Ingen jubel over sladreordning
Anonyme anmeldelser om socialt bedrageri er tidskrævende og besværlige at løfte, der er kun hold i hver anden, og antallet af anonyme anmeldelser falder. Måske er der slet ikke brug for at at sladre.
beviser
Det tager kun et enkelt klik at angive sin nabo for sort arbejde, sin kollega for ulovligt at modtage kontanthjælp eller sin frisør for at hemmeligholde sin samlever for kommunen. De seneste år har stribevis af kommuner gjort det lettere for deres borgere at sladre om hinanden. Kampagner har opfordret til at lade enhver mistanke komme kommunen til gode, men hverken borgere eller kommuner jubler over sladreordningen mod socialt bedrageri.
Knap hver tredje kommune har oplevet et fald i anonyme henvendelser i løbet af 2014. Det fremgår af den undersøgelse, som Kommunen har foretaget. I København er antallet af anonyme anmeldelser faldet med 30 procent fra 2013 til 2014. Og den udvikling er godt nyt for embedsfolket, for der er problemer knyttet til de anonyme anmeldelser.
Møgbesværligt
I modsætning til sager, der bliver til på baggrund af samkøring af forskellige registre og databaser, vedrører anonyme anmeldelser ofte forhold, der er svære at nå til bunds i. Det fortæller Margit Calundann, der er afdelingschef for tilbagebetalingsgruppen i Ydelsesservice København.
- De er meget svære at dokumentere. Det tager tid, og det er virkelig problematisk at bevise, fordi de anonyme anmeldelser ofte handler om sort arbejde eller andre ting, der ikke dukker op, når man kigger på registerdata, siger hun.
Derfor ville pengene ud fra en ren økonomisk vurdering være bedre givet ud, hvis man ikke nødvendigvis havde pligt til at følge op på anonyme anmeldelser, medgiver hun - men der er en præventiv effekt af at reagere på anonyme anmeldelser. Og den skal man ikke undervurdere.
Så mange kommuner oplever fald i antallet af antallet af anonyme henvendelser
[intense_chart type="doughnut" percentage_inner_cutout="60" text="28%" percentage_inner_cutout="60" color="primary"] [intense_chart_data fill_color="rgba(220, 220, 220, 0.5)" stroke_color="#dcdcdc" point_color="#dcdcdc" values="28,72" colors="#ba004a,#E2EAE9"][/intense_chart_data] [/intense_chart]
Margit Calundanns afdeling holder øje med 22.000 kontanthjælpsmodtagere, og hver måned giver samkøring af forskellige registre grund til at undre sig over imellem 1200 og 1500 sager. En tredjedel af dem bliver til egentlige sager om fejludbetalinger, så der er rigeligt at se til, også selvom antallet af anonyme anmeldelser daler, siger hun.
- Det er altid meget svært at dokumentere, når nogle anmelder andre for at køre i en bil eller råde over en formue, men ikke giver oplysninger nok til, at vi kan bevise det. Og sådan er det med hovedparten af de anonyme anmeldelser, siger Margit Calundann. Derfor må hun og andre i kontrolenhederne landet over finde sig i, at det ikke altid lykkes kommunerne at få pengene tilbage, selv når de er overbevist om, at der er sket uberettigede udbetalinger.
Anmeldelser uden hold i
Der er ingen samlede opgørelser over, hvor ofte anonyme anmeldelser har så stor tyngde og præcis information, at kommunerne kan indlede en egentlig sag. Kommunens rundspørge, som 69 kommuner har svaret på, viser, at der mellem kommunerne er store forskelle på, hvor saglige de anonyme anmeldelser er. Fælles for langt de fleste kommuner er tilmed, at der er tale om skøn og slag på tasken, da der ikke laves en egentlig evaluering af anonyme anmeldelser.
I gennemsnit, vurderer kommunerne, er der kun noget at komme efter i hver anden anonyme anmeldelse. Når halvdelen af de anonyme anmeldelser ikke har noget på sig, handler det til dels om, at anmelderen ikke ved nok om kravene for at modtage sociale ydelser. Det fortæller Jesper Suhr Thomsen, der er chef for Kontrol og Regres i Odense Kommune. Og ofte ved anmelderen slet ikke nok om den sag, han gerne vil anmelde.
- Vi oplever, at borgere, der kommer med anonyme anmeldelser, er i en vildfarelse om, hvordan reglerne er, siger Jesper Suhr Thomsen og nævner eksempler med anmeldere, der har klaget over, at borgere modtog ydelser, som de rent faktisk slet ikke modtog, eller opremsede forhold, der slet ikke har indflydelse på ydelsen. Derudover er der også et mindre antal anmeldelser, som er decideret chikane, hvert år.
Så mange anonyme anmeldelser får kommunerne
I kontrolgruppen i Odense Kommune er der kun noget at komme efter ved 15-20 procent af de anonyme anmeldelser, fortæller Jesper Suhr Thomsen. Ifølge ham kan de anonyme anmeldelser bedst forklares af det fokus, der er på, hvordan vores penge bruges i velfærdssamfundet.
- I tider som disse, hvor man snakker smalhals, hvor der skæres ned på ældrepleje, på skoler og spares, så bliver folk mere opmærksomme på, om pengene bruges rigtigt, og så reagerer man med større forargelse, hvis man har mistanke om, at nogen får penge, de ikke har ret til at få, siger han.
Knuser fællesskabet
Lige netop den mistillid er farlig for det lokale fællesskab, advarer professor i filosofi ved CBS, Ole Thyssen. Han har tidligere advaret mod, at brugen af anonyme anmeldelser er med til at skabe mistillid og mistænkeliggørelse mellem borgerne. Og han mener ikke, at vi anmelder hinanden af ren og skær retfærdighedsfølelse.
- Jeg tror, det handler mere om personlig krænkelse eller misundelse over, at de for nogle får for meget i offentlige ydelser, end om loyalitet overfor kommunen, siger Ole Thyssen.
Ifølge ham skal årsagen findes i, at en mere liberalistisk tilgang i højere grad præger samfundet og borgernes forhold til velfærdsstaten.
- Der er opstået en moralsk ret til at være egoistisk, fordi der hersker en idé om, at der bliver social harmoni, hvis alle er det, siger Ole Thyssen, og den tilgang har fået borgerne til at fokusere mere på rettigheder end på pligter.
