er hver 12. vælger udlænding, mens det i Aalborg er hver 17. vælger. Den københavnske vestegn udmærker sig ved at have en stor andel af udenlandske vælgere, hvoraf de fleste er indvandrere fra Mellemøsten og Afrika med andet statsborgerskab end dansk.

Kevin McGwin, der er chefredaktør på den engelsksprogede avis Copenhagen Post, kan umiddelbart kun komme på to kandidater i Københavns Kommune, som har gjort noget særligt for at nå ud til hans læsere, som primært er udstationerede udlændinge, der også kaldes ‘expats’.

Redaktøren peger på Heidi Wang fra Liberal Alliance og socialdemokraten Erik Willumsgaard. De to har på hver sin måde ført valgkamp rettet mod udlændinge. Wang vil have fat i de asiatiske stemmer, mens Willumsgaard går efter hele expat-gruppen.

- Jeg har specielt forsøgt at aktivere de såkaldte expats, da de ikke er særlig tilstedeværende ved valgene, siger Erik Willumsgaard, der blandt andet har en valghjemmeside på engelsk og har deltaget ivrigt i netdebatter på expat-hjemmesider og Facebook.

Den tidligere Venstre-politiker Heidi Wang har i mange år haft en strategi, hvor hun høster frugterne af at hjælpe asiatiske borgere med job, praktikpladser og praktiske ting i hverdagen. Derudover er hun yderst aktiv i blandt andet kinesiske og thailandske foreninger.

- Man skal holde en tæt kontakt til foreninger med fremmede. Danmark er jo i den grad et foreningsland. Asiater er den gruppe af udlændinge, hvor flest er dansk gift. Asiater har også en levevis, der minder om danskernes. Vi spiser svinekød og drikker øl. Der er næsten ikke nogen kulturelle konflikter. Derfor bliver danskerne heller ikke skræmt væk af asiatiske kandidater, siger Heidi Wang.

Lokalpolitisk dødvande

Stemmeprocenten blandt expats er ganske lav, hvilket også er tilfældet hos indvandrere fra ikke-vestlige lande. Statistikken viser, at 36 procent af borgerne fra de gamle EU-lande (før østudvidelsen) stemte ved sidste kommunalvalg, mens 32 procent af de ikke-vestlige indvandrere stemte i 2009.

- Når vi taler om borgere fra andre EU-lande og Norden, ville vi forvente en højere stemmeprocent, men det kan være et spørgsmål om, at man fra offentlig side skal blive bedre til at oplyse og engagere udlændinge i forhold til kommunalvalget, siger assisterende professor i statskundskab ved Københavns Universitet, Yosef Bhatti, der undersøgte udlændinges valgdeltagelse ved KV09.

Hos EU-borgerne fra Østeuropa er det lokalpolitiske engagement tæt på nulpunktet. I 2009 stemte kun 14 procent af østeuropæerne ved kommunalvalget. Hos gruppen af vestlige borgere, der ikke er fra Europa, var stemmeprocenten i 2009 på 36 procent.

- Mit bud er, at en stor del af borgerne fra Østeuropa er her som midlertidig arbejdskraft og dermed uden familie. Det er nok med til at sænke valgdeltagelsen, siger Yosef Bhatti.

Professoren mener, at der er et uopdyrket potentiale for politikerne blandt udlændinge, men det kræver først og fremmest, at gruppen rent faktisk møder op ved stemmeurnerne.

- Der er et stort uoplyst marked for politikerne. Men det er selvfølgelig lidt svært, hvis man skal føre kampagne på et andet sprog. Det kan koste noget hos andre vælgergrupper, siger Yosef Bhatti og tilføjer:

- Man kunne forestille sig, at kandidaterne kunne nå ud til denne gruppe ved at arrangere vælgermøder hos virksomheder med mange udenlandske ansatte, men det kan være, at arbejdsgiverne er imod dette.

Erik Willumsgaard oplever, at mange expats ikke involverer sig i deres lokalsamfund, hvis de kun har udsigt til at være i Danmark i et par år.

- Jeg vil tro, at stemmeprocenten er lav, fordi mange udlændinge ikke har deres børn i danske skoler og generelt færdes i lidt lukkede miljøer. En del lærer måske først dueligt dansk efter flere år, siger han.

Tættere på vælgerne

Kevin McGwin peger på, at de udenlandske vælgere har en tendens til at fokusere på nogle politiske mærkesager, der måske kan ligge fjernt fra den normale lokalpolitiske dagsorden.

- Immigrationsregler er en varm kartoffel. Mange af de udlændinge, som jeg kender i Danmark, har en dansk partner. For dem betyder indtægts- og boligkrav og 24-års-reglen meget, siger han og tilføjer:

- Job bliver meget ofte diskuteret i den forstand, at Danmark meget gerne vil have højtuddannede folk til landet. Det betyder, at folk skal flytte hertil med deres familie. Men ofte er der problemer, hvis en medrejsende partner ikke kan finde et job.

Heidi Wang mener, at indvandrerpolitikere ofte er langt tættere på deres vælgere end etnisk danske politikere. Hun var selv nødt til at stå på mål for Venstres udlændingepolitik, da partiet sad i regering med De Konservative med støtte fra Dansk Folkeparti. Og det var ikke altid nemt:

- De, der blev ramt hårdest af pointsystemet, var egentlig de blandede ægteskaber. Jeg blev ramt af det ved sidste valg, da jeg har hjulpet enormt mange indenfor denne gruppe, siger Heidi Wang, der ved dette valg har fået fremstillet valgpjecer på dansk, engelsk, thai og to kinesiske dialekter.

- Indvandrerpolitikere er meget tættere på deres vælgere, så man skal stå til regnskab for alt, selvom man er uenig med sit parti. Jeg skulle stå og forsvare pointsystemet i alle mulige foreninger. Det kunne jeg jo ikke!, siger Heidi Wang, der forlod Venstre i 2010 sammen med Lars Dueholm til fordel for Liberal Alliance i protest mod partiets udlændingepolitik.

Der er dog også fordele ved at være så tæt på sine vælgere, mener Heidi Wang:

- Skævøjer stemmer på skævøjer. Asiater har goodwill hos andre asiater. Man stemmer på én, som ligner en selv. Hver gang jeg siger, at jeg er fra Taiwan, så tror folk, at jeg er fra Thailand. Men jeg hjælper også mange i det thailandske miljø i Danmark, så der har jeg også mange støtter.

Udlændinge stemmer rødt

Kevin McGwin vurderer, at flertallet af expats i Danmark er venstreorienterede.  

- De udlændinge,som tager til Danmark, har en tendens til at være positivt indstillet overfor velfærdsstaten. Men omvendt må man sige, at i en amerikansk sammenhæng er selv Liberal Alliance ganske midtersøgende, siger chefredaktøren.

Dansk Folkeparti har en særlig negativ klang i expat-miljøet, fortæller Kevin Mc-Gwin:

- Pia Kjærsgaard sagde for nylig, at folk kun skulle tale dansk på gaden. Den slags lyder ikke godt i ørerne på udlændinge. Jeg er dog overbevist om, at det er de færreste udlændinge, som tror, at det er danskernes generelle holdning til udlændinge, siger han.

I indvandrermiljøer er der også en stærk tendens til at stemme på venstrefløjen, fortæller Yosef Bhatti.

- Tallene viser, at mellem 75-80 procent af indvandrergrupperne stemmer på venstrefløjen. Tyrkere har en tendens til at stemme på Socialdemokraterne, da mange af dem har fået forbindelse til fagbevægelsen gennem industrijob, siger han.

- Der er ikke præcise tal for expats, men jeg vil tro, at en større del end indvandrerne stemmer borgerligt, da expats typisk har længere uddannelser og højere indkomster, siger Yosef Bhatti.

(klik for at forstørre)