Huse rives ned uden miljøhensyn

Gamle rønner bliver ofte jævnet med jorden uden den fornødne viden om håndtering af farlige materialer. Alle aktører mangler viden, vurderer fagfolk

nedbrydning

Af Lærke Cecilie Lindegård | [email protected]

Bly, asbest og pcb bliver blandet sammen med mursten, beton og puds ved mindst hver anden nedrivning i Danmark. Sådan lyder vurderingen fra Dansk Byggeri, hvor Thomas Kingo Karlsen advarer:

- Vi er ved at lave en miljøbombe til den kommende generation. Der findes ikke en bygning uden bly. Og pcb og asbest findes flere steder, end folk normalt er opmærksomme på. Det kan skabe alvorlig forurening af jord og grundvand, siger Thomas Kingo Karlsen, der er formand for Nedbrydningssektionen i Dansk Byggeri og selv driver virksomheden Kingo, der bryster sig ved sloganet 'Seriøs og miljørigtig nedbrydning og nedrivning'.

I kraft af sit formandskab i Dansk Byggeri oplever han med mellemrum, at medlemmerne tager kontakt til ham med meldinger om uforsvarlig håndtering af nedrivningsarbejdet.

Også Solvejg Qvist, der er ekspertisechef hos den rådgivende ingeniørvirksomhed Niras, genkender problemet.

- Det her er et spørgsmål om manglende viden – både blandt dem, der får arbejdet udført, og som ikke er bekendt med regler og god skik, og blandt dem, der udfører arbejdet, forklarer hun.

KL's fagkonsulent indenfor affald og ressourcer, Anders Christiansen, istemmer:

- Vidensniveauet er ikke godt nok, og det gælder sådan set hos alle aktører, siger han og peger på, at der ligger en bred opgave i at sikre den nødvendige viden hos kommuner, entreprenører, rådgivere såvel som bygherrer.

Ingen krav i udbud
Ifølge nye krav i affaldsbekendtgørelsen fra i år skal der ved enhver nedrivning foretages en vurdering af, om bygningen indeholder miljøfarlige materialer og stoffer, og hvis dette er tilfældet, skal materialerne saneres og deponeres forsvarligt.

Ifølge Thomas Kingo Karlsen er det ofte mindre, lokale virksomheder, der ikke kender til lovgivningen på området eller ikke har ansatte, der er uddannet til arbejdet. Og det peger blandt andet pilen hen på kommunerne, der er udbydere af opgaven.

- Kommunerne sikrer sig i udbuddet ikke, at virksomhederne har kompetencerne. Og det sker blandt andet ikke, fordi de ikke selv ved, hvilke kompetencer, det kræver, siger Thomas Kingo og fortsætter:

- Vores tilbagemeldinger viser, at arbejdet går til halvdelen eller en tredjedel af prisen. I nogle tilfælde er det billigere end afgiften på at komme af med affaldet på lovlig vis, siger han.

Og Solvejg Qvist er enig i, at priserne på visse nedrivninger afslører, at arbejdet ikke kan være håndteret miljømæssigt korrekt.

- Når jeg ser en oversigt over, at nu har den og den kommune fået revet så og så mange bygninger ned for det og det beløb, så kan jeg ikke andet end at tænke, at det kan man ikke gøre miljøforsvarligt for de penge, siger hun og understreger, at korrekt udførte nedrivninger kan have enormt store økonomiske konsekvenser.

Screening og stjernemøder
På finansloven bliver der hvert år afsat en pulje til nedrivning af faldefærdige bygninger, som kommunerne kan søge om. I år har 66 kommuner fået del i de 200 millioner kroner ud fra en fordelingsnøgle, der tildeler pengene efter, hvem der kæmper med de mest nedslidte områder.

Hos KL erkender Anders Christiansen, at 'kommunerne er interesseret i at kunne rive flest mulige bygninger ned for deres puljepenge', men at årsagen til, at arbejdet til tider udføres miljømæssigt forkert er mangel på viden. Og så kan der være et ønske om, at få lokale virksomheder til at udføre de mindre opgaver, hvilket dermed også spiller ind på virksomhedsvalget.

Ifølge Anders Christiansen kan problemet blandt andet reduceres ved et grundigt forarbejde.

- Det er en god idé, at man screener bygningen og foretager en kortlægning, så man har et bedre grundlag for at kunne lave udbuddet. Det vil både styrke udbuddet og give bedre muligheder for dem, der byder på det.

Et andet tiltag kan være, at kommunerne sikrer sig bedre kommunikation mellem de forskellige afdelinger. Nedrivning af huse er ofte bundet i en byggesagsbehandling, men sagen kan gå på tværs af miljø-, affald og planafdelinger.

I Thisted Kommune har man ansat en koordinator til sikre at de relevante fagfolk taler sammen om sagerne. En anden model er at afholde såkaldte stjernemøder, hvor de aktuelle byggesager gennemgås.

Miljøstyrelsen arbejder i øjeblikket på en bekendtgørelse om selektiv nedrivning, der skal sikre visse krav til de folk, der river bygninger ned.

Artiklen er udarbejdet i samarbejde med Stener Glamann fra virksomheden Tankegang.dk, der leverer visuel kommunikation til kommuner indenfor teknik, miljø og forsyning. Stener Glamann var med på miljøministerens sommertur rundt i landet i sidste uge, hvor en række organisationer hentede inspiration på miljøområdet.

 

Andet

Tilmeld dig nyhedsbrevet