Billede
Øvelserne på matematikmåtten skal styrke både faglige evner og fællesskab, der er vigtigt for at skabe gode rammer for indlæring. Billedet er fra en sommerskole for anbragte børn. Foto: Tycho Gregers / Polfoto

Jægersoldaten har fundet nøglen til læring

Hvis folkeskoleeleverne får styrket deres personlige lederskab og sociale kompetencer, kan de lave faglige tigerspring på kort tid, siger jægersoldat, der står bag intensive læringskurser med tankevækkende resultater.

motivation

Af Jonas Sloth Bach | [email protected]

28 elever står i to halvbuede rækker og klapper hektisk i et støt stigende tempo. Musik, som ville passe ind i et træningscenter, strømmer ud af en højttaler på bordet bag undervisningsleder Susanne Aabrandt og et par af teamlederne. På væggene hænger motiverende udsagn som ‘vær den bedste udgave af dig selv’ og ‘giv det bedste, du har’. Alt er i friske og stærke farver. Alle har navneskilt på, og da musikken bliver slukket, gennemgår underviseren dagens program i korte, præcise træk, før hun sender danskklassen op på førstesalen med deres mapper og skrivegrej, mens matematikgruppen bliver i kælderlokalet.

Det hele foregår bogstavelig talt i kommunalt regi. Børn- og Ungeforvaltningen i Odense Kommune er blevet indrettet som undervisningslokale til de fagligt svageste 9.- og 10.-klasser, og gennem to intensive undervisningsforløb på fire uger forsøger undervisere og teamledere fra læringsvirksomheden True North at kickstarte 94 elevers faglige og sociale selvforståelse. Kommunen har valgt at stille lokaler til rådighed, så embedsværket og de tilknyttede forskere fra SDU på tætteste hold kan se, hvordan eleverne, der til daglig ligger på et gennemsnit under 2 i dansk og matematik, kan opleve en decideret faglig og personlig revolution i løbet af de fire uger.

Folkeskolens faldgrube

Da Odense Kommune gennemgik karaktererne for de to ældste årgange i folkeskolen, kunne de se, at i alt 125 elever lå til at dumpe i enten dansk eller matematik. Når så mange elever har kunnet gå i skole i næsten ti år uden at kunne læse, stave og regne på et niveau, man kan bestå en afgangsprøve med, skyldes det ifølge manden bag True North, jægersoldaten Nicolai Moltke-Leth, der er uddannet sociolog og har en master i positiv psykologi, at folkeskolen ikke er i balance. Der er alt for meget fokus på de faglige kvalifikationer og for lidt opmærksomhed på at styrke elevernes sociale og personlige evner.

- Livsduelighed handler om, at man bliver i stand til at mestre sig selv, så man kan mestre livet. Det kræver både faglige, sociale og personlige kompetencer, siger han.

Når eleverne ikke føler ejerskab og ansvar for deres egen læring, giver de lærerne og samfundet skylden for deres manglende faglige kvaliteter. Det er et fællestræk for mange af de elever, Nicolai Moltke-Leth har haft gennem sine undervisningsforløb, at de slet ikke tror, de kan noget, fortæller han. Det er her, muligheden for en psykologisk revolution ligger.

- Der er et enormt potentiale ved at komme fra ekstern til intern motivation. Det får snebolden til at rulle, så de unge får mindset og kompetencer til at gå hele vejen. Jeg mener faktisk, vi har fundet nøglen til læring, siger han.

Derfor fokuserer undervisningsforløbet, som True North gennemfører i Odense Kommune, lige så meget på at give eleverne fornemmelsen af selv at have direkte indflydelse på deres læring som på rent faktisk at styrke dem fagligt.

Nøglen til læring

‘Sten, saks, papir,’ siger 16 elever, der står i to rækker overfor hinanden på et stort kvadratisk gulvtæppe med alle tal fra 1 til 99 på, i kor. På ‘nu’ rækker de en hånd frem mod deres makker - opgaven består nu i hurtigst at sige resultatet af antallet af fremstrakte fingre ganget med hinanden. Efter et par minutter tager eleverne begge hænder i brug, så hele talrækken fra 1 til 100 kommer i brug. Matematiklokalet i kælderen er udsmykket med fire store plancher med ordene optimisme, vedholdenhed, ejerskab og integritet, som er de fire såkaldte kompaspunkter for forløbet. Efter tabeløvelsen fortsætter eleverne med opgaver, der passer til deres læringsstile. Nogle laver ordinære divisionsopgaver, andre lægger puslespil med ligninger, andre igen tester hinanden i tabellerne over et spil bordtennis ude på gangen. Rammerne er afslappede, men forventningerne er klare; der skal hele tiden arbejdes på at blive bedre og lære mere. Hvis mobiltelefonerne bliver brugt til andet end ordbogen, bliver de inddraget. Den samme disciplin gælder for computerne, og man spiller kun bordtennis for at træne tabellerne. Der er kun én decideret underviser til de 16 elever, men til gengæld tre såkaldte teamledere, der assisterer, kontrollerer og hjælper med at fastholde fokus.

For 17-årige Amal El-Hassan har de første to uger af undervisningsforløbet allerede gjort en forskel.

- Jeg var vant til at bruge lommeregner, og jeg troede ikke, jeg kunne finde ud af matematik, men på en halv time havde jeg lært at gange. Det føles dejligt, siger hun.

Selvom reglerne de første par dage føltes strenge, kan hun mærke, at undervisningen giver mening.

- Jeg er blevet bedre og klogere på mig selv, og jeg føler mig mere som ét med mine venner, fordi jeg kan finde ud af det, siger Amal El-Hassan, der snart skal til optagelsesprøve på gymnasiet og drømmer om at blive politimand, så hun kan gøre en forskel for andre.

Forskruet mediehype

I aviserne har man kunnet læse, hvordan ‘jægersoldaten fordoblede karaktererne’. Resultaterne er imponerende. Efter 9.-klassernes fire ugers forløb havde eleverne i gennemsnit rykket sig fra 1,7 til 3,87 i stavning og fra 1,37 til 5,75 i læsning, mens de havde flyttet sig fra 3,5 til 7,9 i matematik. Men billedet er ikke retvisende. Baggrunden for de store fremskridt er nemlig, at eleverne starter forløbet med en test, de ikke har haft mulighed for at forberede sig på, mens de slutter af med en test, de har arbejdet målrettet henimod at kunne løse.

- Det er ikke et billede på, hvor meget man er blevet bedre på de fire uger, men et udtryk for potentialet, hvis man fortsætter sit arbejde, siger Nicolai Moltke-Leth, der selv er ked af det store og lidt fordrejede fokus, der i medierne lægges på karakterfremskridtet.

Det egentlige udbytte er, at eleverne oplever, de selv kan gøre en forskel, og at hårdt arbejde giver udbytte. Det handler om at starte en proces og give eleverne smagen af succes og vise potentialet, siger han. På den måde kan man genetablere troen på, at man rent faktisk får noget ud af at engagere sig i undervisningen.

Samtidig kunne han fortælle, at en elev, der lå til at dumpe, havde fået et syvtal i en matematikprøve på hjemskolen umiddelbart efter afslutningen af Basecamp15 for 9. klasse, fordi hendes tilgang til skolegangen var blevet markant anderledes – og det er den forandring, Nicolai Moltke-Leth og True North gerne vil være med til at starte i hele folkeskolen.

Med en bemanding, der hedder 5 elever til 1 lærer, og fysiske rammer, der understøtter forskellige læringsformer, og med et elevhold, der er motiveret af at være taget ud af de normale rammer, har True North med deres Base Camp de optimale forudsætninger for at skabe resultater. Men for Nicolai Moltke-Leth handler det mere om mindset og ejerskab end om økonomi og rammer. Han er sikker på, at hans model giver folkeskolen baghjul.

- Min påstand er, at folkeskolen ikke kunne skabe de samme resultater som os, hvis de fik de samme midler, siger Nicolai Moltke-Leth, der drømmer om at få muligheder for at rulle principperne ud i en almindelig 9.-klasse i et år med de økonomiske og fysiske rammer, der normalt er.

- Det er et spørgsmål om, hvordan man bruger ressourcerne, og jeg er fuldstændig overbevist om, at vi kunne skabe samme markante resultater på folkeskolens vilkår. På denne måde kan vi måske for alvor åbne de kritiske øjne for, at det gør en forskel at udvikle de personlige og sociale kompetencer. Dette handler ikke om at pege fingre ad nogen, men udelukkende om at gøre det bedste for vores børn. Vi kan ikke være andet bekendt, siger han.

Det ultimative mål er at få sociale kompetencer og personligt lederskab på skoleskemaet i alle skoler og påvirke en ny generation af lærere, så de bliver bedre til at understøtte det, der ikke blot handler om faglighed.

Investering i lærerstaben

Odense er den første danske kommune, der har hyret et privat firma for at styrke de svageste elevers faglighed frem mod eksamen. Samlet set har projektet kostet kommunen fem millioner, men de penge dækker også et sideløbende forskningsprojekt ved SDU, der skal kondensere erfaringerne og særligt sætte fokus på årsagerne til, at eleverne i så stor grad er blevet tabt i skolesystemet.

- Det, vi gør, handler om at hjælpe de unge, så de kan komme ind på en ungdomsuddannelse, men det handler også om at finde ud af, hvordan man kunne gå ti år i skole uden at blive god nok til at bestå i dansk og matematik, siger børn- og ungerådmand Susanne Crawley Larsen (R).

”Der er et enormt potentiale ved at komme fra ekstern til intern motivation. Det får snebolden til at rulle, så de unge får mindset og kompetencer til at gå hele vejen. Jeg mener faktisk, vi har fundet nøglen til læring.”

Engangsinvesteringen har mødt kritik fra den lokale lærerforening, men fra forvaltningens side peger man på, at pengene er godt givet ud, hvis man kan afværge, at de svageste elever ender som arbejdsløse og bliver en byrde for kommunen langt ud i fremtiden. Derudover skal tiltaget være med til at opkvalificere lærerne i Odense, så antallet af elever, der ikke kan bestå dansk og matematik, bliver mindre i fremtiden. Da de fire ugers undervisning af 9.-klasserne blev gennemført, var 13 af deres egne lærere involveret. De havde inden forløbet været på et kursus og lært de vigtigste læringsredskaber fra True North, og gennem de fire ugers Base Camp var det i høj grad dem, der stod for undervisningen.

- Vi kan, hvis vi kigger tilbage, godt se, at vi har skabt generationer med den danske folkeskole, der ikke har fået ret mange muligheder. Det handler om at lave en folkeskole, hvor det ikke sker, siger Susanne Crawley Larsen, der  forventer, at man i løbet af fem år markant har reduceret antallet, der ikke kan få 2 i dansk og matematik, ligesom man lever op til målsætningen om, at 95 procent af en årgang får en ungdomsuddannelse. Der skal dog ikke tilføres nye penge til skoleområdet, men derimod skal erfaringerne sikre, at forvaltningen får en bedre forståelse af, hvad der skal fokuseres på i folkeskolen.

Mod på mere

I dansklokalet på første sal er eleverne fordelt i fire forskellige rum, der hver har fokus på forskellige måder at lære på. Et rum giver mulighed for såkaldt aktiv læring, hvor eleverne på skift staver ord på et stort tastaturformet gulvtæppe. Andre sidder med traditionelle danskopgaver i computerrummet, mens nogle øver kommasætning og nutids-r’er i opgavesæt.

17-årige Hanna Holt går til daglig i 10. klasse på Bellingeskolen. Hun kalder undervisningen mere seriøs.

- Jeg har taget mig mere sammen, og nu tror jeg godt, jeg kan og vil. Jeg glæder mig til at komme i gang og vil gerne de ting, vi skal, siger hun. Hanna Holt plejer at sidde med sin mobil fremme i skolen, men når de andre ikke gør det, kan hun også godt lade mobilen ligge. Det har gjort hende mere social aktiv, siger hun. De mange afbræk med fysiske aktiviteter er hun også glad for, ligesom hun peger på undervisernes tålmodighed og tid til at hjælpe som den største forskel fra sin normale skolegang. Og det har givet Hanna Holt mere mod.

- Jeg tror mere på mig selv og har fået mere selvtillid, siger hun.

Børn & unge

Tilmeld dig nyhedsbrevet