Det røde gulvtæppe var rullet ud i Operaen. Champagneglassene klirrede, operasangerne kvidrede, og 1500 fremmødte djøffere i deres fineste tøj krammede, småsludrede og grinede, da forvaltningens elite holdt nytårskur. Der var indlagt pauser i programmet til håndtryk og hvidvin, så man kunne blive netværkshøj, som Djøfs chef for netværk Lars Brittain kaldte det, da han fra scenen opfordrede til ikke blot at bruge tiden på at tale med kolleger og gamle studiekammerater. På alle måder var der lagt op til en faglig fætter-kusine-fest med embedsmandseliten. Men da stroferne fra Wagners arie ‘Dich, teure Halle’ klingede af, sænkede alvoren sig over det festlige selskab i Operaen. Danmarks fremtid var på dagsordenen.