Hvile-i-sig-selv spænder ben for vandselskaberne

Vandsektorloven skal evalueres, og i den forbindelse har områdets interesseorganisationer – FVD og DANVA – rettet skarp kritik mod Forsyningssekretariatet. FVD, som er forening for de private vandværker, har i forlængelse heraf offentliggjort, at man agter at lave sin egen parallelle evaluering af lovens konsekvenser med det primære formål at få de private selskaber løftet ud af vandsektorloven.
Kritikken går bl.a. på, at foreningen mener, at kommunikationen med Forsyningssekretariatet, som fastsætter vandselskabernes prislofter, bedst kan sammenlignes med at slå i en dyne.

I Forsyningssektretariatet kan kontorchef Filip Marott Sundram slet ikke genkende den karakteristik.

- Vi bruger meget tid på dialog og kommunikation, så det ærgrer mig, at folk opfatter det som om, vi ikke er til at tale med. Det er simpelthen ikke et billede, jeg kan genkende, siger han til dk-teknik.

Ikke så skægt
I løbet af foråret har Forsyningssekretariatet afholdt tre workshops for repræsentanter fra vandselskaberne, netop med det formål at forklare reglerne og skabe en bedre forståelse for dem.

En af de ting, som Filip Marott Sundram håber, at den nærtstående evaluering af vandsektorloven vil føre med sig er, at man finder en ny form, hvor det bliver sjovere for selskaberne at gøre det bedre.

- Hvile-i-sig-selv-princippet, hvor udgifterne dækkes ind af vandtaksterne, er et problem i forhold til at skabe incitamenter for at drive virksomhederne ordentligt. Hvis der var mulighed for at genereret et overskud, som kunne bruges i et mere fremadrettet perspektiv, ville det åbne op for, at tingene skete mere af sig selv. Lige nu er der ikke så meget, der gør det skægt for vandselskaberne, og det er et problem for den økonomiske regulering, siger Filip Marott Sundram.

Noget, vi handler på
FVD og DANVA mener, at Forsyningssekretariatet er med til at skabe unødvendigt meget bureaukrati. I FVD har man regnet på, at udgifter til sekretariat og revisor for nogle selskaber løber op i en halv million kroner. Ifølge Forsyningssekretariatet betaler selskaberne i gennemsnit 55.000 kr. for de ydelser tilsammen.

- Der er altså et godt stykke op til en halv million, og det skal også ses i forhold til det effektiviseringspotentiale, som de kan hente. For de private alene er det 80 mio. kr. om året, siger Filip Marott Sundram.    

Meget af den kritik, som selskaberne retter mod Forsyningssekretariatet, er baseret på ønsker om en grundlæggende regelændring. Og i den forstand er det ikke i sekretariatets magt at handle på det.

- Vi kan forklare reglerne og skabe større forståelse for dem. Men i sidste ende er det et politisk valg, hvem der skal være underlagt reglerne, og hvem der eventuelt skal være fritaget for dem. Hvis det tværtimod handler om, at vi i administrationen kan gøre noget anderledes og smartere, er det naturligvis noget vi handler på, siger Filip Marott Sundram

Bedre forståelse på tværs
De 326 vandselskaber, som er omfattet af vandsektorloven, skal sammenlignes på deres effektivitet. En del af kritikken har handlet om, at selskaberne ikke forstår de komplicerede udregningsmodeller, som ligger til grund for prislofterne. Filip Marott Sundram peger på, at kompleksiteten af modellen netop er så stor, fordi den tager hensyn til en række af selskabernes rammevilkår og driftsvilkår.

- Det er en rigtig god model, som er lavet efter alle kunstens regler. Man kunne have valgt en mere simpel model, men den ville omvendt ikke afspejle alle de særlige hensyn, som er tilstede i selskaberne, siger Filip Marott Sundram. Modellen tager bl.a. hensyn til forskellen på by- og landzoner og gamle og nye ledningsnet.

Forsyningssekretariatet har indtil nu været bemandet af økonomer og jurister. Men det sidste stillingsopslag var målrettet en ingeniør - med speciale i spildevand.

- Vi håber, at vi på den måde kan komme mere i dybden med nogle af de ting, som branchen efterspørger, og derved også opnå en bedre forståelse på tværs, siger Filip Marott Sundram.