Hård kurs over for passive kommuner

Det sociale nævns afgørelse i Brønderslev-sagen kan ses som udtryk for en hårdere kurs over for passivitet, mener eksperter.

lovgivning

Af Kim Rosenkilde Nielsen | [email protected]

Med det sociale nævns afgørelse i den såkaldte Brønderslev-sag ser der ud til at være sat en strammere kurs i ankesystemet over for kommuner, der ikke griber tilstrækkeligt ind over for udsatte børn og unge.

”Der har altid været eksempler på de her helt åbenlyse sager, hvor kommuner bare har ladet stå til. Men med ankesystemets seneste afgørelser på området, ser det ud til, at der nu er ved at ske en opstramning,” siger Bente Adolphsen, juridisk lektor på Den Sociale Højskole i Århus.

Hun peger på, at der først i 2006 blev givet hjemmel i lovgivningen til mellemkommunal refusion i de her sager på baggrund af ”åbenbar passivitet”. Den ændring førte først på sommeren i år til den første principafgørelse i Ankestyrelsen, hvor der blev fundet grundlag for, at en kommune havde forholdt sig passiv.

Stine Jørgensen, lektor i socialret på Københavns Universitet, mener, at selv om der er ved at ske en opstramning i forhold til, hvem der skal betale for anbringelserne i sager om passivitet, så er det ikke nok.

”Refusion er bare en praktisk afklaring af økonomien. Det forhindrer ikke, at kommunerne fortsat kan spekulere i ikke at gribe ind, der er jo ingen sanktion. Jeg mener, at der er brug for, at også krænkelsen af borgeren kan afprøves i en erstatningssag mod en passiv kommune. Det vil give et helt andet incitament til at handle,” siger Stine Jørgensen.

 

Social & sundhed

Tilmeld dig nyhedsbrevet