Det røde gulvtæppe var rullet ud i Operaen. Champagneglassene klirrede, operasangerne kvidrede, og 1500 fremmødte djøffere i deres fineste tøj krammede, småsludrede og grinede, da forvaltningens elite holdt nytårskur. Der var indlagt pauser i programmet til håndtryk og hvidvin, så man kunne blive netværkshøj, som Djøfs chef for netværk Lars Brittain kaldte det, da han fra scenen opfordrede til ikke blot at bruge tiden på at tale med kolleger og gamle studiekammerater. På alle måder var der lagt op til en faglig fætter-kusine-fest med embedsmandseliten. Men da stroferne fra Wagners arie ‘Dich, teure Halle’ klingede af, sænkede alvoren sig over det festlige selskab i Operaen. Danmarks fremtid var på dagsordenen.

Den danske model er en ualmindelig og overset succes, der har sendt Danmark i top trods tung løn og høj skat, men spillereglerne ændres i et globalt krydspres, og spørgsmålet er, om vi har erkendt udfordringerne og behovet for omstilling, indledte Djøf's formand, Lisa Herold Ferbing, henvendt mod salen, der rummede en stor del af de forvaltningsfolk, der til daglig bærer det praktiske ansvar for at svare på, hvordan Danmarks konkurrencemodel skal se ud i fremtiden. Og konkurrence kommer vi ikke udenom, men den skal ikke nødvendigvis diktere en specifik retning og udvikling i samfundet.

- Vi kan selv vælge, hvilket samfund vi vil give videre til den næste generation. Det har vi ikke været gode nok til at udnytte, og debatten om det har vi forsømt, lød det fra djøfkendissen, tidligere departementschef Anders Eldrup.

Fra velfærd til velstand

Bagtæppet for debatten i Operaen, der i dagens anledning blev oplyst af både diasshow og livestreaming, er den rapport, som en gruppe på 25 eksperter, forskere og repræsentanter for den danske samfundsmodel i samarbejde med Mandag Morgen har udarbejdet. Under overskriften ‘Fra velfærdsstat til velstandsstat’ forsøger den at gøre op med en politisk diskurs, hvor velfærd er noget, man kan investere overskuddet i, når arbejdsmarkedets vækst har tjent penge hjem til staten. Den tænkning underkender velfærdens betydning, mener eksperterne, for velfærden og væksten er hinandens forudsætninger.

- En offentlig sektor med kompetente medarbejdere, der ikke misbruger ressourcerne, men løser de rigtige opgaver, er en af de allervæsentligste forudsætninger for konkurrencedygtigheden, uddyber Ove Kaj Pedersen, professor i komparativ politik ved CBS. Derfor er der behov for en ny dansk konkurrencemodel, der anerkender velfærdens betydning og fokuserer på mere end bare vækst i BNP. Det er den vision, ekspertgruppen kalder velstandsstaten.

I modellen, der præsenteres i en 100 sider lang rapport, er velfærden udgangspunktet for at skabe velstand, der måles på flere bundlinjer end bare vækst. De kollektive løsninger og den offentlige sektor skal altså være grundlaget for Danmarks konkurrenceevne i et internationalt perspektiv. Der er brug for nye løsninger, men først og fremmest er der brug for en diskussion om udviklingen af den danske konkurrencemodel, lyder konklusionen.

- Problemet med ethvert projekt, der sejrer, er, at det på sigt bliver konservativt. Vi har syv socialdemokratier i Danmark, der alle kæmper for velfærden, men de gør det allesammen på en måde, hvor man skal vælge mellem vækst og velfærd. Men velfærden styrker konkurrenceevnen, så man faktisk kan få mere af begge dele, siger velstandsgruppens frontmand og forskningschef ved Mandag Morgen, Martin Møller Boje Rasmussen.

Visionen om velstandsstaten er en viderebygning på Ove Kaj Pedersens tanker om konkurrencestaten snarere end et opgør med den, men fokusset på konkurrence er væk, for det har haft uheldige konsekvenser, erkender han.

- Der er en dominans af  økonomisk tilgang til den politisk debat i Danmark, som man finder i meget få andre lande. Økonomismen har domineret siden 1980’erne og i stigende grad frem til i dag. Det er forklaringen på, at politikerne ender i den faldgrube, det er ikke at give visioner, siger Ove Kaj Pedersen, der suppleres af Martin Møller Boje Rasmussen.

- Vi har gjort økonomistyringen til et mål i sig selv, og vi har fuldstændig tabt blikket for formålet med den stramme økonomistyring, siger han.

Hvad kæmper vi for?

Med et entydigt fokus på den danske økonomi og konkurrenceevne mister velfærdssamfundet sin berettigelse hos befolkningen, der ender som fodsoldater i konkurrencestaten, som psykolog og formand for Dansk Psykolog Forening Eva Secher Mathiasen tidligere har udtrykt det. Og det nytter ikke noget med alle reformerne, hvis slutproduktet ikke er mere end forbedret konkurrenceevne.

- Politikerne fortæller os hele tiden, at vi ikke er dygtige nok, at vi er for slappe, for langsomme, for dyre og ikke arbejder og producerer nok, og at de derfor laver nogle reformer, så vi kommer til at træffe nogle mere fornuftige beslutninger for vores liv. I den retorik tjener vi som borgere ikke andet formål end  at være fodsoldater i kampen for at klare os, siger hun og efterlyser fokus på det gode liv som målet for samfundets udvikling. Det, at vi trives og har det godt, er et fuldstændig afgørende konkurrenceparameter, mener hun.

- Vi bliver ved med at producere aftagere til velfærdsstatens ydelser: langtidssygemeldte, mennesker med stress og depressioner og børn, vi helt fra små ser udvikle sig til dem, der bliver aftagere af ydelserne. Så udover at det er væsentligt, at vi har det godt, så kan det faktisk også betale sig, siger hun.

Lederskab efterlyses

Berettigelsen for vores samfundsmodel kan kun forankres i øget politisk lederskab. Og politikerne har forsømt at komme med visioner og italesætte håbet for velfærdsstatens fremtid, mener Ove Kaj Pedersen.

- Debatten om fremtiden er druknet i debatten om fortiden, der er alt for megen nostalgi og tilbageskuen, siger han. Og debatten er afgørende nu i en tid, hvor velfærdsstaten synes mere skrøbelig og truet end i lang tid.

- Vores ydre rammer forandrer sig fra time til time - derfor skal vi lave nogle ting om, og det er faktisk en fordel at være et lille land, når man skal skabe forandringer, siger et andet af velstandsgruppens medlemmer, professor og leder af Sustainability Science Centre, Katherine Richardson.

En af de ting, både politikere og embedsmænd kan gøre bedre, er at fokusere på videnskab og veldokumenterede tiltag.

- Vi kan understøtte statens rolle til at skabe velstand meget bedre med den viden, vi allerede har, men det kræver lederskab til at holde op med at gøre det, vi ved ikke virker, og til at satse på det, vi ved virker, siger Agi Csonka, direktør i SFI, men også det kræver et øget politisk lederskab.

- Politikerne og forvaltningen skal turde flytte pengene og investere der, hvor det gør en forskel, siger Agi Csonka og understreger, at der allerede er kommuner, der forsøger sig med eksempelvis tidlig indsats for udsatte børn, men at prioriteringen af tiltag, som man ikke ser frugterne af før om mange år, kræver mod af politikerne.

Ledelsesmæssigt er der behov for at fokusere mere på motivation og på at fremhæve de overordnede mål, man kæmper for på samfundets vegne, mener professor i public management på CBS Lene Holm Pedersen.

- Det er ikke altid tydeligt for offentligt ansatte, at det, de foretager sig, faktisk også gør noget godt for andre og samfundet. Medarbejderne oplever, at de bruger tid på bureaukrati, eller at de styres på en måde, der ikke gør det muligt for dem at bruge deres kompetencer. En styring, der indrettes og formidles, så den opleves som understøttende af de offentligt ansatte, vil kunne skabe mere velstand, siger hun.

Mod til eksperimenter

Kritikken af det manglende politiske mod til visioner og nye løsninger genkender Alternativets formand Uffe Elbæk. På Christiansborg er et af de største problemer, at det handler om, hvem der er bedst til at administrere det velfærdssamfund, vi kender, erkender han. Det er en meget defensiv tilgang, som ikke svarer på de store nye udfordringer, som samfundet står overfor med klima, flygtninge og job, der forsvinder. Der er brug for mere nysgerrighed, mener han, der om nogen har forsøgt at sætte spørgsmålstegn ved ‘plejer’ i forhold til både politiske løsninger og debatkultur.

- Vi er allesammen udfordrede på vores evne til at forestille os, at ting rent faktisk kan se anderledes ud, siger han og opfordrer til, at vi sætter som mål for en ny samfundsmodel, at Danmark skal være det bedste land for verden i stedet for det bedste land i verden. Det kræver nye løsninger og nye samarbejder.

- Problemerne er så komplekse, at de kalder på nye hybridformer mellem virksomheder, frivillige og den offentlige sektor. Tiden kalder på, at vi eksperimenterer, slipper den offentlige sektor fri og skalerer de gode ideer op, siger Uffe Elbæk, og den pointe får opbakning fra Velstandsgruppen.

- Der ligger helt klart et potentiale i at gå meget mere offensivt, langsigtet og helhjertet ind i udfordringerne omkring offentlig-privat samarbejde, siger Martin Møller Boje Rasmussen fra Mandag Morgen.