Hver femte halter alvorligt med regnskabsføring

Igennem de sidste fire år har cirka hver femte kommune haft et kontinuerligt dårligt driftsresultat, der ikke matcher de gennemsnitlige udgifter til anlæg. Bekymrende, mener Krevi.

økonomistyring

Af Sine Riis Lund | [email protected]

Gæld og blodrøde tal kan meget vel blive resultatet af cirka 20 kommuners regnskabsføring. For mens de gennemsnitlige anlægsudgifter i kommunerne lyder på cirka 2.000 kroner per indbygger, så har 24 kommuner kun præsteret et driftsresultat på under 1.000 kroner per indbygger i 2010 og som gennemsnit for 2007 til 2009. Det viser et notat fra Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut, Krevi.

For enkelte kommuner går forbruget an, som Gentofte, der har en stor nettoformue at tære af. Men for langt hovedparten er der tale om en bekymrende udvikling. Særligt fordi barren er sat lavt med de 1.000 kroner. Ved denne grænse behandler man kommunerne ganske lempeligt, pointerer specialkonsulent Bo Panduro fra Krevi.

”Derfor kan man også godt tillade sig at sige, at dem, der i hele perioden har haft under 1.000 kroner i driftsresultat, medmindre de har en eller anden god forklaring ligesom Gentofte, ikke har gjort det godt nok,” siger han.

Driftsresultatet siger noget om balancen mellem driftsindtægter og driftsudgifter. Resultatet er desuden en vigtig indikator for økonomistyringen og kan give et fingerpeg i retning af, hvor ’sund’ økonomien er i en kommune.

Mangler prioritering

I et langsigtet perspektiv er udviklingen bekymrende for cirka 20 af disse kommuner, hvis ikke de får vendt skuden, vurderer Bo Panduro. Ellers vil øget gældssætning blive konsekvensen. Årsagen til dårlige driftsresultater er flere, men for mange kan der være tale om manglende prioritering og effektivisering vedrørende driftsudgifterne.

”Man har ikke taget denne her relativt hårde prioriterings- og effektiviseringsøvelse, hvor man har skabt sig et resultat, der er tilstrækkeligt for at have råd til at afholde de nødvendige anlægsudgifter,” forklarer Bo Pan-duro.

Favrskov er en af de kommuner, der de sidste fire år har kæmpet med lave driftsresultater. Borgmester Nils Borring (S) forklarer, at kommunen har været presset. Favrskov har været nødsaget til at tære på formuen og hæve skatten to gange siden kommunalreformen. Nils Borring mener dog, at man også er nødt til at se på de enkelte kommuners serviceudgiftsniveau. Han fortæller, at Favrskov er blandt de kommuner med de allerlaveste serviceudgifter målt per indbygger.

”Og når vi så ligger som nogen af landets laveste med serviceudgifter, så er det jo svært for os at generere så meget overskud, når vi ikke har ret mange penge at lave service for,” forklarer han.

Langt inde i marven

Alligevel har kommunen skåret ekstra i servicen gennem det seneste år. Favrskov har gennemført besparelser for 65 millioner kroner i år, og det stiger til 100 millioner kroner næste år. Borgmesteren har svært ved at se, hvordan kommunen skal skære dybere. Han oplever, at man nu er ”langt inde i marven”. Han afviser, at driftsresultatet har noget med dårlig økonomistyring at gøre. 

”Jeg synes ikke man kan sige, at vi ikke har styret ordentligt. Men vi har taget hårdere fat. Det er vi jo blevet pisket til,” fortæller Nils Borring.

Budgettet er derfor også kommet til at hænge bedre sammen end tidligere, forklarer han.

”Men det er jo på bekostning af den service, som vi kan give borgerne, fordi vi har været ude at skære for at lave det gode driftsresultat.”

Nils Borring mener derimod, at den strukturelle skævvridning i udligningsordningen bærer en del af skylden. Samme forklaring lyder det fra Svendborgs borgmester, Curt Sørensen (S).

”De kommuner, som underkompenseres i forhold til de sociale kriterier i udligningssystemet, har større udfordringer på driftsdelen og også omkring likviditet og anlæg,” siger han.

Forpligtet til balance

I en rapport fra marts 2009 om økonomien efter kommunalreformen anerkender Krevi, at nogle kommuner kan have dårligere strukturelle betingelser for at skabe et overskud på driften, men årsagen anerkendes kun som undskyldning for et enkelt år.

”Vanskelige vilkår kan omvendt ikke legitimere vedvarende ubalance. For uanset hvor vanskelige vilkårene er, er den enkelte kommune forpligtet til over en årrække at skabe et balanceret resultat, der giver kommunen et handlingsrum til fortsat eksistens,” lyder konklusionen.

Bo Panduro oplyser, at -Krevi ikke har kunnet spore en sammenhæng mellem økonomiske grundvilkår og økonomiske resultater, hvorfor han heller ikke mener, at en ’skæv’ udligningsreform kan forklare dårlige driftsresultater fire år i træk.

Optimisme om budgetter

I Svendborg er det blandt andet dyre anbringelser, der har påvirket driftsresultatet. Kommunen har da også taget fat, understreger Curt Sørensen. I 2011 har kommunen gennemført besparelser på driftsdelen for omkring 50-55 millioner kroner og sagt farvel til omkring 225 medarbejdere. Af samme grund ser han forholdsvist positivt på efterårets budgetlægning.

”Det er første gang i mange, mange år, at vi ikke går til budgetlægning for 2012 med sparekatalog. Det gør vi faktisk ikke, og det er, fordi vi har lavet en ganske alvorlig genopretning med indgang til 2011,” siger Curt Sørensen.

Samme optimisme for årets budgetlægning spores i Favrskov. Her er forventningen ligeledes, at man undgår større besparelser efter det seneste års hårde nedskæringer.

De 24 kommuner, der både som gennemsnit for 2007-2009 og i 2010 har haft et driftsresultat på under 1.000 kroner per indbygger, er: Dragør, Gentofte, Lyngby-Taarbæk, Vallensbæk, Hillerød, Roskilde, Kalundborg, Næstved, Guldborgsund, Svendborg, Sønderborg, Tønder, Esbjerg, Aabenraa, Norddjurs, Favrskov, Odder, Randers, Samsø, Skanderborg, Ikast-Brande, Ringkøbing-Skjern, Morsø og Brønderslev.:


Økonomi

Tilmeld dig nyhedsbrevet