Billede
Blandt landets ti største kommuner er der kun to, som holder fast i den klassiske kultur- og fritidsforvaltning. Flere har valgt at gå helt andre veje og lægge kultur sammen med for eksempel børn, by eller sundhed. Foto: Jan Dagø / Polfoto

Hvor hører kulturen hjemme?

Nogle kommuner følger en tradition med at have en Kultur- og Fritidsforvaltning og et tilsvarende politisk udvalg med samme navn. Andre har lagt kulturen sammen med teknik og miljø, sundhed eller børn.

navneleg

Af Iben Augustsen | [email protected]

For nylig lå der rullegræs på en stor parkeringsplads foran et af Kolding Kommunes biblioteker. I 14 dage var der aktiviteter med borgere på pladsen for at finde ud af, om den også kan bruges til andet end biler. Thomas Boe, direktør for By og Udvikling i Kolding Kommune, nævner det som et eksempel på, hvad der kan komme ud af at placere kultur i samme forvaltning som teknik og plan.

- Hvis vi for eksempel arbejder på at skabe en plan for, hvordan der kommer mere liv i bymidten, så er det med kulturen som udgangspunkt. Og så bruger vi teknikken eller planlæggere til at føre det ud i livet, men det er dem på kulturområdet, der ved, hvor mennesker godt kan lide at være, og hvordan vi skaber aktivitet.

”Det er ikke sådan, at vi nedprioriterer nogle af områderne; vi ser det bare som en ny vinkel”

- Ved at kalde os By og Udvikling så har vi lige præcis fjernet alle de traditionelle forvaltningsnavne og forsøger dermed at sige, det her er noget nyt, noget anderledes. Glem teknisk forvaltning, glem kulturforvaltning. Vi er noget andet. Vi ser det som en helhed, forklarer Thomas Boe om By og Udvikling, som det har heddet siden 2011.

Lette og tunge områder

Odense har ti års erfaring med at lave omtrent samme struktur. Her har politikerne dog valgt at beholde ordet kultur i forvaltningens navn. By og Kultur er en enorm forvaltning, hvor kultur deler dagsorden med sager som miljø, affaldshåndtering, byplanlægning, vedligeholdelse af idrætsanlæg, støj og transport af børn og ældre. For tre år siden voksede forvaltningen ved at få hele fritidsområdet med også. Alligevel forsøger rådmand Jane Jegind (V) at have så lav en sagsbunke så muligt på skrivebordet, så der ikke er noget, der drukner i bunken.

- Jeg mener bestemt ikke, at kultur og fritid drukner. Tværtimod så synes jeg, kulturfolkene er rigtig gode til at give planopgaver en toning. Hvis det ligger adskilt i en helt anden forvaltning og i et andet udvalg, så er der ikke samme dynamik og opmærksomhed på det.

Hun nævner, hvordan kulturområdet for eksempel kommer til at spille ind på, hvordan kommunen tænker nye bygninger og idrætsanlæg.

I mange kommuner har kultur ikke længere sit eget område sammen med fritid. Blandt landets ti største kommuner er der kun to, som holder fast i den klassiske kultur- og fritidsforvaltning. Flere vælger at gå helt andre veje og lægger kultur sammen med nye områder. En del kommuner holder dog fast i at have et selvstændigt politisk udvalg for kultur- og fritidsområdet.

Som centerleder på Center for Kulturpolitiske Studier ved Københavns Universitet har Dorte Slot-Hansen også registreret, hvordan kulturområdet skifter placering nogle steder samtidig med, at kultur og byudvikling er blevet mere sammenfiltret. Simpelthen fordi kultur kan skabe udvikling.

- Kultur er gradvis blevet et instrument for andre politikområder. Hvor kulturen i højere grad tidligere blev set som havende en iboende værdi eller som en del af et større oplysningsprojekt, så er det blevet en motor for social eller økonomisk udvikling. Så forsøger man for eksempel at skabe turisme og tænker kultur ind i en større økonomisk sammenhæng. Dermed bliver det også naturligt at placere kultur i samme forvaltning og udvalg som for eksempel byudvikling, vurderer hun.

Børn og sundhed

Aalborg og Esbjerg Kommune er gået andre veje end Kolding og Odense. I Esbjerg har kultur siden 2009 været placeret sammen med børneområdet. Tidligere var kultur placeret sammen med borgerservice, men man mente, det blev for lille et direktørområde. Derfor valgte Esbjerg at have en direktør mindre og etablere nogle mere ligeværdige direktørområder under en enhedsforvaltning. Der er to politiske udvalg koblet til forvaltningen, hvor det ene er Kultur- og Fritidsudvalget.

Esbjerg Kommunes direktør for Børn og Kultur, Jørn Henriksen, fortæller, at Esbjerg også har skævet til Odense, men alligevel valgte at lægge kultur- og børneområdet sammen.

- Vi har drøftet forskellige muligheder, men vi finder, at det for os er naturligt, at vi i virkeligheden tager udgangspunkt i børn og unge og så bringer kultur ind der, hvor det starter omkring fritidstilbud, og videre til, hvordan vi arbejder med tilbud til voksne, forklarer han.

”Glem teknisk forvaltning, glem kulturforvaltning. Vi er noget andet. Vi ser det som en helhed”

'Som Jørn Henriksen også påpeger, så handler kulturområdet sjældent om mange penge, men der er mange holdninger, og det fylder alligevel ret meget politisk.

- Kultur fylder på en måde rigtig, rigtig meget, men det fylder bare aldrig i økonomien. Nu har vi lige lavet budget, og når man ser kulturbudgettet, så siger man hold da op! Det er godt nok et lille budget. Jeg har et budget på skoleområdet, der nærmer sig en milliard. På kulturområdet snakker vi om få hundrede millioner, fortæller Jørn Henriksen.

For to år siden valgte Aalborg en helt ny model og placerede kultur sammen med sundhed. Sundhed og Kultur tager sig af den strategiske sundhed, forebyggelsen, rehabiliteringen og alle sundhedsaftalerne, forklarer rådmand Mads Duedahl (V).

- Vi vurderer, at vi har store fordele af at have en separat sundhedsstrategisk forvaltning, og tænkte samtidig, det ville spille godt sammen med kultur og fritid. Jeg synes i hvert fald som rådmand, at der er mange synergier at hente på tværs af de to områder.

- Det er klart, at der er to forskellige mindset. Sundhedsdagsordenen er meget ofte båret af evidens, empiriske indsamlinger og så videre. Hvad virker og virker ikke. Hvor kulturen jo ofte bliver tænkt ind i, at det er noget, der gavner, noget, der glæder, men måske ikke er så let at måle på, siger rådmanden.

Op- eller nedprioritering

I Center for Kulturpolitiske Studier mener Dorte Skot-Hansen, at det er værd at se på balancen mellem kulturen som instrument for noget andet og så lade kultur være kultur.

- Det interessante i forvaltningssammenhæng er, om kulturen bliver presset ned på et lavere niveau, end den var før, hvor den måske havde sin egen forvaltning.

Hun fremhæver, at kunstens og kulturens hovedopgave er at stille spørgsmål til vores liv og hverdag.

- Hvis kunstens frihed bliver antastet, fordi tingene skal passe ind i en overordnet kommunalstrategi og nogle slogans og buzzwords, forsvinder den autonomi, der er så vigtig, siger Dorte Skot-Hansen.

Flere kommuner giver udtryk for, at selvom kultur ikke fylder meget i budgettet, så fylder det meget i politikernes og borgernes bevidsthed, og det kan gøre, at kulturen ikke glemmes.

Odenses rådmand Jane Jegind:

- Der er ingen tvivl om, at kultur i sig selv også har sin berettigelse. Den skal give os aha-oplevelser, stille spørgsmål og være med til at udvikle os. Men det udelukker ikke, at kultur også kan være med til at understøtte rigtig mange andre ting.

Mads Duedahl mener, at det ligefrem kan blive kulturens redning, hvis den hører sammen med områder, som har høj prioritet og fylder mere i budgetterne.

- Hvis ikke kulturen skal lide et meget stort nederlag i form af besparelser fremover, så tror jeg det er vigtigt, at man hele tiden holder fokus på, hvad kulturen kan udover enkelte gode oplevelser.

Og kulturen kan komme i spil, både når by og velfærdsydelser skal udvikles.

- Det er vigtigt, at kulturen ikke kun eksisterer for sin egen skyld, siger rådmanden.

Sådan placerer de 10 største kommuner kulturen

kultur

Børn & unge

Kultur

Undersøgelse

Tilmeld dig nyhedsbrevet