Ironi er danske taleskriveres favoritingrediens

Professionelle taleskrivere er begyndt at vinde indpas i Danmark. Mens amerikanske politiske taler er fulde af patos, satser danske taleskrivere på lune, ironi og jordnære betragtninger.

talekunst

Af Eva Aagaard | [email protected]

Da Obama holdt sin sejrstale i 2008 foran 240.000 begejstrede tilhørere i Green Park i Chicago viste han tydeligt, at det stadig kan betale sig for en politiker at holde taler, som river tilhørerne med og fremkalder tårer, jubel og klapsalver.

De seneste år har talekunsten også vundet terræn i Danmark, og politikerne er begyndt at ansætte og åbent annoncere efter professionelle taleskrivere. Mens Obama og andre amerikanske politikere holder højtidelige taler, som indgyder tilhørerne store følelser, er stilen en helt anden i Danmark. Danske taleskrivere krydrer deres taler med humor, selvironi og snusfornuft.

- Der er stor forskel på, om man skriver til et dansk- eller engelsktalende publikum. Et engelsktalende publikum forventer en Obama-stil og kan godt klare, at man spiller på følelserne. På dansk skal man hellere tage nogle af tillægsordene ud og skrue lidt ned for de retoriske virkemidler, siger Rune Kier Nielsen, talerskriver for klimaminister Rasmus Helveg Petersen.

Kirken og fagbevægelsen

Amerikanerne har ifølge Rune Kier Nielsen en helt anden talekultur, som også er påvirket af religiøse taler.

- I USA går de meget i kirke, og det betyder, at man er vant til at høre nogle meget følelsesladede, moralske taler hver eneste søndag. Den eneste bevægelse i Danmark, som har kunnet tale meget storladent, er fagbevægelsen. Og det er lang tid, siden fagbevægelsen har holdt storladne taler, siger han.

Heller ikke de danske ministre har gjort meget for at spille på følelserne. Tidligere blev de fleste af ministrenes taler skrevet af embedsmænd i de enkelte fagkontorer, men ifølge Rune Kier Nielsen og flere andre fagfolk ser det nu ud til, at flere politikere i dag ansætter professionelle taleskrivere.

Flere ministerier oplyser til Kommunen, at de har ansat faste taleskrivere, mens andre holder sig til traditionen med at lade fagkontorerne levere første udkast.

Taleskriverne i ministerierne har siden 2011 haft et uformelt netværk, hvor de mødes for at dele erfaringer. I begyndelsen var der 6-7 medlemmer, men i dag er netværket vokset til 13, fortæller Rune Kier Nielsen, der som taleskriver har oplevet en øget opmærksomhed og forståelse for taleskrivning efter Obamas valgsejr i 2008.

Talens genkomst

- Det gælder både i Danmark og USA. Mange taler om en ’talens genkomst’, siger Rune Kier Nielsen, som mener, at taleskriverne sagtens kan gavne demokratiet.

- Det er problematisk at tro, at vi får de bedste politikere, hvis vi på forhånd udelukker alle dem, som ikke bare kan stille sig op på et podie og holde en tale, hvor alle er rørt til tårer, siger han.

Når Rune Kier Nielsen skriver taler til klimaministeren, finder han ikke selv på indholdet eller de politiske budskaber, men bruger sine evner til målgruppeanalyse, argumentation, strukturering, storytelling og formulering.

Det samme gør Jesper Langergaard, som er ansat som taleskriver i Uddannelses- og Forskningsministeriet.

- Jeg opfinder ikke nogen budskaber. Jeg har møder med ministeren hver uge, hvor vi taler ugens taler og budskaberne igennem, siger han og forklarer, at alle talerne bliver faktatjekket og kvalitetssikret i samarbejde med ministeriets embedsmænd.

Under den tidligere minister Charlotte Sahl-Madsen (K) blev proceduren for taleskrivning i Uddannelses- og Forskningsministeriet lavet om. Tidligere blev talerne skrevet ude i ministeriets styrelser og fagkontorer.

- Det er vi gået væk fra, og det er der også en del andre ministerier, som er. Der er tre minusser ved, at talerne bliver skrevet i fagkontorerne. Dels at medarbejderne måske kun skriver en tale hver fjerde måned og ikke rigtig får rutine. Desuden får talerne ofte et meget snævert fokus, når de bliver skrevet på kontorer, der kun beskæftiger sig med afgrænsede områder. Og dels mangler nærheden til ministeren, hvis man sidder i en styrelse, som er fysisk langt fra departementet, siger Jesper Langergaard.

Dansk selvironi

De danske taleskrivere fylder ikke nødvendigvis deres taler med flotte metaforer og følelsesladede formuleringer. Det betyder noget, hvilken kultur man skriver til. I Danmark fungerer det generelt godt at spille på humor og afvæbnende selvironi.

- I Danmark vil vi gerne have, at folk kommer med en selvironisk bemærkning. Vi er lighedsorienterede og kan godt lide, at de store kommer ned på vores niveau. En økonomiminister, som stiller sig op og siger, at han ikke kan lægge to tal sammen, vil vi i Danmark opfatte som rigtig sjov. I andre lande ville man sige - så fyr ham da!, siger Lars Hvidberg, taleskriver for kulturminister Marianne Jelved (R).

- Hele grundformen er bare mindre højtidelig i Danmark. Vi er ikke så glade for store ord. Frihed, lighed og broderskab lyder bare bedre på fransk.

Den danske skepsis overfor højtidelige taler skyldes efter Lars Hvidbergs mening, at vi ikke har en dramatisk national grundfortælling, vi kan gribe tilbage til.

- I USA har man fortællingen om frihed, og om at man kan komme hvor som helst fra og blive til noget. Den fortælling betyder meget for amerikanerne. Vores grundfortælling er noget med hygge og velfærd. Den danske grundfortælling er ikke lige så herorisk.

Da statsminister Helle Thorning-Schmidt i sin tale til Folketingets åbning i efteråret 2013 drog paralleller til besættelsestiden, fik talen en blandet modtagelse.

- Nogle syntes, det var i overkanten. Kunne man tillade sig det? Men jeg synes faktisk, det fungerede, siger Lars Hvidberg.

Efter hans mening er netop denne åbningstale en af de mest vellykkede politiske taler de seneste år. Lars Hvidberg fremhæver også Lars Løkke Rasmussens nytårstale fra 2011, hvor den daværende statsminister gjorde op med efterlønnen og dermed fuldstændig ændrede reglerne for, hvad man bruger en nytårstale til.

Fra oplæsning til retorik

I det hele taget har statsministrene de sidste ti år haft langt større fokus på talekunsten, mener Kell Jarner Rasmussen, direktør i virksomheden Rhetor, som rådgiver talere og taleskrivere.

- Hvis du lytter til Anker Jørgensens åbningstale i Folketinget i 1979, så vil du kunne konstatere, at den er et langt katalog over de initiativer, der skal gennemføres på samtlige ressortområder. Det er der ikke nogen som helst retorik i. Det er bare en opremsning, som bliver læst op fra en protokol. I dag står Helle Thorning-Schmidt og taler om Emil, der i sløjd skal bruge Pytagoras for at bygge et fuglehus. Regeringens ønske om tværfagligt samarbejde i folkeskolen bliver oversat til noget, alle kan se for sig. Dét er retorik, siger Kell Jarner.

Taleskrivningen er en disciplin, som blomstrede op i Europa med den klassiske retorik i antikken. Siden blev den i Europa gjort synonym med manipulation og uærlig tale, men faget udvandrede til USA, hvor det har spillet en afgørende rolle. Nu har europæerne taget retorikken til sig igen. 

- Amerikanerne har en helt anden offentlighedskultur, hvor retorikken ses som et praktisk værktøj til at nå sine mål i offentligheden. Først nu, hvor vi oplever de ekstremt dygtige amerikanere i medierne, er vi ved at tage retorikken til os igen, siger Kell Jarner, som mener, at skepsissen er ved at vende, og politikerne opruster ved at ansætte flere taleskrivere.

Fagligt fundament

Ansættelsen af taleskrivere i ministerierne giver sprælske og farverige taler, men der er også fordele ved den gammeldags danske model, hvor talerne bliver skrevet af fagligt stærke embedsmænd. Det mener Pernille Steensbech Lemée, som er cand.mag. i retorik og medievidenskab og underviser i taleskrivning.

- Det er rigtig vigtigt for politikerens overlevelsesevne, at det, han eller hun siger, er fagligt korrekt. Det skal være fundamentet. Og så skal man supplere det ved at give folk de fornødne redskaber eller etablere en eller anden form for samarbejde med en, som har fagligheden indenfor retorik, siger hun.

- Det er vigtigt, at indholdet kommer først - så bliver formen lagt ovenpå.

Kommunikation

Kultur

Tilmeld dig nyhedsbrevet