Indenrigsministeriets øjne hviler på Hedensted og Randers

Stadig flere kommuner har opbygget en solid kassebeholdning. Men for nogle har de seneste år været én lang nedtur, hvor udsigten til at blive sat under administration nu for alvor trænger sig på

analyse

Af Kim Rosenkilde Nielsen | [email protected]

Den historisk hårde opbremsning i kommunernes forbrug over 2010 og 2011 begynder nu for alvor at vise sig på de kommunale bankbøger. Selv om budgetlægningen også i år mange steder byder på hårde nedskæringer og besparelser, så tegner der sig et samlet billede af en stadig større modstandskraft i den kommunale økonomi.

I hvert fald hvis man afgrænset ser på kommunernes kassebeholdning og udviklingen i denne over de seneste år. Netop offentliggjorte tal over kommunernes likviditet efter kassekreditreglen viser, at kommunerne ved udgangen af andet kvartal i år samlet set har det højeste beløb (i løbende priser) stående på bankbogen siden kommunalreformen i 2007.

Et tal der oven i købet kan være undervurderet, fordi nogle kommuner kan have valgt at indberette et lavere beløb til Indenrigsministeriet, end det man reelt har til rådighed, da de aktuelle tal også spiller ind i forhold til fordelingen af særtilskudspuljerne.

En kommunes likviditet efter kassekreditreglen er et fast pejlemærke i den årlige budgetlægning.  Hvis først et overtræk får bidt sig fat, så banker Indenrigsministeriets embedsmænd på døren med licens til at overtage styringen af kommunen. Så galt er det dog ikke gået noget sted siden efteråret 2008, hvor både Odsherred, Vesthimmerland og Syddjurs blev sat under administration.

Årelang nedtur
Men selv om det brede billede viser en mere robust kommunal økonomi, så går udviklingen flere steder i landet i den modsatte retning. Aktuelt har både Randers og Hedensted en likviditet på under de 1.000 kr. pr. indbygger, som er Indenrigsministeriets ’reaktionsgrænse’.

Så længe niveauet holder sig over nul, gør ministeriet dog ikke andet end at skrive til kommunen for at gøre opmærksom på situationen og så ellers at holde øje med udvikling og eventuelt indlede en dialog om kommunens indsats for at hæve likviditeten igen.

Mens det er en ny situation for Randers på den måde at komme i Indenrigsministeriets søgelys, så var Hedensted det også sidste år – som den eneste. I 2010 var fire kommuner under de 1.000 kr., og da kommunernes kassebeholdning nåede et historisk bundniveau i 2009, gjaldt det for hele 17 kommuner.

Pres på budgetforhandlinger
Så mens det ser lysere ud for et stort flertal af kommunerne, så er billedet for både Hedensted og Randers, men også Helsingør og Ringkøbing-Skjern, at de seneste år har været en lang nedtur med løbende træk på kassebeholdningen.

Og det har ikke overraskende skinnet igennem i forhandlingerne om næste års budget, hvor borgmestre og økonomiforvaltninger alle stederne har tændt advarselslamperne om risikoen for at blive sat under central administration.
Nu kan den slags argumenter være af mere pædagogisk og politisk karakter, end nødvendigvis at være et udtryk for en reel bekymring om, at den også kommer til at gå helt så galt. Men for særligt Hedensted, hvor det endnu ikke er lykkedes at vende udviklingen trods en meget lav likviditet sidste år, er der grund til at tage situationen alvorligt.

Ikke mindst fordi næste år byder på en helt ny udfordring, når oprettelsen af Udbetaling Danmark begynder at slå igennem på Indenrigsministeriets opgørelse over likviditeten, når de mange milliarder i overførelsesindkomster nu ikke længere kommer en tur forbi de kommunale bankbøger, inden de udbetales til borgerne.

Økonomi

Tilmeld dig nyhedsbrevet