Som følge af flygtningestrømmen fra især Bosnien i 90’erne blev der oprettet statslige flygtningelandsbyer - blandt andet denne i Broby, som kunne huse 122 flygtninge. S og DF mener, at den aktuelle situation kalder på en løsning i samme stil.
Foto: Andreas Szlavik / Polfoto
Som følge af flygtningestrømmen fra især Bosnien i 90’erne blev der oprettet statslige flygtningelandsbyer - blandt andet denne i Broby, som kunne huse 122 flygtninge. S og DF mener, at den aktuelle situation kalder på en løsning i samme stil. Foto: Andreas Szlavik / Polfoto

Hvordan skal en flygtningelandsby se ud?

Både Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti vil oprette flygtninge­landsbyer, så kommunerne kan aflastes, men hvordan skal de se ud og finansieres? DF har løse bud på begge dele, mens S afventer regeringens næste træk.

husly

Af Søren Engelbrecht | [email protected]

Tilbage i slutningen af november løb parterne i asylforhandlingerne mod en mur, og en samlet pakke på asyl- og udlændingeområdet blev derfor ikke til noget. Henover muren stod “flygtningelandsby” skrevet, og ifølge både Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti stod det skrevet ind i murens cement. Det var et ultimativt krav fra de to partier, at flygtningelandsbyer skulle indgå i forhandlingerne, hvis de skulle bakke op om en samlet asylpakke med stramninger på området. Det var regeringen med udlændinge-, integrations- og boligminister Inger Støjberg (V) ikke klar til, og derfor blev det kun 13 af de foreslåede 34 stramninger, som et flertal stemte igennem i Folketinget.

”De skal ikke integreres. Det her er en midlertidig hjælpeforanstaltning, hvilket jo oprindelig var tanken med asylsystemet, og det skal så fungere, indtil de kan udvises af Danmark igen.”

Siden da har debatten om flygtningelandsbyer ligget længe i dvale, mens nøgleord i retorikken har været indslusningsløn og teltlejre. Men både Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne ønsker stadig statslige landsbyer til flygtninge, der har fået tilkendt asyl i Danmark, og de fik for nylig De Konservative med på holdet. De har nemlig på ny lagt pres på regeringen for at få undersøgt muligheden for landsbyer til flygtninge, og deres udgangspunkt er det samme: Kommunernes udgifter til flygtninge stiger, mens de samtidig får stadig sværere ved at finde boliger til dem, og derfor skal staten lette noget af presset. Men herfra begynder Folketingets to største partiers hensigter og tanker om disse flygtningelandsbyer at skilles. Dansk Folkeparti har nemlig en anden væsentlig agenda med at placere dem i statslige enheder i stedet for boliger inde i byerne.

- De skal ikke integreres. Det her er en midlertidig hjælpeforanstaltning, hvilket jo oprindelig var tanken med asylsystemet, og det skal så fungere, indtil de kan udvises af Danmark igen, siger Martin Henriksen, udlændinge- og integrationsordfører for Dansk Folkeparti.

Faktisk erkender han, at det er partiets største incitament for at foreslå flygtningelandsbyer, da han mener, at alt integrationsarbejde med de seneste års flygtninge er skønne spildte kræfter, når der kommer så mange.

- Det vigtigste er sådan set, at man vender systemet på hovedet og indser, at langt størstedelen af de her mennesker aldrig bliver integreret. Påstår man andet, lever man efter vores opfattelse i en fantasiverden, siger han.

Ingen finansiering

Derfor er det også en del af Dansk Folkepartis ideelle scenarie, at flygtningene bliver så godt som isolerede i de statslige landsbyer og kun må arbejde samt modtage undervisning dér eller i et nærliggende asylcenter. Men den idé hopper Socialdemokraternes udlændinge- og integrationsordfører, Dan Jørgensen, ikke på, da integration er essentielt for partiet, selvom der blev oprettet flygtningelandsbyer.

- Vi synes, det er meget vigtigt, at flygtninge kommer i arbejde så hurtigt som muligt, og derfor skal de selvfølgelig have mulighed for at tage ansættelse udenfor landsbyerne, hvis det kan lade sig gøre, siger han.

Det var blot flygtningelandsbyer som koncept, Socialdemokraterne tog med ind til forhandlingerne i november, og mere konkrete har de ikke været - lige indtil onsdag eftermiddag. Her præsenterede Socialdemokraterne deres bud på en   bedre integration, og en del af det er, at flygtningelandsbyer skal være statsdrevne - noget Dan Jørgensen ikke kunne sige med sikkerhed inden. De vil dog stadig ikke komme med en konkret finansieringsmodel.

- Det er forskellen på at være i opposition og sidde i regering, for der har de jo adgang til statsapparatet og mulighed for at lave den slags beregninger, som vi ikke rigtig har, siger Dan Jørgensen.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet oplyste  først i januar til Kommunen, at der var igangsat en undersøgelse, som skulle undersøge omkostningerne ved flygtningelandsbyer, og den skulle ligge færdig medio april. Men med det nye pres fra et flertal udenom regeringen er Venstre gået med til at rykke deadline frem til 1. marts.

Selvom den undersøgelse stadig ikke er fremlagt, føler Dan Jørgensen sig overbevist om, at det i det store og hele vil spare både staten og kommunerne for penge, blandt andet fordi kommunerne slipper for at købe parcelhuse til deres kvoteflygtninge eller indkvartere dem på hoteller.

Dansk Folkepartis Martin Henriksen er dog mere konkret, når det kommer til finansieringen.

- Det vil det jo være oplagt at undersøge, om nogle af de midler, som bliver brugt på integration, bliver skåret ned og taget tilbage til staten, så de kan bruges på de statslige enheder, siger han og nævner ulandsbistanden som et andet område, der via besparelser kunne finansiere de statsdrevne flygtningelandsbyer.

DF: Det er midlertidigt

Både Dan Jørgensen og Martin Henriksen er enige om, at flygtningelandsbyer kan skabe parallelsamfund, men også på denne præmis skilles deres veje, når det kommer til næste træk. Mens Dan Jørgensen understreger, hvor vigtigt det er for forebyggelsen af parallelsamfund, at flygtningene får et arbejde udenfor landsbyerne, ser Martin Henriksen det som en del af planen. Det er ifølge ham helt oplagt, at det vil skabe parallelsamfund, men han mener samtidig, at de sidste mange års asylpolitik har skabt det samme inde i byerne, og derfor vil det være bedre med nogle, der forsvinder, når flygtningene kan sendes hjem igen.

- Der vil være tale om et midlertidigt parallelsamfund, fordi de netop skal være her midlertidigt. Og det er jo forskellen fra de parallelsamfund, vi har i dag, som ender med at være permanente, siger Martin Henriksen.

Imens føler Dan Jørgensen sig overbevist om, at man undgår parallelsamfund, hvis den rigtige model bliver udviklet, og peger på, at organisationen Dansk Røde Kors også er med på ideen.

- De er jo heller ikke tilhængere af parallelsamfund, så det tager jeg også som et tegn på, at det godt kan lade sig gøre, uden at det får negative konsekvenser, siger han. :

Tilmeld dig nyhedsbrevet