Ja, vi afprøver lovens grænser

Det er nødvendigt at udfordre lovgivningens rammer, når der træffes afgørelser på social- og beskæftigelsesområdet, mener kommuner. Men den indstilling betegner eksperter som bekymrende, dybt problematisk og sandsynligvis ulovlig.

klager

Af Kim Rosenkilde Nielsen | [email protected]

Kan man undlade at anbringe et barn og i stedet satse på en indsats i hjemmet, selv når der er grundlag for en anbringelse? 'Måske', lyder overvejelsen i en midtjysk kommune, der udfordrer praksis og prøver. 'Nej', siger Det Sociale Nævn.

Eller kan man uden videre hæve betingelserne for, hvornår der skal tilbydes hjælpemidler til handicappede, og så lade efterfølgende ankesager afgøre, hvor grænsen så skal gå?

'Måske', tænker en anden jysk kommune, der skal spare penge. 'Nej', siger nævnet og underkender en række afgørelser.

Den type hændelser virker måske tilforladelige og uskyldige, når man skal have en kommunes hverdag til at hænge sammen under pressede økonomiske rammer. Men uskyldigt er det ikke, nok nærmere ulovligt.

Det er i hvert fald hvad flere juridiske eksperter konkluderer oven på en udtalelse fra Statsforvaltning Midtjylland, der i skarpe vendinger advarer kommuner mod bevidst at ”prøve lovens grænser af” på social- og beskæftigelsesområdet.

”Hvis man laver grænseafprøvning ud over de ganske få tilfælde, hvor der i den enkelte sag kan være velbegrundet juridisk tvivl, så er man ude i et ærinde, som er klart ulovligt,” siger lektor ved Juridisk Institut på Aalborg Universitet John Klausen.

Han bakkes både op af professor i socialret ved Københavns Universitet Kirsten Ketscher og juridisk lektor ved VIA University College Bente Adolphsen.

Ansvarspådragende

Ifølge Kirsten Ketscher er det altovervejende hensyn i enhver afgørelse, at borgerens rettigheder opfyldes. Derfor skal myndigheder altid træffe en juridisk korrekt afgørelse.

”Man må jo ikke træffe en afgørelse, som man selv mener, kan være tvivlsom. Det må man ikke, fordi man for det første altid skal tilstræbe at træffe korrekte afgørelser. Og derudover fordi de allerfleste borgere jo ikke anker deres afgørelse, men accepterer den,” siger Kirsten Ketscher.

Udtalelsen fra Statsforvaltning Midtjylland kommer oven på en undersøgelse, tilsynet har foretaget af de midtjyske kommuners høje andel af sager, der enten ændres eller hjemvises til fornyet behandling. Det sker i mellem hver tredje og fjerde klagesag, hvilket ifølge statsforvaltningen er et ulovligt højt niveau.

I udtalelsen hæfter statsforvaltningen sig ved, at flere kommuner i deres høringssvar til undersøgelsen direkte skriver, at de forventer at få en vis andel af deres sager underkendt i Det Sociale Nævn og Beskæftigelsesankenævnet, fordi de undertiden har behov for at prøve lovens grænser af.

Det forstår statsforvaltningen som, at kommunerne i de situationer træffer en afgørelse, der går borgeren imod, selv om kommunerne ved, at afgørelsen ligger på vippen i forhold til lovgivningen.

En tilgang, der også ifølge statsforvaltningen vil være ”klart ulovlig og muligt ansvarspådragende,” hvis den sigter på andet og mere end at afklare en velbegrundet juridisk tvivl i den konkrete sag.

Ankesystem misforstået

Kommunen har fået aktindsigt i de midtjyske kommuners høringssvar til statsforvaltningen. Og de byder ifølge John Klausen fra Aalborg Universitet på bekymrende og dybt problematiske udtalelser om 'grænseafprøvning'.

Særligt hæfter han sig – ligesom statsforvaltningen – ved Odder Kommune, der i sit høringssvar angiver, at det ikke er et mål i sig selv at få alle sine afgørelser stadfæstet i ankesystemet. For at sikre, at kommunens serviceniveau ligger præcist på lovens minimumsniveau, må ”lovgivningens grænser indimellem afprøves,” skriver kommunen.

”Den formulering er dybt problematisk. Selv om det ikke er realistisk, at alle sager vil blive stadfæstet, så bør det principielt være målet. Hvis man begynder at opsætte mål for, at man skal have et vist antal sager, der rammer på den forkerte side af grænsen, så er man ude i et ulovligt foretagende,” siger John Klausen.

Han hæfter sig også ved, at flere kommuner i deres høringssvar skriver, at fordi der er tale om lovgivning, der lægger op til en udpræget grad af skøn, så er der ikke noget problematisk eller underligt i, at ankemyndighederne indimellem kommer frem til en anden konklusion end kommunen.

”Så har man helt misforstået, hvad ankemyndighedernes prøvelse går ud på. Det er jo en retlig prøvelse, og den kan kun tilsidesætte kommunens skøn, hvis skønnet bryder med de rammer loven stiller,” siger John Klausen.

Ankemyndighederne kan med andre ord ikke ændre en afgørelse, bare fordi man er uenig i kommunens skøn. Men kun hvis man mener, at kommunens vurdering eksempelvis inddrager ulovlige hensyn eller ikke er tilstrækkeligt oplyst.

Udfordrer praksis

Silkeborg Kommune henviser i deres høringssvar til en konkret sag, hvor man valgte at give afslag på en anbringelse for at 'udfordre praksis'. Det er ifølge John Klausen et dybt bekymrende udgangspunkt for at træffe afgørelse. 

”Allerede med sprogbruget viser man, at man kan være ude i et ærinde, der ikke er lovligt. Der kan være sager, hvor der er velbegrundet juridisk tvivl om, hvorvidt det ene eller det andet er rigtigt,” siger John Klausen og fortsætter:

”Men det er jo ikke det, kommunen her argumenterer for, når de siger, at de ønsker at udfordre praksis og dermed bevidst går i en retning, hvor der jo tilsyneladende er flere argumenter for at gå i den anden retning,” siger John Klausen med henvisning til, at Det Sociale Nævn efterfølgende ændrede afgørelsen, så anbringelsen skulle gennemføres.

Men den udlægning afvises fra Silkeborg Kommune. Her mener man ikke, at der er noget galt i at sige, at man udfordrer praksis. 

”Hvis man mener det er ulovligt, så læser man det her brev, som en vis herre læser biblen,” siger Michael Maaløe, der er job- og borgerservicechef i Silkeborg.

Han mener ikke, at Statsforvaltning Midtjylland har grund til at lægge så stor vægt på spørgsmålet om grænseafprøvning i sin udtalelse.

”Jeg kender ikke til eksempler på, at det skulle foregå på den måde, så jeg tvivler på, at det er et generelt problem. Faktisk forstår jeg ikke, at statsforvaltningen føler sig foranlediget til at bruge så meget plads på det,” siger Michael Maaløe.

Vi gør det

Anderledes lyder svaret i Lemvig, som i 2010 havde landets højeste niveau for sager, der blev ændret eller hjemvist fra Beskæftigelsesankenævnet. Under halvdelen af kommunens afgørelser blev stadfæstet. 

Derfor har man gennemgået samtlige sager på området. Og konklusionen var, at der ikke har kunnet påvises nogen generelle problemer, men at det er få sager, som gør udslaget, fordi der ikke skal meget til at rykke på niveauet i en lille kommune.

Direktør Anne Mette Lund erkender dog, at kommunen har haft en fag-koordinator på sygedagpengeområdet, som har ”været noget markant” i forhold til reglerne. Samtidig vedstår hun, at kommunen indimellem går ind og prøver lovens grænser.

”Ja, det gør vi nogle gange, men det er ikke en politik udstukket fra direktørstolen eller politikerne. Men jo, det gør vi da. Hvis vi kan se, at det er en sagstype, hvor der ikke er nogle principielle afgørelser, så kan vi godt finde på at træffe en afgørelse og så bede ankenævnet at tage stilling til, hvad der er rigtigt,” siger Anne Mette Lund.

Arbejdsmarked

Social & sundhed

Tilmeld dig nyhedsbrevet