Misrøgt og overgreb mod ti sammenbragte børn i den såkaldte Brønderslev-sag gav genlyd landet over. Familien var flyttet rundt mellem kommuner de foregående år, og det var en væsentlig årsag til, at der ikke blev grebet ind, før den ældste pige gik til politiet.

Nu kan et nyt værktøj måske hjælpe kommuner til hurtigere at få øje på familier, der har et unormalt flyttemønster. KMD vil lave udtræk fra folkeregistret, der giver overblik over børn i kommunen, der er flyttet meget rundt med deres forældre.

”Nogle af de her familier spekulerer i det, så når de mærker, at det brænder under dem, flytter de til den næste kommune. Så starter de på ny. Med det overblik,  vi kan skabe i vores register, så kan vi lave lister til kommunerne, der gør, at de måske kan spore et mønster, som de ikke ellers ville kunne gøre,” siger direktør i KMD, Søren Henriksen, der fortæller, at netop Brønderslev-sagen var med til at starte ideen med listerne, som både kan vise flytninger internt i en kommune såvel som mellem kommuner.

Bedre forebyggelse

Halsnæs, Furesø og Mariagerfjord har meldt sig som pilotkommuner. I den kommende tid skal de teste og udvikle systemet sammen med KMD.

”Vi synes, det er en ret god idé at lave et ledelsesinformationsværktøj, som gør os i stand til at se, når der er en rød advarselslampe i forhold til nomadefamilier,” siger familiechef Jan Dehn fra Halsnæs.

Han glæder sig til at tage værktøjet i brug.

”Egentlig er det en ret simpel idé, men den er lige så god, som den er simpel. Nemlig at følge urovækkende flyttemønstre, og selvom det er indlysende, at nogle af de her familier ikke nødvendigvis vil være interesseret i kontakten med kommunen, så handler det her om, at vi forbedrer vores beredskab på at gribe tidligt og forebyggende ind,” siger Jan Dehn.

Ud fra et par tests vurderer KMD, at oversigterne hver måned vil finde i omegnen af 15-25 børn i en kommune med cirka 50.000 indbyggere. Nogle af de børn kan meget vel blive overset i dag, fortæller centerchef Susanne Hammer-Jakobsen fra Center for Børn & Familie.

”Når vi har nogle fraflytninger, så oplever vi selv, at vi er en af de kommuner, der gør meget for at give besked hurtigt til andre, men vi synes ofte, at vi ret sent inde i et forløb opdager familier hos os, hvor jeg tænker, hvorfor i alverden er der ikke nogen, der har givet os besked om det her før,” fortæller Susanne Hammer-Jakobsen.

Kræver ressourcer

Usædvanlige flyttemønstre kan netop være en væsentlig advarselslampe for en kommune. Ifølge en rapport om udsatte børnefamilier fra oktober sidste år, lavet af Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, var det nemlig 35,8 procent af de børn, der for første gang får en forebyggende foranstaltning, som er flyttet mindst én gang i løbet af deres børneliv. Ser man på de børn, der bliver anbragt for første gang, er tendensen endnu tydeligere. Her var det 70,3 procent af de anbragte børn i 2007, der er flyttet mindst én gang. Til sammenligning gælder det kun for 24,2 procent blandt øvrige børn.

Søren Henriksen understreger, at mange flytninger ikke behøver at være ensbetydende med problemer i en familie. Dermed er arbejdet også langtfra gjort med en liste.

”Det kræver, at der bliver dedikeret nogle ressourcer til det her. Vi kan vække en undring med listen, men listen har jo ikke svar på noget. Det store arbejde ligger i kommunerne bagefter, fordi der er mange tunge sager, der skal trevles op,” siger han.

Samme pointe understreger Susanne Hammer-Jakobsen, men selv om der langtfra er tale om en ny Brønderslev-sag, så kan flytningerne være nyttig viden, som kan bruges til bedre forebyggelse.

”Det behøver ikke at være et problem, at man isoleret set flytter ti gange, men vi ved, at det i sig selv er belastende for et barn at skifte bopæl. De når ikke at danne de sociale relationer, som er vigtige for børn, og dermed kan der godt opstå problemer, selv om familien måske isoleret set er velfungerende,” siger Susanne Hammer-Jakobsen.