Kampen om borgernes gunst

Lægerne bør skele til lærernes konflikt og begynde at appellere mere direkte til borgerne, hvis de vil finde vejen til politikerstemmer

analyse

Af Sine Riis Lund | [email protected]

To nøgne mænd sidder i venteværelset hos en læge. Bag dem står et skilt med teksten ”Tre minutters konsultation. Venligst forbered dem til undersøgelse – tag tøjet af.”

Det er en af flere satiretegninger, som lægerne har lagt ud på deres facebookside ”Bevar familielægen” og et eksempel på en retorik med direkte konsekvenser for borgerne, som lægerne bør slå hårdere på i konflikten med regioner og regering. For selv om konflikten handler om lægernes løn og arbejdsvilkår, så er det den type kommunikation, der for alvor kan få borgerne over på lægernes side.

I den nyligt overståede konflikt mellem lærerne og KL har vi set, hvor meget folkestemningen betyder. Jævnligt kom medierne med nye meningsmålinger for, hvordan borgernes sympati var fordelt på henholdsvis lærerne og KL. I starten kunne lærerne mønstre flest sympatistemmer, men forskellen blev udlignet over ugerne, og d. 18. april viste en meningsmåling foretaget af Epinion for DR Nyheder et næsten dødt løb i sympatien. En uge senere greb regeringen ind.

Selv om mange faktorer givetvis spiller ind, så spiller folkestemning traditionelt en stor betydning for politikernes ageren, og her synes lægerne allerede lidt bagud på point.

Succes på Facebook
Regioner og regeringen har allerede haft stort held med budskabet om, at de er patienternes beskytter i denne sag, og at de med andre ord gør det bedste for borgerne, når de i højere grad vil kontrollere, styre og effektivisere lægernes arbejde. For eksempel har særligt historier om at sikre borgere lægehjælp i alle dele af landet domineret medierne. En af de seneste mediesucceser har desuden været historien om, at læger ikke gider køre på sygebesøg, men at regeringens indgreb helt i tråd med regionernes ønske vil gøre op med dette.

Det kunne man blandt andet læse i en artikel i Berlingske d. 7. maj, og her er det bemærkelsesværdigt, at formanden for Praktiserende Lægers Organisation Henrik Dibbern blandt andet begrunder lægernes tilbageholdenhed med, at det er meget tidskrævende og en dårlig forretning for lægerne.

PLO og lægerne har langt hen af vejen argumenteret med økonomi og modvilje mod styring. Men det kan synes som en farlig argumentation. Lægerne må påregne at få en del sværere end skolelærerne ved at vinde folkestemningen. Det på trods af, at PLO og lægerne faktisk har haft ganske stor succes med hidtil at kommunikere med borgerne i venteværelserne og via de sociale medier.

Mere end 200.000 borgere har på lægernes facebookside ”Bevar familielægen” givet en synes godt om-tilkendegivelse og mere end 100.000 patienter har skrevet under på, at regionerne bør genoptage forhandlingerne med lægerne.

Pas på image
Alligevel har lægerne flere odds imod sig sammenlignet med lærerne. Mange borgere har svært ved at identificere sig med lægerne. Færre kender personligt en læge, og for mange borgere er det ret mudret, hvordan lægernes ansættelsesforhold egentligt er, og hvad lægernes arbejdstid går med, når de ikke sidder foran patienterne.

Samtidigt gør lægernes gennemsnitlige årsløn på lidt over en million kroner det svært for de fleste borgere at have medlidenhed med læger, når det kommer til argumenter om for lidt aflønning for arbejdet.

Lægerne skal derfor lige så meget sørge for ikke i nogle borgeres øjne at blive til den forkælede dreng i klassen, der hverken vil styres eller bidrage til at dæmpe presset på velfærdsstaten i en tid, hvor mange langt mindre bemidlede mennesker får skåret i deres indtægter.

Trusler som trumfkort
En del af lægernes kommunikation synes indtil nu at have rettet sig direkte mod politikerne. Det sker med et budskab om, hvor billige lægerne faktisk er i Danmark sammenlignet med andre lande, og hvor meget regeringen de sidste par år allerede har strammet skruen over for lægerne. Man kan selvfølgelig også diskutere, hvor meget lægerne faktisk behøver koncentrere sig om borgerne.

For mens skolelærerne praktisk talt ikke kunne gøre meget andet end at prøve at få en overvældende folkeopinion på sin side, så har lægerne betydelig flere trumfkort på hånden i selve forhandlingerne. Det er en reel trussel for politikerne, når lægerne truer med at droppe ydernumre, lukke klinikker og rejse til Norge og Sverige for at arbejde. Truslen bliver ikke dårligere af, at cirka en tredjedel af lægerne ifølge flere medier er over 60 år i dag, og en pensionisttilværelse derfor i forvejen ikke er uden for rækkevidde.

Ikke desto mindre bør lægerne ikke undervurdere folkestemningens betydning for politikernes villighed til at forhandle. Mange borgere vil se på, hvem der i størst grad synes at varetage deres interesser som patienter. Og den kamp synes lægerne langt fra at have vundet på nuværende tidspunkt.

Analysen er lavet på baggrund af inputs fra både parter og eksperter

Arbejdsmarked

Kommunikation

Tilmeld dig nyhedsbrevet