Hårdere sanktioner på vej for fejl i EU-udbud

Bøder bliver fra juli i år et af flere nye værktøjer til at straffe kommuner og andre, der agerer uden for udbudsreglerne. Brancheforening håber, at det kan løse problemet med kommuner, der er for sløve til at sende opgaver i udbud.

erhverv

Af Sine Riis Lund | [email protected]

En ommer. Den melding risikerer en kommune fremover at få, hvis den har indgået en ulovlig udbudsaftale med en virksomhed. 

Konkurrencestyrelsen oplyser, at en ny lov om håndhævelse af udbudsregler træder i kraft i dansk ret 1. juli i år. Baggrunden er EU-retlige kontroldirektiver, der skal implementeres i Danmark.

Med den nye lov får Klagenævnet for Udbud bl.a. mulighed for at udstede påbud om, at en indgået kontrakt skal bringes til ophør, når den erklæres for uden  virkning. Hidtil har Klagenævnet ikke haft den mulighed, men kunne alene annullere ordregivers ulovlige beslutninger og i den forbindelse eventuelt tilkende erstatning til forbigåede tilbudsgivere.

”Klagenævnet vil dog kun få bragt en kontrakt til ophør ved  særligt alvorlige overtrædelser. Det er for eksempel der, hvor ordregiveren indgår en kontrakt uden overhovedet at have haft den i udbud,” forklarer fuldmægtig Kathrine Bjørnager Nielsen fra Konkurrencestyrelsen.

Omkring 28 kommuner er i Konkurrencestyrelsens kikkert, fordi de har valgt at købe et KMD OPUS økonomisystem uden at gå i udbud. Kommunerne påpeger, at der blot er tale om en opgradering af det i forvejen anvendte økonomisystem, mens kritikere mener, at der er tale om en nyanskaffelse. 

Tønder fik i december netop en næse for at have overtrådt EU’s udbudsdirektiv ved indgåelse af en aftale med KMD.  Ender de øvrige sager ligedan, er det eksempler på sager, hvor kommuenrne efter de nye regler vil kunne blive tvunget til at lave udbudsrunder og få bøder.

Hårdere kurs nødvendig

KMD-sagerne er langtfra de eneste på området. I brancheforeningen ITEK, der hører under Dansk Industri, oplever man flere krumspring fra kommunernes side. 

”Jeg kan høre fra mine medlemmer, at mange af dem er ude for, at kommuner undlader at lægge opgaver i udbud, eller at de henholder sig til at have en rammeaftale med KMD eller andre udbydere,” siger direktør Tom Togsverd. Han oplever, at nogle medlemmer har brugt unødvendigt meget tid i klageinstanserne. Han hilser derfor de nye regler velkomne.

”Jeg havde da helst set, at det ikke var nødvendigt, fordi udbud er en stor chance og gevinst for kommunerne, men vi må sige, at med de sager, der efterhånden har været fremme, så kan kæppen være nødvendig,” siger han.

 Han håber, at det vil få kommunerne til mere rutinemæssigt at afprøve markedet.

Flere sager om EU-udbud

De strammere sanktioner kan godt få en positiv effekt på antallet af kommunale sager i EU-udbud. Det mener Michael Steinicke, der er professor i udbuds- og markedsret på Syddansk Universitet.

Generelt mener han, at håndhævelsen af udbudsreglerne i Danmark har haltet lidt, og derfor har kommunerne måske været lidt mere tilbageholdende.

”Ikke dermed sagt, at man bare har undladt at gøre det ude i kommunerne, men når der kommer nogle sanktionsmuligheder ved at gøre det forkert, så er lysten til at kaste sig ud i det nok lidt større. Så jeg tror, at det vil kunne rykke noget ude i kommunerne,” siger Michael Steinicke.

Til gavn for udbudsgiverne bliver der indført en klagefrist på et halvt år.                                 :

Økonomi

Tilmeld dig nyhedsbrevet