Esbjerg-borgmester Johnny Søtrup (V) har været en af de mest markante modstandere af hovedstadsudligningen. Foto: Christer Holte / Polfoto
Esbjerg-borgmester Johnny Søtrup (V) har været en af de mest markante modstandere af hovedstadsudligningen. Foto: Christer Holte / Polfoto

Ingen analyse af hovedstadsudligningen

Bedre Balance-borgmestrene får ikke deres ønskede analyse af hovedstadsudligningen. Til gengæld er der fokus på at øge udligningen i det kommende kommissorium.

skævvridning

Af Morten Munkholm | [email protected]

Det bliver svinedyrt at have borgere på langvarig forsørgelse, sagde Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard ved Kommunaløkonomisk Forum i januar. Nu er der så kommet en pris på svinet for de næste to år. Kommunerne kan maksimalt tabe eller vinde 30 millioner kroner de næste to år på det nye refusionssystem, der bliver sat i værk ved årsskiftet.

Dermed fik regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti og De Konservative endelig sat punktum for et forhandlingsforløb, der blev en del længere end forventet. Økonomi- og Indenrigsministeriet havde fra start lagt en model på bordet, hvor kommunernes tab og gevinst blev begrænset til en vis procentdel af skattegrundlaget – den havde over to år sendt godt 167 millioner kroner mere til København, hovedsagelig hentet ind fra en række østjyske og nordsjællandske kommuner.

”Vi har nogle ret kapable folk, som kan komme med nogle gode indspark i de næste par år. Og dem håber vi så man vil tage med i sit arbejde.”

I stedet lavede forligspartierne en ny grænse, som skærer 233 millioner af de otte største vinderes gevinst, heraf alene 137 millioner kroner fra københavnernes gevinst, og formindsker tabet hos de ti største tabere i omlægningen. Det betyder blandt andet, at de tre K-kommuner Gentofte, Helsingør og Hillerød er sluppet lidt billigere end forventet.

K-borgmestrene er bestemt ikke tilfredse.

På længere sigt vil det hævede udligningsniveau nemlig gøre endnu et indhug i deres kommuners indtægter. Og selvom døren nu er lukket i for ændringer af udligningen frem mod 2018, så står den stadig på klem for efterårets store debatemne blandt landets borgmestre: Hovedstadsudligningen.

Hovedstaden mod rov

Kommissoriet for de emner, finansieringsudvalget skal analysere frem mod 2018, var en del af forliget om de foreløbige refusionsændringer. De otte jyske borgmestre, der sammen går ind for ’Bedre Balance’, havde ønsket sig, at hovedstadsudligningen blev en del af kommissoriet. Det samme gjorde Venstre og Dansk Folkeparti.

Men efter pres fra hovedstadens borgmestre er det ikke blevet sådan. Godt nok står der i kommissoriet, at analyserne skal inddrage udviklingen og virkningen for forskellige kommunegrupper – det vil sige hovedstadskommuner, bykommuner og land- og yderkommuner – men hovedstadsudligningen er ikke nævnt med ét ord. Og Økonomi- og Indenrigsministeriet oplyser til Kommunen, at der ikke vil blive lavet en særskilt analyse om emnet. Derfor er der heller ikke lutter tilfredshed hos Bedre Balance-sammenslutningen.

- Det er et tegn på, at man i det her vadested kort før et folketingsvalg er en lille smule forsigtig med at foreslå alt for markante forandringer. Og når man nu har lavet et finansieringsudvalg, så skal de også have fred og ro til at arbejde med emnet, siger Esbjerg-borgmester Johnny Søtrup (V), som har været en af de mest markante modstandere af hovedstadsudligningen.

Han hæfter sig ved en sætning i kommissoriet, der siger, at finansieringsudvalget kan inddrage ekstern bistand. Den bistand forventer han nemlig Bedre Balance-kommunernes embedsværk kan bidrage med.

- Vi har nogle ret kapable folk, som kan komme med nogle gode indspark i de næste par år. Og dem håber vi så man vil tage med i sit arbejde, siger Johnny Søtrup.

Blå vælgere for udligning

Den kommunale lobbyisme har allerede i refusionsaftalen været markant. I november skrev Bedre Balance-sammenslutningen i et brev til de ansvarlige ministre, at de mener at repræsentere 3,6 millioner danskere med kravet om et nyt udligningssystem.

- Vi kan ikke anerkende, at der er to forskellige udligningsniveauer i Danmark. Når borgernes forventninger og lovgivernes krav til den service, der skal leveres, er de samme, så der er ingen logik i, at nogle kommuner er omfattet af mere gunstige udligningsordninger end andre, står der i brevet.

I midten af december sendte også hovedstadsborgmestrene et brev til ministrene med deres syn på sagen. Her afviser de flere af argumenterne fra Bedre Balance-brevet, blandt andet at der skulle være voldsomt stor forskel på serviceniveauet i regionerne.

[intense_hr direction="horizontal" height="300" type="solid" imagemode="full" size="medium" title="Opinion" title_position="center" icon_size="1"]

[intense_row padding_top="0"] [intense_column size="4" medium_size="4" small_size="12" extra_small_size="12" nogutter="1"]

[intense_chart type="doughnut" width="200" height="200" text="33 %" animation_steps="60" percentage_inner_cutout="60"] [intense_chart_data fill_color="rgba(220, 220, 220, 0.5)" stroke_color="#dcdcdc" point_color="#dcdcdc" values="33,67" colors="#00799E,#D0E1E7"][/intense_chart_data] [/intense_chart]

[/intense_column] [intense_column size="8" medium_size="8" small_size="12" extra_small_size="12" nogutter="1"]

af danskerne mener, at storby-kommunerne i øjeblikket får for mange penge.

 [/intense_column] [/intense_row]
Kilde: Undersøgelse foretaget i A&B Analyses Danmarkspanel uge 50/51 2014. 1040 personer har deltaget i undersøgelsen.

[intense_hr direction="horizontal" height="300" type="solid" imagemode="full" size="medium" icon_size="1"]

Embedsmændene i finansieringsudvalget skal holde tungen lige i munden, for at den ikke ender i den ene parts favør på vægtskålen. En rundspørge lavet af AB Analyse for Kommunen viser, at hver tredje dansker mener, storbykommunerne i øjeblikket får for mange penge. 27,1 procent mener, at fordelingen er fin, som den er nu, mens 12,7 mener, at storbykommunerne skal have lov til at beholde flere penge. Og så er der hele 27 procent, som svarer ved ikke.

Deler man svarene op på partier, er det tydeligt, at vælgerne i blå blok i højere grad vil have mere udligning end vælgerne i rød blok. Og vinder blå blok valget, er forventningen da også klar fra Johnny Søtrups side.

- Så vil der vil være øget fokus på det fra Venstre og Dansk Folkeparti. Vi skal i hvert fald nok sørge for, at de ikke kommer til at glemme det, siger han.

De Konservative derimod skal overveje, hvordan de kan søge indflydelse, så at K-kommunerne i hovedstadsområdet ikke taber alt for meget ved det nye udligningssystem fra 2018.

Økonomi

Tilmeld dig nyhedsbrevet