Intet kommer af sig selv – heller ikke ligestilling

Alt for få kvinder når til tops i kommunerne. Det er spild af talent, mener ligestillingsminister Lykke Friis (V). Derfor må kommunerne tage alvorligt fat på ligestillingen nu, og måltal er ikke et dårligt sted at starte, mener hun.

interview

Af Emil Ellesøe Ditzel | [email protected]

Lykke Friis er ikke typen, der giver skideballer. Men der er i hvert fald lagt op til diskussion, når hun på onsdag skal tale til kommunaldirektørernes konference. Selv beskriver hun sig som en optimist, der hellere vil kigge fremad end at skælde ud over, hvad man skulle have gjort. Og fremtidsperspektivet er klart. Der skal flere kvinder ind i den kommunale topledelse.

Kommunen har spurgt ligestillingsministeren, hvorfor det er så vigtigt med kvinder i den kommunale ledelse, og hvad kommunerne kan gøre for at øge ligestillingen. 

Er det et problem, at der ikke er en ligelig fordeling mellem mænd og kvinder i kommunal topledelse?

”Jeg har den grundfilosofi, at mænd og kvinder er født lige vakse. Så der er i hvert fald et potentielt talentspild. Vi har også adskillige internationale undersøgelser, der dokumenterer, at der er en positiv sammenhæng mellem mangfoldighed og virksomhedernes økonomiske præstationer. Og der er ikke forskel på at være en kommune og en erhvervsvirksomhed som sådan.”

Er det kun et problem for bundlinjen, eller er det også et problem i bredere forstand, at der ikke er flere kvinder i kommunal topledelse? 

”Jeg ser det ikke som en bundlinje-problematik. Jeg ser det i høj grad som en talentproblematik, hvor man spilder talenter ved, at det ikke nødvendigvis er den bedste, der får jobbet. Det giver stof til eftertanke, at der er så få kvinder, der kommer til tops i kommunerne. Ikke mindst når man ser på, hvordan fødekæden er. 77 procent af kommunalt ansatte er kvinder, og 23 procent er mænd. Det er en omvendt spejling af kvinderne på topchefniveauet.

Samfundet er mangfoldigt, og en ledergruppe bør afspejle sammensætningen af befolkningen. Hvis du har en virksomhed, der for eksempel skal sælge varer til kvinder, så er det da meget smart, at man har nogle – eller måske bare en, der selv er kvinde og kender til kvinders tankegang. Det er en sund tankegang, at man afspejler det, man er i dialog med.”

Kan du nævne et eksempel på, hvor det specifikt i en kommune er vigtigt, at der er en kvindelig topleder? Nu skal en kommune ikke sælge kvindeprodukter, men er der nogle steder, hvor det er vigtigt at have feminine lederevner?

”Jeg er ikke så meget for at gøre det op i, at kvinder står for nogle bestemte værdier, appellerer mest til nogle bestemte grupper, eller bedst håndterer nogle bestemte emner. For mig er det mere et grundlæggende spørgsmål om mangfoldighed. Det er ligesom, hvis man har en ledergruppe, hvor alle er cand.scient.pol.er. Det giver et hav af blinde vinkler, og en ledergruppe vil i min filosofi fungere bedst, hvis der er færrest mulige blinde vinkler.” 

Hvad kan man gøre for at øge antallet af kvinder i kommunal topledelse? 

”Det, man kan gøre, er, at man kan underskrive charter for flere kvinder i ledelse. Det er et konkret værktøj, hvor man som kommune forpligter sig inden for syv forskellige områder til at opstille måltal og arbejde med flere kvinder i ledelse. Der er tale om et instrument, der er udviklet, så det kan bruges af kommuner og virksomheder i forhold til deres forskellige behov. Det vigtigste er, at man sætter sig nogle mål. Det er ikke så afgørende, hvad målet er, men mere at man får en systematik ind. Der er ligestilling ikke anderledes end anden ledelse. Hvis ikke man har sat sig nogle mål og hvis man ikke har en strategi, så sker der ikke noget. Ingenting kommer af ingenting. Kun lommeuld!”

Social & sundhed

Tilmeld dig nyhedsbrevet