Den 23. september var deadline for, at offentlige hjemmesider skulle være tilgængelige. Her ses den blinde it-specialist Claus Thøgersen, der blandt andet har arbejdet som konsulent på udviklingen af et nyt system, der øger tilgængeligheden for synshandicappede borgere i Aarhus Kommune.
Den 23. september var deadline for, at offentlige hjemmesider skulle være tilgængelige. Her ses den blinde it-specialist Claus Thøgersen, der blandt andet har arbejdet som konsulent på udviklingen af et nyt system, der øger tilgængeligheden for synshandicappede borgere i Aarhus Kommune.
Michael Hansen, Ritzau Scanpix

Hjemmesider for synshandicappede ligger i kommunernes blinde vinkel

Langt størstedelen af kommunerne overholder ikke lovkrav om at gøre hjemmesider tilgængelige for synshandicappede.

ulæseligt

Af Jeppe Emil Gurlev | [email protected]

Hjemmesider for blinde, svagtseende og synshandicappede repræsenterer en blind vinkel hos kommunerne. Størstedelen nåede ikke i mål med at gøre deres hjemmesider tilgængelige før den lovpligtige dato 23. september 2020. 

Blot 11 forsider på de 98 kommunale hjemmesider overholder lovkravene om webtilgængelighed, viser en analyse fra virksomheden Berú, der blandt andet leverer webtilgængelighedsløsninger til offentlige myndigheder. Da analysen ikke medtager kommunernes undersider, forventer virksomheden, at endnu færre kommuner er kommet i mål. 

Omkring 15-20 pct. af befolkningen skønnes at have problemer med at navigere på nettet på grund af blandt andet synsbesvær, fysiske handicap og kognitive udfordringer. De venter nu længere, end loven ellers har tilladt, på at kunne tilgå kommunernes hjemmesider på lige fod med alle andre borgere. Det er et problem, mener Rasmus Ørgaard Rudolf, der er managing partner hos Berú. 

- Det er et demokratisk problem, hvis alle borgere ikke har adgang til informationer på hjemmesider. At kun 11 kommunale forsider lever op til kravene er tæt på horribelt. Der er lang vej igen. Der er brug for et større fokus på webtilgængelighed, siger han. 

Krav kan ikke være en overraskelse

Kommunernes manglende fokus vækker undren hos Rasmus Ørgaard Rudolf. Han pointerer, at kravene om webtilgængelighed ikke kan være en overraskelse. Tværtimod. 

- Vi har et EU-direktiv, der har været gældende i de sidste otte år. Derudover byggede den danske lovgivning videre på EU’s krav og gav nye tidsfrister. Med otte års forberedelse burde der har været rigeligt tid. Der er ikke nogen undskyldninger tilbage, siger han. 

  Med otte års forberedelse burde der har været rigeligt tid. Der er ikke nogen undskyldninger tilbage.

Med loven skal kommunerne blandt andet sikre, at deres hjemmesider ikke har kontrastforhold, der gør skrift svær at læse, pdf’er skal gøres læsbare for skærmlæsere, så teksten kan blive læst op, billeder skal forsynes med alternativ tekst, så synshandicappede også kan “se med”, og hjemmesider skal kunne være anvendelige uden computermus. 

Hvad er webtilgængelighed?

Webtilgængelighed handler om at gøre hjemmesider tilgængelige for alle. Omkring 15-20 pct. af danskerne skønnes at have svært ved at tilgå hjemmesider. 

Loven om webtilgængelighed har til formål at opdatere hjemmesider, så blandt andre blinde, svagtseende og fysisk handicappede på lige fod med alle andre kan tilgå hjemmesider med brug af blandt andet skærmlæser eller andre redskaber.

Ekstra, men vigtigt arbejde

Selvom mange af kravene kan virke ubetydelig for nogle, så har det stor betydning for en stor del af den danske befolkning. Dansk Blindesamfund, der er interesseorganisation for blinde og svagsynede, har længe set frem til, at loven ville træde i kraft, forklarer Ask Løvbjerg Abildgaard, der er næstformand i Dansk Blindesamfund. 

- Kommunerne opfatter det måske som ekstra arbejde, men for os betyder webtilgængelighed utrolig meget. Vores forventninger har været, at lovgivningen selvfølgelig bliver fulgt, så synshandicappede i praksis kan betjene sig selv på blandt andet kommunernes hjemmesider, siger han. 

Utilgængelige hjemmesider kan nemlig volde store problemer for de blinde og svagsynede, der typisk bruger skærmlæsere eller forstørrelsesprogrammer til at tilgå hjemmesider. 

- Hvis en hjemmeside ikke er tilgængelig, og en synshandicappet bruger en skærmlæser eller et forstørrelsesprogram, kan man komme i en situation, hvor det ikke bare er bøvlet, men fuldstændig umuligt at bruge hjemmesiden, siger han. 

 Det er et demokratisk problem, hvis alle borgere ikke har adgang til informationer på hjemmesider. 

Lovgivningen har ikke haft fulde effekt endnu

Ask Løvbjerg Abildgaard mener ligeledes, at analysen fra Berú peger på et problem. At så få kommuner overholder lovkravene på forsiden af deres hjemmesider, vidner om, at lovgivningen ikke har haft den fulde effekt endnu, forklarer han.

- Der har efter vores opfattelse være rigtigt god tid til at opfylde kravene. Men analysen tyder på, at kommunerne ikke følger loven fuldt ud endnu. Der er vi nok indrettet sådan i Dansk Blindesamfund, at vi mener, at denne her lovgivning skal efterleves ligesom al anden lovgivning, siger han og fortsætter:

- Hvor al førhen foregik på papir, som synshandicappede af sagens natur ikke kunne læse, så har vi nu mulighederne for, at synshandicappede kan være med på lige fod. Det bliver ironisk, hvis man ikke indretter den offentlige sektor, så handicappede kan benytte sig af mulighederne. 

  Hvis kommunerne vil komme i mål handler det bare om at afsætte tiden og pengene til at få løst problemerne.

Endnu en deadline lurer

Digitaliseringsstyrelsen er tilsynsmyndighed for implementeringen og overholdelse af kravene i loven om webtilgængelighed. De har mulighed for at sanktionere med påbud om at rette op på webtilgængeligheden på en bestemt hjemmeside, hvis en kommune for eksempel ikke overholder lovkravene. 

Rikke Zeeberg, der direktør for Digitaliseringsstyrelsen, har tidligere udtalt i Politiken, at det ikke er godt nok, at så få myndigheder overholder kravene i loven, som analysen påviser. Det samme mener, Rasmus Ørgaard Rudolf. 

- Jeg håber på, at der kommer noget mere fokus på det, og at man ikke længere kan gemme sig ved at sige “det vidste vi ikke”. Hvis kommunerne vil komme i mål handler det bare om at afsætte tiden og pengene til at få løst problemerne. siger han. 

Endnu en deadline ligger og hænger over hovedet på kommunerne. Nyt arbejde med webtilgængelighed skal i gang. Næste år gælder det alle kommunernes apps, der også skal gøres tilgængelige, så svagtseende, blinde og andre synshandicappede kan se med. 

Deadlines: 

Nye websteder (offentliggjort efter den 23. september 2018) skal overholde lovens krav fra den 23. september 2019.

Ældre websteder (offentliggjort før den 23. september 2018) skal overholde lovens krav fra den 23. september 2020.

Mobilapplikationer (apps) skal overholde lovens krav fra den 23. juni 2021.

 

Demokrati

It

Tilmeld dig nyhedsbrevet