Indiske og kinesiske skolebørn kan matche danske børn på alle boglige parametre i dag. Det er ikke et problem, fordi danske børn er kreative og tænker kritisk, er svaret ofte. Ja, lige til den dag, hvor Kina og Indien beslutter sig for, at deres børn også skal være kreative og tænke kritisk.

Hvert år bliver der uddannet 300.000 ingeniører – alene i Indien. Dagene, hvor vidensdelen af innovations- og udviklingsprocessen lå i de vestlige lande, og produktionen foregik i Asien, er forbi. I dag nøjes kineserne ikke med at producere telefonen; de står for alle processer fra udvikling til levering.

Danmark kan ikke konkurrere på et parameter som løn – mindstelønnen i Danmark er 50 gange højere end i Kina. Derfor er bedre uddannelse for alle et centralt svar på de globale udfordringer. I dag forlader alt for mange folkeskolen uden at kunne honorere kravene til en ungdomsuddannelse. Det har samfundet ikke råd til. Men hvilke kompetencer skal det danske uddannelsessystem fokusere på for at fremtidssikre arbejdsstyrken?

For os er kompetencer som kreativitet, kommunikation, en global tankegang samt evnen til at søge og sammensætte information ikke til at komme uden om. Det er ikke længere nok at skabe en grundig viden og forståelse for globale sammenhænge på bøger – computer og internet skal integreres i undervisningen. Nogle skoler er på vej ud af kridtskyen og ind i den digitale sfære. Bærbare pc’er og interaktive tavler vinder indpas på de skoler, der er længst fremme. Erfaringerne fra de it-progressive skoler viser, at flere elever er aktive i undervisningen – og færre bliver tabt. Krisen kradser, og så meget desto mere er der grund til, at kommuner og erhvervsliv går sammen for at videreudvikle den positive udvikling, hvis Danmark skal være en af fremtidens vindernationer.

Undervisningsministeriet har udsendt bindende retningslinjer for it- og medieundervisningen. Fremsynet introduceres begrebet digital dannelse, hvilket betyder, at der er brug for mere end kendskabet til, hvordan hardware og software fungerer. Eleverne skal både kunne analysere og producere medier, herunder forholde sig kritisk til informationskilder. Rundkredspædagogik i cyberspace? Nej, men en stadfæstelse af, hvilke evner og kompetencer elever anno 2010 har brug for.

Partnerskaber som drivkraft

Hvis vi fortsætter investeringerne i skole-it, kommer det dobbelte udviklingspotentiale i spil. Det er op til alle aktører omkring folkeskolen at sætte turbo på udviklingen. Partnerskaber omkring udviklingsprojekter bliver en vigtig drivkraft, ikke mindst i disse sparetider. Forskningsenheder og erhvervsliv skal hjælpe med at realisere lokalt forankrede udviklingsprojekter og få spredt viden og praksis.

Et eksempel på et samarbejde, som rækker ud over traditionel sponsorering, er Microsofts involvering i netværksdannelse mellem udviklingsorienterede skoler i netværket ’Det digitale penalhus’. Bl.a. har Randersgades Skole i København deltaget. Skolen har modtaget forskningssparring og viden om it-baseret undervisning. Skolens evalueringer peger på, at projektet har styrket det faglige læringsudbytte – især for drengene. Lokalt er et af resultaterne, at skolen nu udbyder kurser i det pædagogiske indhold til andre skoler i kommunen, både på lærerniveau og elever i mellem.

Drop fordomme om it-undervisning 

Skolens dannelsesmål og erhvervslivets krav til folkeskolen er ofte blevet fremstillet som modsætninger. Men som eksemplet ovenfor viser, kan skole og erhvervsliv opnå konsensus om de pædagogiske mål – og dermed nå stærke resultater gennem progressiv anvendelse af it i undervisningen. Der er tale om en skolepolitisk udvikling så unik, at den bør vække gehør i både kommuner, som skal spare, og i skolebestyrelser, der skal prioritere de beskårede budgetter. Så smid fordommene og den gammeldags forestilling om it-undervisning over bord. 

Alle sejl skal sættes nu, hvis Danmark skal have et undervisningssystem i verdensklasse. Det er nødvendigt, hvis vi skal vinde fremtidens globale konkurrence.