Ingen udsigt til ligestilling i byråd

Der er massiv mangel på kvindenavne på partiernes kandidatlister til novembers kommunalvalg. Kun 30% af  kandidaterne er nemlig  kvinder, og chancen for at der bliver rettet op på den skrantende ligestillingen i landets byråd, er minimal.

valg 2009

Af Janni Brixen | [email protected]

Det bliver endnu et kommunalvalg med tre smilende slipseklædte mænd på valgplakaten for hver kvindelig kandidat. Listerne med kandidater ligger de fleste steder færdige, og billedet af endnu et mandsdomineret kommunalvalg står klart. 

En optælling foretaget af Kommunen viser at kun 30 % af valgets kandidater er kvinder, og det vil kræve en målrettet indsats af de lokale partiforeninger, hvis de vil sikre, at de nye byråd  får flere kvindelige medlemmer end de 27 % som i de forløbne 4 år har haft indflydelse på driften af landets kommuner.

- Det her er et af de mindst ligestillede områder i vores moderne demokrati, og det er pinligt for Danmark, siger Ann-Dorte Christensen, der er professor i sociologi ved Aalborg Universitet.

Der er mange forklaringer på kvindernes manglende tilstedeværelse i de lokale demokratier: At  møde- og arbejds-kulturen i byrådene er gammeldags og maskulin og ikke appellerer til kvinder.  At der efter strukturreformen er færre pladser om de kommunale beslutnings-borde, og kvinderne derfor har sværere ved at komme til.  Og at arbejdsbyrden ved at deltage i byråds- og udvalgsarbejdet er for stor for erhvervsaktive danske kvinder, som  i mange tilfælde også har det primære ansvar for familiens trivsel. 

 

Illusion om ligestilling

Men en af de største forhindringer for at få flere kvinder ind i de danske byråd er ifølge professoren fra Aalborg, at både partier og vælgere lider af den illusion, at vi i  Danmark har ligestilling, og det faktum, at der i Folketinget er 38% kvinder og at 35% af regeringens ministrer er kvinder, er paradoksalt nok med til at cementere illusionen om Danmark som et ligestillingsland - også politisk set.

- Det ville aldrig være i orden at stille med en regering, hvor kun hver fjerde minister var en kvinde, her er partierne meget opmærksomme på, at der skal kvinder med  front. Men ude i kommunerne er det simpelthen ikke en del af den politiske dagsorden at få flere kvinder med, siger Ann-Dorte Christensen. 

At andelen af kvindelige kandidater ved dette kommunalvalg kommer til at ligge omtrent som ved valget i 2005  - nemlig omkring 29% - er kritisk, ikke mindst fordi al valg-erfaring viser, at der altid bliver stemt færre kvinder ind, end der stiller op. 

- Man kan håbe på, at vælgerne denne gang vil have større fokus på at få stemt nogle dygtige kvinder ind i byrådene. Men det skulle så være første gang i Danmarkshistorien at det sker, lyder den dystre prognose fra sociologen i Aalborg. 

 

Ærgerlig tendens

I Venstre, som med 24% kvinder er det parti, der har sværest ved at få kvindelige kandidater på stemmesedlen, har den kommunalpolitiske sekretær, Kirsten Munch Andersen rejst rundt til vælgerforeningerne, og opfordret dem til at gøre en ekstra indsats for den kommunalpolitiske ligestiling, men uden den store effekt.

 - Det er en ærgerlig tendens, men vi kan ikke finde forklaringen på , at der ikke er flere kvinder, der vil gå ind i politik. Måske føler de sig bare godt nok repræsenteret af de mænd og kvinder, der rent  faktisk stiller op, siger hun.

Alt tegner altså til, at der også i den kommende byrådsperiode bliver markant flere slips end stiletter omkring de kommunale mødeborde, og Ann-Dorte Christensen har ikke meget til overs for lokale partiforeninger, der beklager sig over, at de ikke kan finde flere kvindelige kandidater.

- Jeg synes, det er pinligt for partierne, at de ikke kan stille med flere kvinder. Til gengæld bør de gøre alt, hvad de kan for at profilere de kvindelige kandidater og sikre dem et godt valg, siger hun.

Ann-Dorte Christensen mener i det hele taget, at partierne bør have større fokus på ligestilling i det politiske arbejde. Hun anbefaler, at de lokale partiforeninger benytter det opstillingsprincip, hun kalder ”den spanske lynlås-model”, hvor hver anden kandidat er en kvinde og hver anden en mand. Det sikrer nemlig de kvindelige kandidater fra at blive fyld i bunden af stemmesedlen, sådan som det mange gange er tilfældet ved de danske valg. 

Andet

Tilmeld dig nyhedsbrevet