Her er evalueringens forslag på sundhedsområdet

Færre sundhedsaftaler og styrket regional indflydelse på almen praksis og kommunal genoptræning er forslag i evaluering af kommunalreform

gennemgang

Af Sine Riis Lund | [email protected]

Du kan her læse nogle af de vigtigste forslag til ændringer på sundhedsområdet fra udvalget bag evalueringen af kommunalreformen.

Forslagene kommer på områder, hvor udvalget ser en række nye snitfladeproblematikker mellem kommuner, regioner og praksissektoren.

Sundhedsaftaler:

Udfordring:
Udvalget finder, at sundhedsaftalerne i deres nuværende form og implementering har en række svagheder i forhold til at sikre tværgående samarbejde og koordination mellem kommuner og regioner.

Samtidigt hæfter udvalget sig ved, at der i dag er 98 sundhedsaftaler, og det betyder stor variation mellem aftalerne, der blandt andet kan betyde for stor uensartethed og stort ressourceforbrug.

Forslag:
Udvalget har fremlagt en række forslag til styrkelse af sundhedsaftalerne. Det foreslås blandt andet at fastsætte nye obligatoriske indsatsområder med fokus på den stigende kronikerudfordring, patientrettet forebyggelse og sundheds it. Samtidig anbefales det, at der fremover kun udarbejdes én sundhedsaftale for hver region – med mulighed for at indarbejde supplerende elementer for den enkelte kommune.

Udvalget foreslår samtidig at styrke implementeringen af sundhedsaftalerne ved blandt andet at udvikle nationale indikatorer for sundhedsaftalernes obligatoriske indsatsområder med fokus på tværsektorielle patientforløb samt ved at forpligte regioner og kommuner til at opstille konkrete målsætninger og følge op herpå.

Samarbejdet med almen praksis:

Udfordring:
Samtidig finder udvalget, at der er behov for at styrke sammenhængen mellem almen praksis og det øvrige sundhedsvæsen, men at de nødvendige forudsætninger ikke er til stede med den nuværende regulering af almen praksis.

Forslag:
Udvalget foreslår at styrke integrationen af almen praksis i såvel det regionale sygehusvæsen som i den kommunale sundheds og forebyggelsesindsats. Det indebærer blandt andet en styrkelse af det offentliges muligheder for at definere almen praksis’ opgaver som en integreret del af det samlede sundhedsvæsen. Samtidig er der behov for en styrkelse af regionernes planlægningskompetence, så regionerne kan tilrettelægge lægedækningen og sikre lægedækning i yderområder.

Herudover anbefales det blandt andet at styrke regionernes økonomistyring i forhold til almen praksis og sikre, at almen praksis også bidrager med produktivitetsforbedringer.

Endelig foreslår udvalget en styrkelse af regionernes adgang til kvalitetsdata og oplysninger om ydelser i almen praksis med henblik på øget gennemsigtighed, kvalitetsudvikling og opfølgning på, om den enkelte læge leverer de ydelser, der aftales.

Sundheds it

Udfordringer:
Udvalget har identificeret udfordringer med at sikre fremdrift i udbredelsen af de nødvendige it løsninger, der understøtter den kliniske arbejdsplads og kommunikationen mellem aktørerne, herunder udveksling af patientdata.

Forslag:
Udvalget foreslår blandt andet, at regionerne og kommunerne styrker gennemsigtigheden ved at fastsætte indikatorer og målsætninger for brugen af relevante it systemer samt styrker arbejdet med ibrugtagning af kliniske arbejdspladser og udfaser uhensigtsmæssige it løsninger.

Samtidig ser udvalget et potentiale for en styrket indsats for tværsektoriel kommunikation, bedre monitorering og større transparens, og anbefaler i den forbindelse blandt andet en en opprioritering af indkøb, udvikling og drift af fælles tværregionale it løsninger samt øget samarbejde omkring fastsættelse af sundhedsfagligt indhold.

Den patientrettede forebyggelse og opfølgende indsats:

Udfordring:
Generelt finder udvalget, at der er behov for at styrke det tværsektorielle samarbejde om den patientrettede forebyggelse og at styrke den faglige indsats i kommunerne.

Forslag:
For at styrke fagligheden i indsatsen i kommunerne foreslår udvalget blandt andet, at der skabes større fleksibilitet i forhold til at trække på hinandens kompetencer på tværs af sundhedsvæsenet, og at regionernes rådgivningsforpligtelse systematiseres og målrettes kommunernes behov for rådgivning, samt at kommunerne og almen praksis i højere grad får kendskab til og gør brug af den viden og de tilbud, der er til rådighed. Desuden anbefaler udvalget, at der sker en registrering og dokumentation af den patientrettede forebyggelse, samt at der i den enkelte kommune sikres en bedre sammenhæng i den kommunale opgaveløsning med henblik på at styrke fagligheden og skabe en mere fleksibel varetagelse af opgaver i patientens eget hjem.

Genoptræning efter udskrivning fra sygehus:

Udfordringer:
Udvalget har identificeret en række udfordringer med de nuværende rammer for den almene ambulante genoptræning.

Genoptræningsplanen giver således blandt andet ikke i alle tilfælde en tilstrækkelig præcis faglig beskrivelse af genoptræningsbehovet og den nødvendige indsats for personer med særlig komplekse genoptræningsbehov. Omvendt er der for patienter med mindre komplekse genoptræningsbehov grundlag for at forenkle kommunikationen mellem sygehuse og kommune i forbindelse med genoptræningsplanerne.

Samtidig er der en betydelig variation i ventetiderne på almen ambulant genoptræning i kommunerne. Kommunen med den korteste ventetid tilbød således i 2010 genoptræning 10 dage efter registrering af genoptræningsplanen i Landspatientregistret, mens kommunen med den længste ventetid tilbød genoptræning efter 54 dage. Udvalget mener ikke, det er muligt at vurdere, om dette skyldes uhensigtsmæssig kommunikation mellem sygehus og kommune, forskelle i kommunernes prioritering eller et mangelfuldt datagrundlag. Variationen indikerer imidlertid, at der er et forbedringspotentiale.

Herudover mangler kommunerne retningslinjer for, hvornår en indsats kan løses af kommunen selv, og hvornår en kommune bør gøre brug af mere specialiserede tilbud. Hertil kommer et behov for øget gennemsigtighed om de specialiserede tilbud.

Forslag:
I forhold til patienter med meget komplekse genoptræningsbehov foreslår udvalget en række tiltag:

a. Skærpet regional myndighedskompetence. Sygehusene får øget kompetence til at beskrive genoptræningsbehovet for patienter med meget komplekse genoptræningsbehov. Graden af den skærpede kompetence skal overvejes nærmere.

b. Visitationsretningslinjer. Der udarbejdes visitationsretningslinjer for patienter med meget komplekse genoptræningsbehov. Visitationsretningslinjerne vil kunne gradueres i forhold til, hvor meget de forpligter kommunerne til at gøre brug af særlige kompetencer og fagfolk i varetagelsen af indsatsen i genoptræningsforløbet.

c. Øget gennemsigtighed. Der udarbejdes fælles sundhedsfaglige kvalitetskriterier for den specialiserede indsats til patienter med de mest komplekse genoptræningsbehov. Samtidig udvides Tilbudsportalen til også at omfatte specialiserede tilbud efter anden lovgivning end sociallovgivning.

Læs også: Så er kommunalreformen evalueret

Social & sundhed

Tilmeld dig nyhedsbrevet