Hovedstadskommuner vil af med millionregning

Region Hovedstadens beslutning om et nyt akutsystem skaber en ekstraregning på 50 millioner kroner til kommunerne i 2014. Et problem der skal løses nu, mener borgmestrene, men Sundhedsministeriet lover først afklaring i 2015.

akutbetaling

Af Morten Munkholm | [email protected]

Når danskerne hopper ind i 2014, får hovedstadsborgerne samtidig et nyt akutsystem. Et enstrenget system, der skal gøre det mere enkelt at få akut hjælp ved blot at ringe 1813.

Men med indførelsen af det nye akutsystem får regionen samtidig sendt en ekstraregning på cirka 50 millioner kroner af sted til hovedstadsregionens 29 kommuner. En fuldstændig urimelig ordning, mener formanden for regionens kommunekontaktråd (KKR) og borgmester i Albertslund, Steen Christiansen (S).

- Selvfølgelig skal regionen omlægge til den akutlægeordning, de synes er fagligt mest forsvarlig og har økonomi til. Men det, at de med omlægningen pålægger kommunerne en ekstraregning på 50 millioner, er fuldstændig uacceptabelt, siger han.

Grunden til, at kommunerne får en ekstra millionregning, skal findes i den måde, hvorpå de medfinansierer sundhedssystemet. Når en borger i dag bliver syg og skal have vagtlægebehandling, vil kommunen skulle stå for at betale 10 procent af behandlingen. Hvis borgeren modtager behandling på et hospital, skal kommunen betale 34 procent af behandlingen, dog begrænset af et loft over udgifterne for kommunen.

Med Region Hovedstadens nye akutsystem bliver vagtlægeordningen rykket over på hospitalerne, og kommunerne skal derfor betale 34 procent af borgernes behandling, når vagtlægerne tilser patienter.

En økonomisk klemme, som regionens embedsmænd først blev opmærksomme på i sommer, cirka to måneder efter, at regionsrådsmedlemmerne havde vedtaget omlægningen af akutsystemet.

- Den store opgave her er at få tilrettelagt det nye system, og så er der altså et hjørne som det her, som ikke lige er det første, man tænker på. Det ved jeg godt en masse kommuner sikkert synes, vi burde have tænkt på, men vi har efterfølgende handlet så hurtigt på problemet, som vi kunne, fortæller koncerndirektør i Region Hovedstaden Morten Rand Jensen.

En god løsning i 2015

Regionen kontaktede i sommer Sundhedsministeriet for at få dem til at finde en løsning. Men efter flere måneders overvejelser har ministeriet svaret, at de først vil handle på problemet, hvis kommunernes forhøjede takster betyder, at de støder på det samlede loft for medfinansiering til regionerne næste år.

‘Spørgsmålet søges håndteret i dialog med KL og Danske

Regioner i foråret 2015’, skriver ministeriet videre.

Men den tidshorisont er bestemt ikke i orden, mener Steen Christiansen, der nu på vegne af KKR har kontaktet Sundhedsministeriet igen for at finde en anden og hurtigere. Ifølge ham vil det nuværende løsningsforslag betyde, at flere kommuner må genåbne deres budgetter, fordi de simpelthen ikke havde regnet med merudgiften.

- Det skal ikke være sådan, at kommunerne og dermed i sidste ende borgerne kommer til at sidde med aben, siger Albertslunds borgmester.

Kiær: Noget værre sjusk

Også på Christiansborg har sagen vakt opsigt. Her har De Konservatives sundhedsordfører og spidskandidat til kommunalvalget i Helsingør, Benedikte Kiær, slet ikke ord for, hvor dårlig planlægningen af det nye akutsystem er fra regionens side.

- Det er noget værre sjusk. Jeg kan simpelthen ikke forstå, hvordan man kan gå i gang med en omlægning af akutsystemet uden at have set på, hvordan det skal finansieres. Den her beslutning har været et ideologisk ønske, som bare har skullet føres igennem uden at have styr på konsekvenserne, siger hun.

De Konservative og Dansk Folkeparti stemte imod omlægningen af akutsystemet i Region Hovedstaden blandt andet, fordi de mente, der ikke var taget godt nok højde for konsekvenserne i forslaget. Men regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen (S) forstår slet ikke kritikken.

- Der er ingen af os, der tror på, at de her ting ikke går i orden, for der er fornuftig økonomi bag akutsystemet. Alle kan jo se, at hvis vi kan gøre noget billigere og mere fornuftigt, så skal man ikke lade en bestemt beregningsmetode være til hinder for det, siger hun og garanterer, at hun vil tage sagen med op med ministeren igen.

I KKR er Steen Christiansen dog ikke glad for den måde, hans by- og partifælle har fået indført systemet på.

- Det havde været mest hensigtsmæssigt, hvis regionen allerede, inden de stemte ordningen politisk igennem, havde sikret sig, at alle økonomiske forhold var på plads. Det har de ikke gjort, og det beklager de også dybt, og nu skal vi have fundet en løsning på problemet, siger han og fastslår, at der vil blive lagt et vist pres på Sundhedsministeriet frem mod nytår.

- Lige så snart valget er overstået, vil vi sætte alle gode kræfter ind på at få det her til at lande på en god måde for kommunerne. 

Social & sundhed

Økonomi

Tilmeld dig nyhedsbrevet