Indkøbskortets sorte huller

12 danske kommuner står stadig uden for indkøbsfællesskaberne. De går sandsynligvis glip af store millionbesparelser.

tema: indkøb

Af Emil Ellesøe Ditzel | [email protected]

Indkøbsfællesskaberne er ikke for alle. Der er stadig 12 danske kommuner, som ikke er en del af fællesskabet, og det kan koste dem penge:

”Den kommunale indkøbsstrategi er, at alle kommuner skal være med, og man må formode, at dem, der ikke er med, ikke får lige så gode priser, da indkøbsvolumen ikke er lige så stor. Jeg kender ikke til deres priser, men det er netop på grund af priserne, at man arbejder sammen i fællesskaber,” siger Tom Wienke, der er chef for foreningen af offentlige indkøbere og indkøbschef i Tønder Kommune.  

I Rambøll-rapporten om indkøbsfællesskaberne, som KL offentliggjorde tidligere på året, påpeger Rambøll også, at de udenforstående kommuner kan have svært ved at leve op til udbudsreglerne:

”Vælger kommunen selv at forestå den lovpligtige konkurrenceudsættelse, er det Rambølls vurdering, at det vil kræve flere ressourcer til opgaverne, end hvad kommunerne har afsat i dag, ligesom kommunerne vil have svært ved – til fulde – at leve op til udbudsreglerne i forbindelse med indkøb.”

Jakob Scharff fra KL kan dog ikke genkende det billede:

”Det er Rambølls vurdering, og vi oplever ikke, at kommuner ikke lever op til loven. Det vigtige er, at kommunerne har en strategisk indkøbsplan. Man kan ikke ud af det forhold, at de ikke indgår i et samarbejde, sige, at de ikke overholder loven,” siger Jakob Scharff.

Tung udbudspligt

Frederikshavn er en af de kommuner, der ikke er medlem af et indkøbsfællesskab, og indkøbskoordinator Helle Andersen synes, at udbudspligten kan være tung.

”Det er rigtigt, at man har svært ved at løfte udbudspligten. Men vi gør alt, hvad vi kan. Men sådan er det for alle kommuner – også dem, der er i indkøbsfællesskab,” fortæller Helle Andersen.  

Hun fortæller, at der er flere grunde til, at Frederikshavn endnu ikke er en del af et udbudsfællesskab. Selvom man har været på udkig, så har frederikshavnerne endnu ikke fundet noget match, der både har lige så meget indkøbserfaring som dem og de samme udbudsplaner.

Men Helle Andersen er ikke sikker på, at det koster skattekroner:

”Hvis man laver et udbud lige efter et af de store indkøbsfællesskaber, så kan man opnå nogle gode priser hos de leverandører, der tabte. Indkøbsfællesskaberne taler altid om, hvor gode priser de får, men jeg har aldrig set dem,” siger Helle Andersen.

Lukket ude

Ringkøbing-Skjern står også uden for fællesskaberne. Forskellen er, at de gerne ville være med. 

”Vi har spurgt om optagelse i et par stykker. 12-by-gruppen sagde, at de var nok. Men jeg kan ikke rigtig forstå det, for større volumen giver vel en fordel i forhold til at få bedre priser,” siger sekretariatschef Jette Clausen, der dog også kan se fordele ved at stå udenfor:

”I et indkøbsfællesskab er man længere væk fra beslutninger om, hvilke produkter man skal købe. Men med de prisændringer, vi oplevede, da Ringkøbing-Skjern blev til en kommune, tror jeg også, at vi kunne spare noget i et større fællesskab,” siger Jette Clausen, der fortæller, at man snart skal tage stilling til kommunens indkøbspolitik igen.

Økonomi

Tilmeld dig nyhedsbrevet