Politik fra rødderne
På trods af en lovændring sidste sommer er det stadig under en tredjedel af hjemløse på herberger og bosteder, der har en §141-handleplan. Foto: Jacob Ehrbahn / Polfoto

Hjemløse har fortsat ingen handleplaner

Langt størstedelen af de hjemløse på herbergerne har ikke fået tilbudt de lovpligtige handleplaner. En ny lov skulle have forbedret situationen, men intet har ændret sig, lyder det fra de hjemløses organisation.

 social indsats

Af Ronja Pilgaard | [email protected]

Lige nu er der fri adgang til kommunen.dks artikler, blogs og kronikker i forbindelse med valgperioden.
God fornøjelse, vi håber, du sætter pris på det :)

 

 

I årevis har Socialministeriet måttet indskærpe overfor kommunerne, at der skulle udarbejdes lovpligtige §141-

handleplaner for hjemløse, der indskrives på et herberg. Alligevel har under en tredjedel fået udarbejdet sådan en handleplan. Det viser de hjemløsetællinger, som Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI, står bag, år efter år.

En lovændring, der trådte i kraft i juli 2015, skulle have ændret på situationen. Herefter havde herbergerne pligt til at oplyse kommunerne om, at en borger var flyttet ind eller ud, så kommunerne lettere kunne rykke ud og lave en handleplan for den hjemløse.

Men selvom loven nu har 9 måneder på bagen og fungerer i praksis, er antallet af handleplaner fortsat det samme, lyder det fra både Sammenslutningen af Bosteder for Hjemløse og Sand - de hjemløses organisation.

- Vi må desværre slå fast, at den nye lov ikke har fået antallet af handleplaner til at stige. Det er ikke afgørende, at kommunerne får viden om, at de har en borger i en boform. Det eneste sprog, en kommune forstår, er økonomi. Det er kun, hvis de synes, det er for dyrt at have en borger i en boform, at de begynder at lave en alternativ plan – som eventuelt beskrives i en handleplan. Den plan er typisk egen bolig med så lidt bostøtte som mulig, siger sekretariatslederen hos Sand, Ask Svejstrup.

Derfor mener Ask Svejstrup også, at det er ærgerligt, at mange hjemløse ikke har en handleplan, da denne ifølge ham er det tætteste, man kommer på en bindende aftale med kommunen.

"Det eneste sprog, en kommune forstår, er økonomi. Det er kun, hvis de synes, det er for dyrt at have en borger i en boform, at de begynder at lave en alternativ plan – som eventuelt beskrives i en handleplan. Den plan er typisk egen bolig med så lidt bostøtte som mulig.”

Hos Sammenslutningen af Boformer for Hjemløse, SBH, oplever man heller ikke, at den nye lov har haft den ønskede effekt, fortæller bestyrelsesmedlem Jakob May.

- Vi har ikke oplevet en stor stigning i handleplaner, efter loven er blevet indført. Det er selvfølgelig den kommune, der har ansvaret for borgeren, der skal lave handleplanen. Fra bostedernes side medvirker vi gerne til det, men det er ikke vores ansvar at udarbejde planerne. Rigsrevisionen har sagt ganske tydeligt, at vi slet ikke må tage det ansvar, siger han.

Loven virker ikke

Handleplanen specificerer, hvilken indsats en borger har brug for, samtidig med, at den binder indsatsen sammen på tværs af instanserne, forklarer Lars Benjaminsen fra SFI, der står bag hjemløsetællingerne. Derfor er det rigtig vigtigt, at de bliver lavet, siger han.

- Men der kan være mange barrierer i forhold til at udforme dem. Én ting er, om der bliver lavet en handleplan. Men det er jo ikke det samme som, at kommunen har de indsatser til rådighed, som borgeren har behov for. Der er desværre en ret alvorlig mangel på både boliger og botilbud på det her område. Så det, at der bliver lavet en handleplan, er ikke nødvendigvis det samme som, at der reelt bliver etableret en løsning.

Efter lovændringen, der trådte i kraft i sommeren 2015, skal herbergerne senest tre dage efter, en hjemløs er blevet indskrevet på bostedet, kontakte hjemkommunen, så samarbejdet mellem herberg og kommune kan starte så tidligt i forløbet som muligt.

Samarbejdet mellem forsorgshjemmene og kommunerne skulle kort sagt forbedres markant. Men sådan er det altså ikke gået, fortæller Ask Svejstrup:

- Loven gælder kun den ene vej, hvilken den også er blevet kritiseret for. Hvis den vendte den anden vej – at kommunen også var forpligtet til indenfor 3 dage, efter de havde fået besked om, at en borger var indskrevet i en boform, at meddele boformen, hvornår de vil sætte en sagsbehandler til at udforme en handleplan – ville det måske rykke lidt ved det lave antal handleplaner, siger han.

KL: Sats på handleplaner

Kommunerne er godt klar over, at der er et problem med, at så få hjemløse får udarbejdet en handleplan, fortæller formanden for Social- og Sundhedsudvalget i KL, Thomas Adelskov (S).

- Jeg vil gerne rette en stærk opfordring til kommunerne om at få lavet disse handleplaner, da de er et godt grundlag for en videre indsats. Men jeg vil også gerne pointere, at kommunerne har stort fokus på indsatsen overfor hjemløse, og man kan jo sætte meget i værk uden nødvendigvis at skrive det ind i en handleplan. Det vigtigste må alt andet lige være, at kommunerne sætter en indsats i gang, siger han.

Han understreger, at mange, der tager ophold på en §110-institution, kun opholder sig dér i få dage, hvorefter kommunerne ikke ser dem mere i systemet.

- Det kan derfor være vanskeligt at nå at udarbejde en handleplan for dem, men de optræder alligevel i statistikken.

Hvis det skal lykkes at give flere hjemløse handleplaner, skal kommunerne prioritere det endnu højere, mener han, idet både kommuner og hjemløseinstitutioner samtidig skal have større fokus på at forbedre samarbejdet. Selvom loven endnu ikke har haft den ønskede effekt, håber han, at loven vil gøre en forskel alligevel på den lange bane. Han oplyser samtidig, at KL er i dialog med Finansministeriet og Socialministeriet om, hvad der ellers kan gøres for at forbedre indsatsen.

Social & sundhed


Kommentarer

Du skal enten være logget ind, eller tilknyttet en IP-aftale for at kunne kommentere.

Tilmeld dig kommunen.dks nyhedsbrev

Cookie- og privatlivspolitik


Afmeld nyhedsbrevet

Pressenævnet
© Kommunen ApS 2017  |  CVR: 31 88 59 57