Billede
Jeppe Kofod (S) står i spidsen for Europa-Parlamentets kulegravning af den skattesnyd og hvidvask af penge, som de såkaldte Panama-papirer har afsløret. Foto: Rasmus Flindt Pedersen / Polfoto

Kampen mod skattetænkning udkæmpes i EU

Knap hver tredje kommune har haft skattely på dagsordenen siden 2014, men EU-regler forhindrer, at de kan fravælge leverandører, som benytter sig af skattetænkning. En EU-sortliste, fælles sanktionsregler og automatisk udveksling af skattedata skal nu dæmme op for skattefusk.

indkøb

Af Benjamin Holst | [email protected]

Storstilede lækager som LuxLeaks og Panama Papers har siden 2014 sat sindene i kog i de danske byråd.

- Jeg er ikke glad for at se danske skattekroner blive listet ud af selskaber, som yder offentlig service, og ned til kapitalfonde i Luxembourg. Det mener jeg ikke er rimeligt overfor de danske skatteydere.

”Det kan godt være, det ikke er ulovligt, men det er mystisk, at man skal have et selskab, hvor man ikke kan se, hvem der er de reelle ejere. Eller hvordan transaktioner mellem det selskab og andre selskaber foregår. De oplysninger skal man kunne finde nemt og enkelt som skattemyndighed.”

Sådan lød det blandt andet fra Gribskovs borgmester, Kim Valentin (V), i en kronik i Politiken kort efter offentliggørelsen af LuxLeaks i november 2014.

Og en undersøgelse af byrådsreferater i perioden 2014 til 2016 udført af UdbudsVagten viser, at Grib-skov langtfra er den eneste kommune, hvor oplysninger om leverandørers omfattende skatteplanlægning via skuffeselskaber i skattely har ført til løftede øjenbryn.

I alt 27 kommuner og 2 regioner har siden 2014 har haft emnet på dagsordenen, og mange har undersøgt muligheden for at fravælge leverandører, der benytter sig af skattetænkning.

Det er der ifølge Kim Valentin dog ikke kommet meget ud af.

Beslutningskompetencen ligger nemlig hos EU, og her har man afgjort, at kommuner kun må forholde sig til leverandørernes produkter og altså ikke til deres skatteforhold.

- Vi kom frem til, at vores muligheder er begrænset til at skrive ind i vores aftaler, at defolk, vi handler med, skal opføre sig korrekt i forhold til lovgivningen: Hvis de overholder den lovgivning, vi har herhjemme, så kan vi ikke forlange andet, siger Kim Valentin.

- Det er ren semantik. Og det er også derfor, jeg har været ude at sige, at man skal betale skat i det land, man er i. Men reglerne er, som de er. Ikke på grund af den danske lov, men på grund af EU-reglerne. De giver os en række fordele – dette er så en af ulemperne, siger han.

Udvalg mod skattefusk

Det offentlige Danmark indkøber årlig varer og tjenesteydelser for mere end 300 milliarder kroner. Heraf tegner kommunerne sig for 85 milliarder kroner. Og adskillige af de selskaber, der får del i de mange milliarder, benytter sig af selskabsstrukturer, der omfatter adresser i skattely.

I sidste nummer af Kommunen blev det beskrevet, hvordan flere af de store IT-leverandører til de danske kommuner styres fra skuffeselskaber i udlandet. Langt den største af disse, KMD, der er ejet af kapitalfonden Advent International, har eksempelvis adresse i både Luxembourg og den amerikanske delstat Delaware. Det er ikke ulovligt, men konstruktionen gør det svært for skattemyndighederne at gennemskue, om selskabets ejere faktisk betaler den skat, der skal betales.

- Det er en stor udfordring, og det er rigtigt, at USA med stater som Delaware, hvor man kan oprette skuffeselskaber, i den grad kvalificerer sig til at være skattely. Der er stadigvæk EU-lande, der har nogle skatteordninger, som er med til at stjæle nabolandenes skatteindtægter. Vi kender det for eksempel fra Holland, hvor man betaler særlig lav skat på royalties og patentrettigheder. Det skal vi have standset, siger EU-parlamentariker Jeppe Kofod (S), der sidder for bordenden i et undersøgelsesudvalg, der blev oprettet i kølvandet på offentliggørelsen af Panama-papirerne.

Udvalget skal blandt andet komme med anbefalinger til, hvordan EU kan dæmme op for skattetænkning, skattesvig og de mere kriminelle elementer i den globale pengestrøm, der ofte udnytter de samme strukturer, som benyttes af de multinationale virksomheder.

Blandt anbefalingerne er en sortliste over selskaber og lande, der benytter sig af eller gør skatteplanlægning mulig, samt en række sanktionsmuligheder, heriblandt en straf i form af en skat på finansielle transaktioner til og fra lande, der ikke retter ind i forhold til EU’s krav om åbenhed.

Ikke ulovligt

I øjeblikket har flere kendte skattely som eksempelvis kanaløen Jersey indgået aftaler med Danmark og andre EU-lande om udlevering af finansielle oplysninger. Aftalerne er dog begrænset af, at skattemyndighederne kun må bede om oplysninger, hvis der er konkret mistanke – man må ikke ‘gå på fisketur,’ som flere eksperter, Kommunen har talt med, udtrykker det. Flere danske selskaber, blandt andet Netcompany, der skal levere SKAT's nye inddrivelsessystem, er ejet via et skuffeselskab på Jersey.

- Det kan godt være, det ikke er ulovligt, men det er mystisk, at man skal have et selskab, hvor man ikke kan se, hvem der er de reelle ejere. Eller hvordan transaktioner mellem det selskab og andre selskaber foregår. De oplysninger skal man kunne finde nemt og enkelt som skattemyndighed, siger Jeppe Kofod.

Netop derfor har OECD-landene aftalt at gennemføre automatisk udveksling af alle skatterelaterede informationer. Men der er mange lande, der endnu ikke har gennemført den standard – for eksempel USA. Og det ærgrer den danske EU-parlamentariker:

- Det gør det umuligt for vores myndigheder at kontrollere, om selskaber betaler den skat, de skal, siger han.

I Gribskov understreger Kim Valentin, at han ikke vil have pålagt de store virksomheder krav for enhver pris.

- Jeg så helst, at de betalte skat herhjemme. Derfor vil jeg henstille til, at man i EU og nationalt får lavet nogle regler, der sikrer dette. Men jeg er selvfølgelig også tilfreds med, at de lægger en masse arbejdspladser i Danmark. Vi skal lave en løsning, der er EU-baseret, for så kan de ikke løbe et sted hen, hvor reglerne er anderledes, siger Kim Valentin.

I forbindelse med vores artikel om IT-selskabers brug af skattely i Kommunen nr. 28 skal vi gøre opmærksom på, at KMD sidste år betalte 130 millioner kroner i selskabsskat.

Her har skattely været på dagsordenen siden 2014

Kommuner

  • Aalborg
  • Aarhus
  • Albertslund
  • Allerød
  • Fredericia
  • Frederiksberg
  • Gladsaxe
  • Halsnæs
  • Hedensted
  • Herning
  • Hillerød
  • Hvidovre
  • Høje-Taastrup
  • Ishøj
  • Kalundborg
  • Kerteminde
  • Kolding
  • København
  • Lyngby-Taarbæk
  • Næstved
  • Randers
  • Rebild
  • Roskilde
  • Silkeborg
  • Skanderborg
  • Skive
  • Vejle

Regioner

  • Region Hovedstaden
  • Region Syddanmark

EU

Indkøb

Økonomi

Tilmeld dig nyhedsbrevet