Indkøbere skal bekrige karteller og monopoler

Danske indkøbere udpeges som vigtige frontsoldater i kampen mod monopoler og karteller efter inspiration fra tiltag i andre lande

oprustning

Af Sine Riis Lund | [email protected]

Fif til at skabe mest mulig konkurrence, udpegning af tegn på karteller og øget opmærksomhed fra lokale indkøbere er blandt de redskaber, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen nu anvender for at styrke indsatsen mod karteller, monopoler og unødige transaktionsomkostninger blandt kommunale indkøbere.

Mest opsigtsvækkende er opfordringen til et skærpet fokus på karteller.

- Vi har lavet det her, fordi vi blev opmærksomme på, at de kommunale indkøbere ikke var specielt opmærksomme på, at der kan være karteller i forbindelse med, at de laver udbud, og det er vigtigt, fordi karteller koster rigtig mange penge, forklarer kontorchef Line Nørbæk fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Følger udenlandsk kurs
Undersøgelser har vist, at karteller kan fordyre priserne med op mod 50 procent. Og i en analyse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen tidligere på efteråret vurderede 43 procent af de danske virksomheder, at der er karteller i deres branche.

Flere andre lande har også fokus på indkøberes vigtige rolle i forhold til at spotte karteldannelser.

- En række af vores nabolande og andre OECD-lande har fokus på det her område, så det er nok også udtryk for, at det er et område, der er værd at være opmærksom på, og det her er stærkt inspireret af en svensk satsning, forklarer Line Nørbæk.

Sverige, Norge og Canada er blandt de lande, der har fokuseret på de offentlige indkøbere som en af nøglerne til at bekæmpe karteller.

Finske overpriser
Den internationale samhandelsorganisation OECD vurderer da også, at karteller årligt koster offentlige myndigheder i medlemslandene milliarder af dollars.

Netop nu fortsætter efterveerne i Finland af en kartelsag med otte firmaer inden for asfaltbranchen, der fra 1994 til 2002 opdelte markedet mellem sig. Selv om kartellet allerede har fået bøder for sammenlagt 82 millioner euro, så har 40 kommuner og den finske stat nu krævet godtgørelse for mere end 120 millioner euro, skriver flere udenlandske medier. Denne del af sagen ventes afsluttet næste sommer.

Kræver nøje markedskendskab
Danske indkøbere opfordres nu til i højere grad at være konkurrencemyndighedernes vagtsomme øjne i fronten, og det giver god mening, for indkøbere spiller en kæmpe rolle, siger konkurrenceekspert Niels Rytter, der er tidligere kontorchef i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og nu selvstændig i konsulentfirmaet Konkurrencerådgivning.

En afgørende forudsætning er dog et godt branchekendskab, og det kan være svært for kommunale indkøbere, der skal spænde meget vidt. Derfor bør indkøberne bruge ressourcerne på de markeder, hvor der ikke i forvejen er velfungerende konkurrence mellem mange aktører.

- Man skal sætte kræfterne ind på de markeder, hvor der er imperfekt konkurrence, dvs. hvor der er tre, fire, fem og flere virksomheder eller der forekommer private og offentlige konkurrencebegrænsninger. Det er her, at man kan hente noget. Og så må man sætte sig godt ind i markedet, prøve at lirke det lidt op og tilrettelægge indkøbene, så flest mulig virksomheder har en chance for at byde ind, siger han.

Monopoler omfattet
Pjecen fra de danske konkurrencemyndigheder er modsat indsatsen i mange andre lande udvidet til også at omfatte monopoler og unødvendige transaktionsomkostninger, fordi styrelsen mener, at det er mindst lige så store skurke til forhøjede udgifter.

Det er dog ikke ligetil altid at styrke konkurrencen på markeder med få aktører. Det erfarede 28 kommuner, da de gik sammen i et større udbud af biblioteksbøger. Området var præget af få aktører, og derfor lavede kommunerne en række deludbud i håbet om, at flere leverandører kunne byde ind, ligesom kommunerne gjorde aftalen lidt længere.

- Det har været lidt op ad bakke. Barrieren er, at Danmark er et lille land, så selv om vi forsøgte at gøre os til en stor attraktiv klump, og der både er aktører i lande som Sverige, England og Holland, så var der ikke mange, der bød ind, siger indkøbschef Jens Vejgaard fra Rudersdal.

Blandt andet af den årsag endte tre deludbud også med at blive annulleret. 

 

11 fif til mest mulig konkurrence

1. Lav en grundig behovsanalyse

2. Lær markedet og konkurrencesituationene at kende

3. Gør udbuddet attraktivt for så mange leverandører som muligt

4. Tilpas kontraktstørrelse og -længde til markedet

5. Tilpas krav og udbudsformen til markedet

6. Brug faste paradigmer for udbudsmaterialets opbygning og indhold

7. Byg videre på andres erfaringer

8. Fjern kommunikationen mellem tilbudsgiverne

9. Tjek for tegn på karteller

10. Tip Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, hvis der er mistanke om et kartel

11. Følg op på kontrakten

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Pjecen "Bliver din kommune snydt?"

Andet

Tilmeld dig nyhedsbrevet