Ingen kommunal kontrol af tropisk træ

Kommunerne aner ikke, om deres afrikanske tropiske træ er FSC-certificeret, eller om det stammer fra illegal skovhugst uden tanke for bæredygtighed og lokalbefolkning, viser en undersøgelse lavet for Kommunen.

tema: tropisk træ

Af Carsten Terp Beck Nilsson | [email protected]

Bænkene i parken og molen i havnen kan meget vel bestå af illegalt tropisk træ fra Congo-bassinet i Cameroun eller fra andre af verdens truede regnskove. Kommunerne ved nemlig ikke, hvor deres tropiske træ stammer fra, og hvilke certificeringer træet har.

En ny undersøgelse afslører, at 10 ud af 15 landets største kommuner ikke har ønsket eller kunnet fremskaffe dokumentation på deres indkøb af tropisk træ fra Afrika. Organisationen DanWatch har for Kommunen spurgt ind til indkøb af byrumsinventar i afrikansk tropisk træ i perioden 2005 til 2010. Fire ud af de 11 angiver selv, at de har købt partier, der ikke er FSC-certificeret. Det drejer sig om København, Aalborg, Horsens og Randers.

”Kommunerne har slet ikke styr på deres indkøb af tropisk træ. Det er helt tilfældigt, hvad de indkøber,” siger Jakob Ryding, der er næstformand i miljøorganisationen Nepenthes.

Ingen sociale rettigheder

Miljøministeriet anbefaler de to ordninger FSC og PEFC, men miljøorganisationer som Nepenthes og WWF bakker udelukkende op om FSC, fordi kun her er sociale og miljømæssige organisationer blevet hørt på lige fod med de økonomiske interessenter.

Trods klare anbefalinger og opfordringer er efterspørgslen efter certificeret træ langt fra imponerende, mener firmaet Tracer, der udelukkende handler med FSC.

”Man må konstatere, at de fleste kommuner endnu ikke har det nødvendige fokus på indkøb af bæredygtigt træ,” siger direktør Kasper Kopp.

Horsens har indkøbt pullerter og repareret bænke uden certificering, mens Randers har anvendt betydelige mængder af den afrikanske træsort azobé til bænke uden FSC-mærket. 

Misforstået garanti

Aalborg har indkøbt knap 14 kubikmeter tropisk træ til havnepromenaden Jomfru Ane Parken med certifikatet OLB, der ikke inddrager bæredygtig skovdrift og sociale aspekter som rettigheder for de indfødte folk.

København er den kommune, der mest fyldestgørende har fremlagt dokumentation for, at deres afrikanske tropiske træ stammer fra bæredygtig skovdrift – dog med to mindre køb uden FSC-mærket. De har fremlagt certifikationsnumre på de eksakte indkøb, mens andre kommuner som Esbjerg og Roskilde i højere grad forlader sig på, at deres leverandører er FSC-certificerede. Det er langtfra tilstrækkeligt.

”At leverandøren er FSC-certificeret betyder bare, at de kan finde ud af at adskille FSC-træet fra det træ, der ikke er certificeret. Det er ikke nogen garanti for, at alt træ fra denne leverandør er FSC-certificeret. Mange leverandører har begge dele,” forklarer Jakob Ryding og fortsætter:

”Så indkøberne er nødt til at kunne pege på deres eget træ og vise, at der står et certifikatnummer som dokumentation.”

Nægter at svare

Odense og Silkeborg har valgt ikke at svare på undersøgelsen, trods gentagne opfordringer. Silkeborg har ikke en politik om FSC og skriver til Kommunen, at det er ”yderst sjældent at fakturaen indeholder oplysninger om træsort, oprindelsesland eller mærkning.”

Den manglende viden på området, overrasker ikke Brith Fendinge Christiansen, der er næstformand i Foreningen af offentlige indkøbere, IKA.

”Vores primære mål er, at vi skal købe bedst og billigst ind for kommunen. For bare fem år siden snakkede vi jo slet ikke om miljø på denne måde, og der har siddet en eller to indkøbere på et kontor, så man havde slet ikke den viden, siger Brith Fendinge Christiansen.

Hun er samtidigt overbevist om, at med øget fokus på miljø, samt de større og mere professionelle indkøbsafdelinger, så er trenden, at der fremover vil blive stillet flere krav til træet.

Økonomi

Tilmeld dig nyhedsbrevet