Én pointe går igen, når man taler politik med Leif Mikkelsen: Christiansborg kunne gøre meget godt ved at undlade at gøre så meget. Liberal Alliances kommunalordfører lægger ikke skjul på sin liberale grundholdning, navnlig ikke når han taler om et af yndlingseksemplerne på den liberale ånd i Danmark.

”Se engang på det folkelige foreningsarbejde! Her drejer det sig om at skabe muligheder frem for begrænsninger, og det er den frivillige indsats, der bærer. For eksempel den folkelige gymnastik og de stribevis af mennesker, der arbejder der af egen drift, ikke bare fordi de får offentlige tilskud eller bliver båret frem. Den værdi kan man overføre til politik, og det burde man gøre i langt højere grad,” siger Leif Mikkelsen. 

Svaret er oplagt for Leif Mikkelsen, der blandt andet var formand for DGI, Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger, i en årrække og helt indtil sidste år var formand for DGI-byen i København.

Klog af skade

Politisk set var Leif Mikkelsen oprindelig Venstre-mand og MF fra 2001. Imidlertid kom han efterhånden personligt og politisk dårligt overens med ledelsen i partiet, der ­fyrede ham som netop kommunalordfører. I 2007 bryder han så med sit parti til fordel for Ny Alliance, hvor han ­siden skal blive organisa­torisk ­leder. Al tumulten fra dengang ligger i baghovedet, når han skal optage nye folkevalgte medlemmer i dag, fortæller Leif Mikkelsen.

”Det er vigtigt for os, at man har den politiske begrundelse for at skifte, og ikke bare gør det af personlige grunde. Vi kommer alle sammen fra et andet sted, og sporene skræmmer. Så vi har spurgt dem grundigt ud, og heldigvis har de den rette begrundelse for deres valg,” siger Leif Mikkelsen, der har haft mange af den slags samtaler med kommunalpolitikere det seneste halvandet år. 

Liberal bølge

Det lå egentlig ikke i kortene, at denne kommunale valgperiode skulle blive særlig spændende for det nydefinerede Liberal Alliance. Kun partileder Anders Samuelsen i Horsens opnåede valg – og angiveligt havde han ellers lukket og slukket for partiet. Men hele 13 medlemmer gjorde ham siden følgeskab i rækkerne af LA’s kommunale folkevalgte – en enkelt har så meldt sig ud igen. 

Som LA’s kommunale spydspids på landsplan vil Leif Mikkelsen øge selvbestemmelsen ude i det lokale. Han betragter i øvrigt det kommunale selvstyre som et grundlæggende liberalt koncept. 

”Vi har bare for lidt af det. Vi har alt for meget central lovgivning, hvor vi her fra Folketinget går ind og blander os i, hvor mange gange de ældre skal have bad og så videre – en høj grad af detailstyring ud fra enkeltsager. Mange gange bliver enkeltsager til et ønske fra en minister om at vise handlekraft, der så igen ­ender i cirkulærer og ny lovgivning,” siger han.  

”Der er det også, vi har brug for modige kommunalpolitikere, der tør sige nej til hele det her Tilskudsdanmark, som vi har opbygget gennem mange år,” tilføjer han. 

Det er da heller ikke tilskuddene, men derimod lempelserne, som Leif Mikkelsen ser som den bedste løsning på yderområdernes problemer. Mindre regulering af erhverv og boliger er vejen frem:  

”Slip friheden løs, vil jeg ­sige! For eksempel foreslår vi, at forbuddet mod udlændinges køb af sommerhuse skal ophæves. Når vi kan købe et hus i Spanien, hvad er så meningen med, at en spanier ikke kan købe huse her? Eller man kan se på byggereglementerne i Danmark, der er lige indviklede, uanset om vi så er midt inde i København eller ude i Vestjylland med masser af plads.” 

Men kunne man ikke også forestille sig, at øget indflydelse på egne affærer fik de modsatte resultater – som hvis nu kommunerne bare begynder at sætte skatten op? 

”Så er det op til borgerne i den kommune, om de nu vil bo dér, eller hvem de vil stemme på næste gang. Jeg frygter for et pseudo-demokrati, hvor borgerne ikke længere kan se forskel på, om de har den ene eller den anden borgmester, fordi det virker som om, at lokalpolitikerne alligevel bare skal gøre, hvad de siger inde på Christiansborg.”

Sløret ansvar

Gennemsigtighed står også som et helt centralt tema, når man taler med Leif Mikkelsen om landets fire største kommuner og deres særlige styreformer. Her er det Liberal Alliances holdning, at man burde indføre enhedsforvaltning i stil med de ’normale’ kommuner. 

”Vi kan ikke se, hvorfor der skal være forskel på de fire største kommuner og resten. Det bliver til en sløret proces, hvor det er svært for borgeren at se, hvem der har ansvaret for noget og er skyld i hvad.”  

Dermed dog ikke sagt, at staten har gjort kommunalpolitik ligegyldig, understreger Leif Mikkelsen dog. De rette mennesker kan stadig gøre en god, liberal forskel. Det gælder i øvrigt også, selvom de ikke er medlemmer af Liberal Alliance – faktisk står der åbenbart en vis respekt i partiet om Anders Samuelsens borgmester i Horsens:

”Tager vi nu Jan Trøjborg, så er han heldigvis i den rigtige side i Socialdemokratiet og fører en rigtig fornuftig politik. Horsens har for eksempel vedtaget at reducere antallet af ansatte i kommunen ved naturlig afgang – hvilket vi jo også peger på i forhold til den offentlige sektor. ­Omvendt er der en række Venstre-borgmestre, hvis politik slet ikke er liberal nok,” siger han. 

Så selvom du er gennemført liberal, vil du stadig kunne ­acceptere, at en af dine partifæller en dag gør en socialdemokrat til borgmester?

”Ja. Det er politikken, der skal være det afgørende.”