Hvidovre tabte sag om passivitet i Højesteret

For nyligt fældede Højesteret den endelige dom i en årelang konflikt mellem Hvidovre og Københavns Kommuner. Som de øvrige principielle afgørelser om passivitet i børnesager endte også denne til fordel for den anklagede part.

forvaltning

Af Kim Rosenkilde Nielsen | [email protected]

Tre søskende har i mere end syv år været omdrejningspunktet for en kamp om ansvar og penge mellem Hvidovre og Københavns Kommune. Sidst i november 2009 satte Højesteret imidlertid det sidste punktum i sagen, hvor Hvidovre havde stævnet København for at have forholdt sig passiv i en tung børnesag. 

Hvidovre tabte og må nu ikke blot vinke farvel til de 16 millioner kroner, børnenes anbringelser vurderes at have kostet så vidt, men skal også betale en kvart million i sagsomkostninger. Mens en af de tre søskende er hjemgivet til sin far, så vil Hvidovre fortsætte som betalingskommune for de to andre, der begge fortsat er anbragt på grund af svære handicaps. 

Den yngstes anbringelse forventes at vare hele barndommen og fortsætte med et livsvarigt støttetilbud i voksenhandicapregi. Med fortsat betaling fra Hvidovre.

Det fremgår af et notat, hvor Københavns forvaltning orienterer kommunens socialudvalg om sagen.

Vejen til Højesteret

Der har altså været betydelige summer på spil i sagen. Det startede da også med, at Det Sociale Nævn gav Hvidovre ret i, at København skulle betale for anbringelserne. Men sagen blev sendt videre til Ankestyrelsen som principsag. Hverken styrelsen eller senere Østre Landsret mente imidlertid, at der kunne tales om passivitet, og frifandt derfor København. 

Højesteret afviste helt den del af stævningen, der omfattede passivitet, fordi det ikke var en del af lovgivningen, da sagen blev anlagt. Ingen af Ankestyrelsens gældende principafgørelser om passivitet er faldet ud til fordel for de kommuner, der klager. Det skete heller ikke sidst, hvor Højesteret behandlede en tilsvarende sag, mellem Skibby Kommune og Frederiksberg i 2002.

 

Lovændring ingen forskel

I 2005 indskrev daværende socialminister Eva Kjer Hansen (V) en passus om passivitet i retssikkerhedsloven §9. Formålet var at sætte en stopper for social eksport mellem kommunerne. 

I Københavns socialforvaltning mener kontorchef Poul Ertner ikke, at lovændringen ville have gjort nogen forskel, hvis den havde ligget til grund for dommen.

”Jeg er overbevist om, at sagen ville falde ligesådan ud, hvis den blev anlagt i dag,” siger Poul Ertner.

Holdningen deles ikke i Hvidovre.

”Den her sag har været så åbenlys, at den må falde ­anderledes ud, hvis den nuværende lov skal have ­nogen mening,” siger socialudvalgsformand Helle Adelborg (S). :

Social & sundhed

Tilmeld dig nyhedsbrevet