Hjælp til selvhjælp er et hit i kommunerne

Hårvask, støvsugning og hjælp til at smøre sildemadden. Hver dag bliver plejepersonale i tusindtal sendt ud for at hjælpe borgere med at klare hverdagens gøremål, og det er både dyrt og omstændeligt for kommunerne. Assistance til større selvstændighed for svækkede borgere er ved at vinde frem, og et stigende antal kommuner satser nu på, at flere borgere fremover skal kunne klare sig selv. Det sparer kommunerne for store udgifter og giver samtidig borgerne en bedre livskvalitet, viser flere initiativer.

Fredericia Kommune søsatte i 2008 projektet Længst Muligt i Eget Liv, LMEL, som gennem en koordineret indsats skulle forhindre flere borgere i at ende som passive modtagere af praktiske eller personlige ydelser. Og det lykkedes: På et år sparede kommunen 15 millioner kroner, viser en evaluering, som DSI har foretaget. 

”Det ser ud som om, midlerne i højere grad bliver målrettet dem, som har et egentligt behov, mens de tages væk dér, hvor man egentlig bare havde vænnet borgere til at være passive modtagere af sociale ydelser. Det er jo ikke en rettighed, at man skal have en ydelse, som man sådan set ikke behøver,” siger senior projektleder ved DSI Jakob Kjellberg, som har evalueret LMEL i Fredericia. 

Flere på vej

Og Fredericia er langtfra den eneste kommune, som ser muligheder i hverdagsrehabilitering. Helene Hoffmann, administrerende direktør i konsulentvirksomheden Type2dialog, der leverer sundhedsfaglige forandringsprocesser til den offentlige sektor, anslår, at omkring syv ud af ti kommuner er i gang. Fra næste år har endnu flere kommuner indregnet besparelser fra hverdagsrehabilitering i deres budgetter. 

”Mange kommuner har gang i rigtig mange gode ting, og de skal huske at bygge videre på alt det gode, mens de også lærer lidt af udlandet eller nabokommunen. Man behøver ikke opfinde den dybe tallerken hver gang,” siger Helene Hoffmann. 

Jakob Kjellberg ser også en udbredt tendens til, at kommunerne fokuserer på hverdagsrehabilitering:

”Det er noget af det, der virkelig rører sig nu. Der er rigtig mange kommuner i gang, fordi der er så stort pres på økonomien og der bliver flere og flere ældre. Det er uholdbart bare at give flere og flere ydelser, men rehabilitering er et koncept, der er meningsfyldt for alle,” siger han. 

En passiv krykke

Et vigtigt element i en succesfuld hverdagsrehabilitering er, at de forskellige instanser lærer at tale samme sprog. Ellers opstår der alt for mange misforståelser på tværs af den medicinske og sociale tænkning, mener professor i psykisk arbejdsmiljø Tage Søndergård Kristensen, 

”Det er så forvirrende, når forskellige sektorer ikke taler samme sprog. Diagnoser kan for eksempel hurtigt blive en passiv krykke for patienten, noget, der ikke kan blive bedre. Men mange sygdomme kan man i virkeligheden selv mestre, hvis man både ser på, hvad man fejler, men også på hvad man kan gøre, så det bliver bedre,” siger han.

Ifølge Helene Hoffmann skal der skabes enighed og fælles visioner på tværs af sektorer.

”Det handler om at få samlet folk i ét rum og få dem til at tale om, hvad de drømmer om. Vi har de samme drømme, så man skal ikke være bange for at invitere andre ind, så alle kommer på banen, får ejerskab over situationen og en aktie i projektet. Så er det langt nemmere at ændre en kultur,” siger hun. 

Færre henvendelser 

I Fredericia har omlægningen både ført til gladere borgere og plus på bundlinjen. Jakob Kjellberg forklarer succesen med, at der er kommet nye øjne på hele systemet lige fra ledelsen til den enkelte medarbejder og borger.

”Der er sat et helt fornyet fokus på tildelingen, så antallet af henvendelser falder, selv om der kommer flere og flere ældre. Kommunen tildeler ydelserne mere målrettet, og borgerne ser også, at ydelserne ikke bare kommer flyvende længere,” siger Jakob Kjellberg. 

Det kræver en ekstra indsats i starten, når medarbejderne skal lære borgerne nye rutiner, men et intensivt forløb, hvor der satses på hjælp til selvhjælp, har hurtigt tjent sig ind, hvis borgeren fremover selv kan sørge for dele af eller alle praktiske og personlige behov. 

Win-win-win situation

Selv om besparelse på sigt bør være en af de positive effekter af rehabilitering i hverdagen, advarer Helene Hoffmann mod at sætte projektet i gang udelukkende med det formål:

”Hvis det præsenteres som et spareprojekt, så stiger sygefraværet. Det har vi set eksempler på. Så tænker medarbejderne, at der skal skæres, og at servicen til borgerne bliver dårligere. Men det er jo ikke tilfældet, tværtimod,” siger Helene Hoffmann, som mener, noget af det vigtigste er at kommunikere formålet ordentligt ud til medarbejderne.

Det er professor Tage Søndergård Kristensen enig i:

”Hvis det hele spændes foran en vogn, der hedder økonomi, så har man tabt. Det er en dårlig primus motor, og det er risikoen, at det bliver opfattet sådan i en tid, hvor der er mangel på midler,” siger han og opfordrer kommunerne til i stedet at binde rehabilitering i hverdagen op på en klar forestilling om kvalitet.

Og det er netop kvalitet, hverdagsrehabilitering øger i velfærdsydelserne, mener Helene Hoffmann. 

”Hvis man griber indsatsen rigtigt an, så er det en win-win-win situation for samfund, borger og medarbejder. Og det er dokumenteret flere steder – men man kan ikke bare sige ’copy paste’, som mange tror, og så er de besparelser hentet hjem,” siger hun.

 

Hverdagsrehabilitering er inspireret af en prisbelønnet svensk model fra 2000, hvor borgere med nedsat funktionsevne får hjælp til rehabilitering i eget hjem. Målet er at hjælpe borgeren tilbage til at mestre hverdagen og de daglige gøremål.