Billede
Foto: Polfoto

”Hvis vi siger nej, tager de børnene”

Danske plejefamilier efterlyser bedre ansættelsesvilkår, men KL mener ikke, det giver mening at ændre familiernes status fra selvstændige til ansatte.

tryghed

Af Ronja Pilgaard | [email protected]

Drengen havde været hos sin plejefamilie i 14 år. Moren var narkoman, og faren var der ingen, som kendte. Derfor virkede familiepleje som det eneste rigtige for en ellers sund dreng, som bare ikke havde noget familie, som kunne tage sig af ham.

Men ud af det blå lå der pludselig et brev i postkassen: Barnet skulle tilbage til sin mor, som kommunen nu godt mente kunne passe på ham.

Problemet var, at det kunne hun ikke. Efter et år gik det galt. Drengen skulle igen anbringes, og i stedet for at sende ham retur til den oprindelige plejefamilie under samme vilkår som tidligere kom han nu i netværkspleje hos den samme familie. De kendte ham jo og holdt af ham. Og netværkspleje betaler kommuner ikke vederlag for.

Sagen er en af de mange, Plejefamiliernes Landsorgani-sation har været involveret i. Familien er anonym, fordi de frygter, at hvis de træder frem, bliver barnet fjernet fra dem igen.

Familiepleje har i mindst 25 år været den mest anvendte anbringelsesform i Danmark. Andelen af anbragte 0-17-årige i familiepleje er siden 1990 steget fra cirka 40 procent i periodens begyndelse til at udgøre 58 procent af anbringelserne ved udgangen af 2013.

”Som plejefamilie kan man afskediges med en måneds varsel. Men hvor andre ansatte har ret til en saglig forklaring på, hvorfor de er blevet fyret, kan vi ikke få afprøvet sagligheden i afskedigelsen.”

I dag indgår plejefamilier en kontrakt med den kommune, som barnet kommer fra. Kontrakten kommer ind på plejelønnens størrelse samt udgifter til kost, logi og særydelser i forbindelse med anbringelsesopgaven. Men når en plejefamilie ikke er ansat, friholdes kommunen for at beskytte plejefamilierne mod arbejdsskader og pludselige fyringer.

- Som plejefamilie kan man afskediges med en måneds varsel. Men hvor andre ansat-te har ret til en saglig forklaring på, hvorfor de er blevet fyret, kan vi ikke få afprøvet sagligheden i afskedigelsen. Der er ikke nogen lov, der beskytter os mod afskedigelse, som der er for funktionærer for eksempel, siger Jens Vegge Bjørck, formand for Plejefamiliernes Landsforening.

Familier ”afpresses”

Han mener, at mange familieplejere derfor bliver udsat for, at man forringer vilkårene – for eksempel ved at fjerne det tilskud, familierne får til særydelser til børnene eller ved direkte at skære i de vederlag, familierne modtager fra barnets hjemkommune for at tage sig af barnet. Derfor frygter han nu, at plejefamilierne kaster håndklædet i ringen.

- Det kan jo være med til at undergrave børnenes vilkår. Hvis plejefamilierne giver op, fordi de ikke kan overskue samarbejdet med kommunen, vil barnet jo ende med at skulle omplaceres. Vi synes, det er bekymrende, at man afpresser plejefamilierne på den måde, som kommunerne gør det.

- Hvis vi nægter at gå ned i løn, bliver vi afskediget, og så tager de børnene, siger han og henviser til en række breve fra en kommune til en plejefamilie, hvoraf det fremgår, at en plejefamilie skal gå et eller to vederlag ned i løn. Ellers vil anbringelsen af barnet ophøre.

Ét plejevederlag står i 3.924 kroner per måned. En sådan lønnedgang svarer altså til enten 47.088 kroner om året eller 94.176 kroner om året for en familie.

”Vi skal ikke udad den vej, hvor en plejefamilie skal være en professionel enhed. Jeg tror ikke på, at det vil være til gavn for de børn, som lever deres liv i en plejefamilie.”

- I det konkrete tilfælde, jeg tænker på, er der tale om et barn, som har været i pleje hos familien i 14 år. Det vil man jo ikke bare sådan lige give op, siger Jens Vegge Bjørck.

- KL betragter ikke plejefamilier som ansatte af kommunerne. Hvis de gjorde det, ville vi have en række rettigheder, som andre ansatte har, siger Jens Vegge Bjørck.

Men en plejefamilie er netop ikke ansat, lyder det fra KL.

- Det er KL’s anbefaling, at kommunerne ikke ansætter plejefamilierne i kommunen, og det er også udgangspunktet i langt de fleste tilfælde. Plejefamilier fungerer jo som helt almindelige familier med børn og er således i forhold til anbragte børn en samarbejdspart og ikke en ansat med en overenskomst, der for eksempel giver mulighed for ferie fra ‘jobbet’, siger Anne Møllegaard Mortensen (DF), næstformand i Social og Sundhedsudvalget i KL.

Ifølge et notat på området, som KL har udgivet, skal plejefamilier netop ses som selvstændige, fordi kommunerne ikke har ret til at bestemme, hvordan plejefamilierne skal udføre det arbejde, det er at have et barn i pleje.

Men det er slet ikke en overenskomstmæssig ansættelse, Plejefamiliernes Landsforening ønsker.

- Det ville indebære, at man skulle ud og forhandle –
noget, som ville kræve, at man ville kunne nedlægge arbejdet eller lignende som pressionsmiddel i en faglig kamp. Men vi vil ikke tvinges til at gøre børnenes hverdag til en del af en arbejdskamp.

I stedet ønsker plejefamilierne sig en beskyttelseslovgivning, så de sikres mod pludselig fyring eller lønnedgang. Men det kræver politisk indgriben fra Christiansborg.

En professionel enhed

Hos SF er man parat til at se nærmere på, hvordan man kan forbedre forholdene for plejefamilierne.

- At en kommune truer med at fjerne et barn, hvis en familie ikke accepterer en nedgang i vederlag, er da helt håbløst - udgangspunktet må være barnets tarv, og der skal være gode faglige argumenter for at rykke det op med rode en gang til, siger socialordfører for SF Trine Pertou Mach, som altså bakker op om Plejefamiliernes Landsorganisa-tion.

- SF var for ti år siden med til at sætte KL til at arbejde for bedre vilkår for plejefamilierne. Det er der ikke rigtig sket noget på. Om svaret er decideret ansættelse, eller vi kan finde en anden model, kan vi drøfte; i hvert fald er det vigtigt, at plejefamilierne får forbedrede vilkår. De er helt centrale for at kunne løfte opgaverne med at hjælpe udsatte børn.

Men den køber Venstres socialordfører Karen Ellemann ikke. Hun bakker op om KL:

- Vi skal ikke udad den vej, hvor en plejefamilie skal være en professionel enhed. Jeg tror ikke på, at det vil være til gavn for de børn, som lever deres liv i en plejefamilie.

Hun er bekymret for tendensen til at diskutere plejefamilien som en professionel enhed, som hun oplever hos Plejefamiliernes Landsorganisation.

- Et vigtigt element i Barnets reform var netop fokus på familiepleje og netværksanbringelser og i det hele taget den forebyggende tidlige indsats. For mig er det fundamentalt vigtigt, at vi i højere grad end i dag formår at lykkes med den forebyggende tidlige indsats, så vi undgår, at så mange børn skal vokse op med forældre, som ikke magter opgaven.

- Et barns opvækst i en familie er langt at foretrække fremfor en institution, hvor barnets voksenkontakt er folk, som er på arbejde. Og fordi det er så vigtigt, at barnets hverdagsliv er i en familie, er jeg ikke tilhænger af den diskussion, som handler om løn og ansættelsesvilkår.

Børn & unge

Social & sundhed

Tilmeld dig nyhedsbrevet