Hovedstadens affaldssystem spænder ben for øget genanvendelse

Hverken borgere eller kommunen mener, det er den bedste løsningsmodel, men krav om liberalisering har fjernet det økonomiske incitament for at sortere affald

affald

Af Thea Storm Pedersen | [email protected]

I 2010 kom en ny affaldsbekendtgørelse, som stillede nye krav til opkrævningen af betaling for affaldsafhentningen. Baggrunden for ændringen var et ønske om at liberalisere affaldsområdet, og det har især haft konsekvenser for hovedstadsområdet, som har mange ejendomme med blandet bolig og erhverv, der deler affaldscontainere.

Bagsiden af liberaliseringen er, at man ikke længere kan belønne ejendomme, som er gode til at sortere affald og derfor producerer en mindre mængde dagrenovation end gennemsnittet.  

- Før kunne du få nedmålt din dagrenovation, hvis du var god til at sortere fra. Det gjorde, at der var en gulerod at gå efter for de forskellige ejendomme. Men det har man så suspenderet nu, siger André Nielsen, som er vicevært i en etageejendom i København. Her producerede hver lejlighed i gennemsnit 55 liter dagrenovation pr. uge, og det kostede tidligere 138.000 kr. om året for 150 lejligheder. Nu er udgiften steget til 270.000 kr..

Årsagen til, at det er blevet dyrere for husholdninger, som var gode til at sortere, er, at alle husholdninger nu betaler det samme, uden mulighed for at trække genanvendelsen fra.  

Lettere med gulerødder
For at imødekomme de nye regler lavede Københavns Kommune en fordelingsnøgle med udgangspunkt i, at husholdninger leverer et gennemsnit på 125 liter dagrenovation pr. lejlighed pr. uge. I forhold til erhvervene beregnes deres pris ud fra Miljøstyrelsens indeks over, hvor meget affald en bestemt type erhverv leverer, så kommunen kan sende individuelle regninger. 

Det undrer André Nielsen, at det ikke længere er muligt at spare, når man er så god til genanvendelse og sortering, som beboerne i hans ejendom er. Og det mindsker motivationen for at gøre det bedre, er hans kritik af den nuværende ordning.

I Københavns Kommune er områdechef for Affald Merete Kristoffersen enig i, at det ikke er optimalt.

- Vi synes ikke, at det her er verdens bedste løsning, men nu har vi så skullet kæmpet med den i et par år, siger Merete Kristoffersen.

Mens det gennem det tidligere takstsystem var muligt at favorisere og belønne genanvendelse ved at gøre beholderne til dagrenovation dyrere end beholderne til genbrug, har reglerne fra 2010 fjernet det økonomiske incitament for at sortere, fordi alle inden for samme gruppe skal betale for samme antal liter, efter det såkaldte polluter pays-princip.  

- Det er altså ikke længere muligt at spare på udgiften til dagrenovation. Og det er vi da selvfølgelig lidt ærgerlige over. Vores arbejde ville være meget lettere, hvis vi havde flere gulerødder i forhold til at få udsorteret mest muligt til genanvendelse, siger Merete Kristoffersen, som både før og efter de nye regler trådte i kraft har gjort Miljøstyrelsen opmærksom på problemerne med den nye ordning.

En af de største udfordringer med den nye takstafregning på affaldsområdet har været, at kommunen ikke har formået at kommunikere årsager og konsekvenser ud til borgerne på en let forståelig måde. Det har skabt forvirring om reglerne og grunden til, at alle husholdninger skal takseres under samme hat, fordi erhvervene skal kunne gennemskue, hvad de betaler for.

Du kan læse mere om udfordringen med at kommunikere affaldsløsningen ud på tirsdag i dk-teknik.  

  

Fakta
Fra 2010 har erhverv i København – som tidligere bare betalte renovationsudgiften over huslejen – haft krav på at få en særskilt faktura fra kommunen for udgiften til affaldshåndtering, mens alle husholdninger får det samme beløb trukket over ejendomsskattebilletten.

Teknik & miljø

Tilmeld dig nyhedsbrevet