Rådhuse finder sammen i fornuftige indkøbsægteskaber i stedet at købe gennem Statens og Kommunernes Indkøbscentral (SKI). Det skyldes ikke mindst, at indkøberne mener, at de kan gøre det bedre end SKI.

”I mange tilfælde kan man få mindst lige så gode priser som de priser, SKI har,” fortæller Tom Wienke, der er formand for foreningen af offentlige indkøbere og indkøbschef i Tønder Kommune. 

Han lægger vægt på flere fordele ved de kommunale indkøbsfællesskaber:

”Der har også været problemer med SKI-aftalerne. Det har været svært at få de fornødne tekniske oplysninger for at kunne tildele en kontrakt. Et andet problem, er at SKI’s udbud ofte er så store, at de mindre leverandører ikke kan byde ind på udbuddene - Det har SKI dog i visse tilfælde gjort noget for at imødegå ved at opdele udbuddet i flere delaftaler,” siger Tom Wienke.

Han er ikke alene med sin kritik. KL offentliggjorde tidligere i år en rapport fra Rambøll om udviklingspotentialet i de kommunale indkøbsfællesskaber. Her konstaterer de, at de indkøbsansvarlige ofte er frustrerede over SKI:

”Helt grundlæggende tilkendegiver en stor del af respondenterne, at SKI’s aftaler på de fleste områder ikke er attraktive. ”Vi kan til enhver tid opnå mere fordelagtige vilkår og priser selv’ (…) – er et typisk udsagn i den forbindelse. Set fra et indkøbsfagligt synspunkt vurderer en stor del af respondenterne derfor, at det ikke kan betale sig at bruge SKI’s aftaler – også selv om der tages højde for de transaktionsomkostninger, som et udbud i eget regi medfører.” 

Tvang eller ej

Nogenlunde samme kritik var fremme i Børsen i sidste uge, hvor DI tages til indtægt for, at SKI kunne spare det offentlige for forsigtigt sat 0,9–1,6 milliarder kroner, hvis man ”optrådte med større købmandskab og professionalisme”.

Det viser sig dog, at det ikke helt var pointen med DI’s regnestykke. Det var primært baseret på tidligere analyser om, at der kan opnås store besparelser, hvis man lavede rammeaftaler med købsforpligtelser frem for de frivillige aftaler, som SKI laver i dag.

”Det er klart, at man kan presse prisen mere, hvis man er sikret, at der er kunder, som det er tilfældet med købsforpligtelser. Derfor så vi dem gerne i højere grad på de her aftaler. Vi er med på, at det ikke kan bruges på alt. Varerne skal selvfølgelig kun købes, hvis man har behov for dem,” fortæller Peter Kirkegaard fra DI.

Jakob Scharff fra KL, der er medejer af SKI, mener også, at man skal sætte kritikken ind i den rette sammenhæng:

”Det er en gammel diskussion, om SKI’s priser er for høje i forhold til dem, kommunerne kan skaffe. Men man kan ikke sammenligne dem, for det er nogle andre forudsætninger. SKI-aftaler er frivillige at tilslutte sig, og de har ingen beslutningskompetence over, om den enkelte kommune vil bruge aftalen,” siger Jakob Scharff.

Kommunen har bedt SKI om en kommentar, men modtog ikke noget inden deadline.