Billede
Rep fra en JAZZCAMP FOR UNGE PIGER på Aarhus musikskole

I Hamborg spiller alle børn musik

Et storstilet tysk projekt med udvidet musikundervisning i skolen har givet gevinst for både indlæring, samarbejde og selvværd. I Danmark efterspørger eksperter lignende tiltag.

instrumentalt

Af Jonas Sloth Bach | [email protected]

Bedre koncentration, større samarbejdsvilje, øget motivation og en positiv udvikling af både boglige og kreative færdigheder. Det er nogle af de konsekvenser, som en storstilet tysk satsning på udvidet obligatorisk musikundervisning har haft. Under overskriften ‘Jedem Kind ein Instrument’ (JeKi) deltager mere end 70.000 tyske børn i Hamborg og Ruhr-distriktet i det omfattende musiktilbud, der i et samarbejde mellem folkeskolerne og musikskolerne giver de yngste skolebørn instrumentundervisning i grupper.

Tilbuddet er særlig rettet mod skoler med ressourcesvage elever fra hjem, hvor man ofte ikke sender børnene i musikskoler med egenbetaling. Alene i Hamborg deltager mere end 10.000 børn fra 62 af byens godt 200 skoler i JeKi-programmet, som her er både obligatorisk og gratis. Bevillingen kommer fra delstaten, som siden 2009 har brugt omkring 50 millioner kroner på at finansiere de 180 musikpædagoger, som er blevet ansat til at stå for den gruppeinddelte instrumentundervisning. Målet er at bringe kultur og musikforståelse ud til de elever, der ellers ikke ville få mulighed for at lære at spille et instrument, men der er også en lang række interessante positive følgevirkninger af den gode musikundervisning.

- Kulturel uddannelse understøtter de unge i deres personlige udvikling, styrker deres selvtillid og giver dem mulighed for at lære personlig respekt. Det kombinerer kognitive, emotionelle og kreative processer, som den tyske minister for uddannelse og forskning, Johanna Wanka, der er en af fortalerne for projektet i Hamborg, udtrykker det.

Mere end musik

At eleverne i Tyskland ikke blot opdager og udvikler deres musikalske talenter, men gennem den kreative proces også bliver klogere på sig selv og får bedre forudsætninger for at indgå i den øvrige undervisning, har et sideløbende forskningsprojekt slået fast. På det boglige område bidrager musikundervisningen til bedre læse- og retskrivningsevner, der er til gavn i stort set alle fag. På det personlige plan forbedres elevernes, særlig drengenes, selvopfattelse, ligesom musikundervisningen giver bedre redskaber til at håndtere stress. På det sociale plan øges elevernes evne til at samarbejde, mens indvandrerbørns orientering mod integrationskulturen styrkes, viser de 25 forskeres resultater.

”Kulturel uddannelse understøtter de unge i deres personlige udvikling, styrker deres selvtillid og giver dem mulighed for at lære personlig respekt. Det kombinerer kognitive, emotionelle og kreative processer.”

At musikundervisning styrker de sproglige kompetencer og gavner den generelle indlæringsevne, er veldokumenteret, og de sociale og personlige effekter får musikundervisning i særlig grad, når der tale om instrumentundervisning i grupper, forklarer Susan Hallam, der er professor i musikpsykologi ved University College London. For når man spiller musik sammen med andre, skal man kunne mange ting på samme tid.

- Man skal læse noderne, følge dirigenten, lytte til resten af gruppen og samtidig ignorere irrelevant information. Det er et komplekst miks af aktiviteter, som styrker ens evne til at organisere og planlægge, siger Susan Hallam. Det udvikler hjernens udførende funktioner, og det smitter af på det øvrige skolearbejde, siger hun.

Arven fra reformen

I Danmark kniber det med at skabe det nære samarbejde mellem skoler og musikskoler, som skolereformen lagde op til. Det mener Finn Holst, der er ekstern lektor ved DPU. Derfor efterspørger han danske tiltag, der tager udgangspunkt i de gode erfaringer fra Tyskland.

- Det ville gavne musikkulturen og eleverne. Det er vigtigt, at man får øje på det potentiale, der ligger i det, for det er muligt at skabe ekstraordinære resultater over tid, siger Finn Holst. Han hæfter sig særlig ved de sociale og personlige effekter af undervisningen, der ifølge hans gennemgang af følgeforskningen er ganske opsigtsvækkende.

- Her er et overbevisende bud på, hvordan man kan skabe motivation for at deltage på en konstruktiv måde med en positiv identitet og faktisk få noget ud af de boglige fag. Det kan være med til at bryde den sociale arv, siger Finn Holst. Særlig i de socialt udsatte områder, hvor der ofte er problemer med at skabe vellykket inklusion og gode boglige resultater i skolerne, ser han et potentiale ved at satse mere på musikundervisning.

- Det er svaret på mange af de store problemer, vi slås med. Hvis bare en lille smule af de problemer bliver vendt til noget positivt, er der rigtig mange penge på spil, siger Finn Holst med henvisning til, hvor meget det koster samfundet, hvis man kommer ud af folkeskolen uden at have tilegnet sig de nødvendige kompetencer i skolens fag og dermed har ringere muligheder for at tage en uddannelse og forsørge sig selv.

Også i Dansk Musikskolesammenslutning, DAMUSA, ser generalsekretær Nina Ulf Jørgensen et stort potentiale i at øge samarbejdet mellem skolerne og musikskolerne.

- Folkeskolereformen har slet ikke haft den ønskede effekt endnu. Der er samarbejde i gang, men der er klart potentiale for meget mere, og vi ser desværre ofte, at musikskolerne bare bliver hevet ind i en uge eller 14 dage til et projekt, i stedet for, at man laver et langsigtet samarbejde, siger hun.

Sådan fungerer JeKi

  • Programmet strækker sig over de fire første skoleår.
  • Det første år udvikles de generelle musikalske evner. Her er glæden ved at lave musik og legende oplevelse i højsædet.
  • På andet år lærer børnene de forskellige instrumenter fra strygere til slagtøj at kende for selv at vælge, hvad de vil spille.
  • De to sidste år er den almindelige musikundervisning afløst af instrumentundervisning i grupper.

Børn & unge

Social & sundhed

Tilmeld dig nyhedsbrevet