Foto: Peter Hove Olesen / Polfoto
Foto: Peter Hove Olesen / Polfoto

Jylland er bedst til sundhedsudligning

Den kommunale medfinansiering af sundhedsudgifterne (KMF) øger uligheden mellem kommunerne. Jyske kommuner er vinderne, mens nordsjællandske og københavnske er taberne.

sundhed

Af Per Vinther | [email protected]

Kommunerne skal være med til at betale, hver gang deres borgere bliver indlagt. Det gør de gennem kommunal medfinansiering (KMF), hvis formål blandt andet er, at kommunerne har incitamenter til at sikre, at deres borgere er sunde og raske og ikke bliver indlagt mere end nødvendigt.

Men med et tilbageført beløb på 720 millioner kroner i 2014 og 941 millioner kroner i 2015 er den kommunale medfinansiering i praksis en ekstra kommunal udligningsordning. Den skaber vindere og tabere, og polariseringen mellem vindere og tabere er blevet forstærket de seneste år.

I 2015 bliver der indbetalt knap en milliard kroner mere i kommunal medfinansiering på landsplan, end det er forudsat i økonomiaftalerne mellem regioner, kommuner og regering.

KMF blev født med kommunalreformen i 2007. Ideen dengang var at give kommunerne en del af regningen for borgernes træk på sundhedsvæsenet, og fra politisk hold ønskede man at skærpe kommunernes fokus på forebyggelse.

Danske Regioners opgørelse over KMF viser, at det er de samme kommuner, der år efter år ender som vindere og tabere. I både 2012, 2013, 2014 og 2015 har Rebild, Skanderborg, Aarhus og Aalborg ligget i top-fem, mens Glostrup, Brøndby, Herlev og Halsnæs er blandt de fem største tabere i både 2012, 2013 og 2014 samt blandt de ti største i 2015.

Aalborg i front

Rådmand for Sundheds- og Kulturforvaltningen i Aalborg Kommune Mads Duedahl (V) er selvsagt glad over, at kommunen klarer sig så godt år efter år i KMF og for 2015 har et nettoresultat på 139 millioner kroner.

- Det er mange faktorer, der gør det. En af dem er en god sundhedsindsats; en anden er sammensætningen af borgere, hvor vi har mange studerende, som ikke er syge. Vi har mange forebyggende indsatser, og efter kommunalreformen i kommunerne valgte vi i Aalborg Kommune ny struktur og oprettede Sundhed og Kultur strategisk som en enhed i forvaltningen. Vi fokuserede på udviklingen af nye sundhedstilbud i stedet for drift, pointerer Mads Duedahl.

Kommunen satte og sætter gang i mange nye projekter, og han nævner TeleCare Nord som et godt eksempel: TeleCare Nord er etableret som et telemedicinsk samarbejde mellem de 11 nordjyske kommuner og Region Nordjylland i regi af de nordjyske sundhedsaftaler. Den fælles servicefunktion understøtter driften af det nordjyske tilbud om telemedicinsk hjemmemonitorering til borgere med KOL.

- Det handler om, at patienterne selv kan monitorere, og det betyder langt færre indlæggelser, fordi de i stedet kan sidde hjemme og ringe til en læge, der hjælper dem på den måde, uden at de skal afsted, siger han.

Han understreger, at kommunens forebyggende indsatser betyder meget, og der er langt færre genindlæggelser.

- Vi opprioriterer sundhed, og det viser KMF-tallene da også. Der er selvfølgelig økonomi i det også, men vi har et bredt fokus, og det handler ikke kun om penge. For eksempel har vi netop iværksat et fokus på det mentale område, hvor mange går ned med stress med videre, fortæller Mads Duedahl.

Han medgiver, at mange kommunalpolitikere kan have en tendens til at se på det her og nu, men forebyggelse er et længere træk, der først kan ses ude i fremtiden.

- Det kan vi se her, og det tvinger os til at se på forebyggelse. Den lange sundhedsindsats er det allervigtigste. 139 millioner kroner sikrer momentum, og vi har villighed til at investere i sundhed hele vejen rundt. Vi har sundhedsindsatser i alle forvaltninger, og det har rigtig godt fat, synes jeg.

Kronikere tynger i Halsnæs

I den helt modsatte ende af KMF-opgørelsen ligger Halsnæs Kommune med et nettoresultat for 2015 på -30,7 millioner kroner.

Sundhedsdirektør i Halsnæs Kommune Kim Jørgensen forklarer, at de har haft mange kampe med regionen om at løse denne udfordring.

- Der er mange detaljer i dette, og en af dem er, at når man vil pille ved ordningen, kan man ikke lave noget som helst om. KMF er generelt en stor udfordring i nordsjællandske kommuner, og der er mange ting i det. Det er svært at pege på enkeltfaktorer, men indlæggelser  og genindlæggelser er den store udgift for os, understreger Kim Jørgensen.

Det skyldes blandt andet sundhedsprofilen på kommunens borgere, hvor Halsnæs ligger under gennemsnittet. Men det skyldes måske også, at man er lidt for hurtig på aftrækkeren fra regionens side, når man udskriver folk fra hospitalet.

Forebyggende og tidlig indsats er vigtigt og noget, Halsnæs Kommune gør noget ud af.

- Vi ofrer mange ressourcer på forebyggelse, men der er tale om et langt og sejt træk. Så det handler om, at vi på den korte bane finder nogle løsninger om genindlæggelser i samarbejde med regionen, og at vi i kommunerne påtager os et ansvar i forhold til forebyggelse, der på den lange bane skal sikre færre indlæggelser, understreger Kim Jørgensen.

Den ekstra udgift på godt 30 millioner kroner er mange penge for Halsnæs Kommune, og det er klart, at de penge skal findes et andet sted.

- Politikerne har sat dette højt på dagsordenen, og vi satser i høj grad på at bruge vores natur - at få folk ud at gå og bevæge sig, så de får motion. Og fremfor alt skal vi have fat i nogle andre end dem, vi plejer. Vi forsøger at tænke sundhed ind alle steder, men hvis folk ikke vil, så kan man ikke. Så skal vi fokusere på de helt små ting, mener Kim Jørgensen, der tilføjer:

- Vi fortsætter den meget tætte dialog med hospitalerne og følger dette tæt. Vi når mere og længere ud, når vi gør det sammen med hospitaler og praktiserende læger.

[intense_hr title="KMF udligning 2015"]

Kommunerne skal være med til at betale, hver gang deres borgere bliver indlagt. Det gør de gennem kommunal medfinansiering (KMF), hvis formål blandt andet er, at kommunerne har incitamenter til at sikre, at deres borgere er sunde og raske og ikke bliver indlagt mere end nødvendigt.
Jyske kommuner er vinderne i dette spil, mens nordsjællandske og københavnske er taberne.

[wpdatachart id=8]
[wpdatatable id=14]

[wpdatachart id=7]
[wpdatatable id=15]

Kilde: Danske Regioner

[intense_hr size="large"]

KMF skaber fokus – men bør ændres markant

I maj 2015 offentliggjordes en ny evaluering af KMF-ordningen. Evalueringen, som var bestilt af KL, Danske Regioner, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Økonomi- og Indenrigsministeriet og Finansministeriet, konkluderer blandt andet, at der ‘er grundlag for fortsatte forbedringer af ordningen’. I analysen er 15 kommuner og fem regioner interviewet om deres oplevelse af KMF, og fra både kommunal og regional side er der kritik af ordningens incitamentsstruktur, der beskrives som ‘modsatrettet’. På den positive side tæller, at KMF har medvirket til at skabe fokus på sundhedsområdet samt udgør en løftestang for samarbejde og dialog med regioner og sygehuse. På den negative side tæller, at de 15 kommuner mangler sammenhæng mellem kommunernes indsats og afregning af medfinansiering. Desuden er det et problem, at sygehusene har stærke incitamenter til at bevare deres aktivitet for at opretholde deres finansiering. Kommunerne mangler desuden ledelsesinformation og forklaringer, når udviklingen afviger fra det forventede.

KMF bør differentieres

Formand for kommunaldirektørernes forening KomDir, Henrik Kolind, siger om evalueringen og KMF-ordningen til kommunalsundhed.dk: ’Vi kan se, at KMF har rykket kommunerne et godt stykke i forhold til fokus på forebyggelsesopgaven. Men evalueringen peger på nogle problemer omkring incitamenterne i den økonomiske styring, og blandt mine medlemmer har mange svært ved at se, at der er den sammenhæng mellem forebyggelsesindsatsen og størrelsen på KMF, som er tiltænkt,’ siger Henrik Kolind.

Spænder ben for samarbejdet

Regionsrådsformand i Region Hovedstaden Sophie Hæstorp Andersen (S) og borgmester i Herlev Kommune Thomas Gyldal Petersen (S) udtrykker i et debatindlæg i flere medier, at ’KMF skal ændres markant, fordi den spænder ben for samarbejdet mellem kommuner og regioner.’ ’Der skubbes penge rundt mellem forskellige offentlige kasser uden dog at komme de mennesker, som har brug for et samarbejdende sundhedsvæsen, til gode: De ældre, mennesker med en kronisk sygdom, patienter i genoptræning og så videre,’ mener de to socialdemokrater, der desuden pointerer, ’at når en kommune skal betale mere medfinansiering end budgetteret, så presser det i sidste ende de andre kommunale budgetter, der for eksempel handler om børn, ældre eller skoler.’

Social & sundhed

Økonomi

Tilmeld dig nyhedsbrevet