Indkøbere i vildrede over aftaler

Usikkerheden ulmer blandt kommunale indkøbere. Mange er dybt forvirrede over, hvornår de kan anvende SKI’s rammeaftaler uden at overtræde loven. 

økonomi og indkøb

Af Sine Riis Lund | [email protected]

Lovligt eller ikke lovligt. Det spørgsmål runger i hovederne på mange indkøbere, når de overvejer at anvende direkte tildeling ved SKI’s rammeaftaler. Usikkerheden går særligt på, om valget bliver lidt for frit, når kommunerne vælger en leverandør fra en rammeaftale uden at genåbne konkurrencen.

”Der pågår flere steder i landet en afklaring af, hvordan man kan bruge SKI, så den gældende lovgivning overholdes. Internt i huset er vi også selv inde i nogle overvejelser og drøftelser af, hvordan vi kan bruge SKI’s aftaler lovligt i de tilfælde, hvor vi ønsker at bruge dem,” siger indkøbschef i Fællesindkøb Fyn, Jeanet Vandling.

SKI henholder sig til, at der ikke er tale om frit valg, fordi kommunerne skal vælge den, der er bedst ud fra de konkrete forhold. Men flere peger på, at SKI ikke er gode nok til at lave en prioritering af, hvornår man skal vælge de enkelte leverandører. Valget bliver for frit, og med mange leverandører kan det være svært at foretage en objektiv og saglig vurdering, som ellers er kravet. Praksis kan bestemt diskuteres, mener indkøbschef i Næstved Allan Åge Christensen.

”Jeg kan godt forstå, at der er nogen, der sætter spørgsmålstegn ved, at der på den måde er lidt for frit valg på alle hylder blandt leverandørerne. Det er jeg selv stærkt tvivlende over for, og vi anvender det ikke i Næstved,” siger han.

Fra sag til sag

Også i Sønderborg er man meget forsigtige, når man anvender direkte tildeling.

”Vi ser på det fra sag til sag. Er vi i tvivl, om den direkte tildeling er lovlig i et konkret tilfælde, så er vi nødt til at fravælge SKI og selv udbyde opgaven,” siger indkøbskoordinator Stefan Stuhr Petersen.

1. juli træder et nyt kontroldirektiv med skrappere sanktioner i kraft. Det har gjort flere kommuner usikre på, hvordan de er stillet, hvis aftaler indgået via SKI’s rammeaftaler ikke er i orden. Men her er direktivet meget klart, understreger flere eksperter.

”Det er kommunerne, der som ordregivende myndighed skal sørge for at foretage udbud, og vælger de at bruge en af SKI’s rammeaftaler, så er det kommunernes ansvar, at SKI har overholdt reglerne,” siger Sune Troels Poulsen, der er juridisk lektor med speciale i udbud ved Københavns Universitet.

Advokat og partner i Lund Cadovius, Lotte Hummelshøj, mener heller ikke, at der er tvivl om, hvem ansvaret ligger hos.

”Hvis en rammeaftale er ulovligt indgået, så er det den ordregivende myndighed, der ikke har afløftet udbudsforpligtelsen,” siger Lotte Hummelshøj, der har hovedspeciale i EU’s udbudsregler.

Efter omstændighederne kan det få den konsekvens for kommunerne, at deres kontrakter bliver erklæret for uden virkning, eller de får en økonomisk sanktion af anselig størrelse.

Fortolker meget lempeligt

Den generelle usikkerhed om at bruge SKI hos kommunerne er da også fuldt forståelig, mener Michael Steinicke, der er professor i udbudsret ved Syddansk Universitet.  Der er generelt flere fortolkningsmuligheder inden for udbudsdirektivet. 

SKI har generelt vide fortolkninger af mulighederne inden for udbudsdirektivet, mener han.

”Det er klart, at kommunerne er usikre på, hvor de står henne. Særligt når man ser, at den største aktør på markedet, SKI, har en anden udlægning af, hvordan udbudsdirektivet skal forstås end i hvert fald de fleste udbudsjurister,” siger Michael Steinicke.

Direktør Niels Henriksen fra SKI svarer igen på den konkrete kritik af den direkte tildeling fra flere kanter.

Kuglepenne eller blokke

”Jeg ved godt, at advokater, jurister, Kommissionen og for så vidt også Konkurrencestyrelsen elsker den her med direkte tildeling. Problemet er kun, at i den virkelige verden giver det ingen mening,” siger Niels Henriksen og peger på et eksempel. Når SKI laver en rammeaftale, så vægter de for eksempel antallet af forskellige kontorartikler ud fra det gennemsnitlige behov af kuglepenne og blokke. Problemet med prioriteringer kan så opstå, når en konkret skole i stedet har behov for langt flere kuglepenne end blokke.

”Deres sammensætning af produktet bliver derfor anderledes, og den billigste leverandør ville så måske være den, som var nummer tre hos os. Derfor er det det konkrete behov, der må afgøre, hvem der er den billigste leverandør,” siger Niels Henriksen.

Inden for relativ kort tid kommer SKI med en vejledning, der er SKI’s bud på, hvordan kommuner og andre kan anvende reglerne om direkte tildeling uden at komme i clinch med udbudsdirektivet.

EU

Økonomi

Tilmeld dig nyhedsbrevet