Omar Abdel Hamid El-Hussein affyrede 14. februar en byge af skud med maskinpistol under debatmødet med den svenske tegner Lars Vilks. Ud på natten angreb han en Bat Mitzvah-fejring i synagogen i København. Siden har flere kommuner sammenstykket antiradikaliseringsplaner, men mange er endnu ikke med. 
Foto: Lars Krabbe / Polfoto
Omar Abdel Hamid El-Hussein affyrede 14. februar en byge af skud med maskinpistol under debatmødet med den svenske tegner Lars Vilks. Ud på natten angreb han en Bat Mitzvah-fejring i synagogen i København. Siden har flere kommuner sammenstykket antiradikaliseringsplaner, men mange er endnu ikke med. Foto: Lars Krabbe / Polfoto

Halvdelen af kommunerne er stadig uden antiradikaliseringsplan

Når mere end halvdelen af kommunerne ingen antiradikaliseringsplan har, koster det på fagligheden, lyder det fra Socialpædagogerne. Men der er vigtigere indsatser end en plan i alle kommuner, siger forskere og PET.

ekstremisme

Af Ronja Pilgaard | [email protected]

I USA er Valentinsdag forbundet med blomster, chokolade og fejring af kærlighed tilsat sukkersød amerikansk romantik, som man kender det fra Hollywood. Men 14. februar 2015 var det ikke den lyserøde højtid, som fyldte mediebilledet i Danmark. I stedet trak den unge Omar El-Hussein overskrifter verden over, efter han havde åbnet ild mod kulturhuset Krudttønden på Østerbro i København og senere mod synagogen i Indre By.

Allerede i 2010 blev Københavns Kommune gjort opmærksom på den på det tidspunkt 17-årige El-Husseins kriminelle løbebane. Man vurderede dog, at der ikke var behov for mere end en screening. På bare fire måneder i 2014 lavede Kriminalforsorgen tre indberetninger om, at El-Hussein var på vej mod radikalisering, men der blev ikke sat ind. Og et år senere var han død efter at have taget to personer med sig i faldet i det, som siden er blevet kaldt det første terrorangreb i Danmark i 20 år.

”Det er klart, at selvom målet for terror måske ikke er her hos, så er det måske her, familierne er bosiddende; derfor skal vi også ligesom andre kommuner være opmærksomme på, at radikalisering ikke udvikler sig.”

Efterfølgende har flere kommuner i Danmark haft travlt med at få opstillet antiradikaliseringsplaner, der skal sikre, at der sættes tidligt ind mod unge, som er i risikozonen for at vende ryggen til demokratiet. Det viser en undersøgelse, Kommunen har foretaget. Her svarer 12 af de 50 kommuner, der har deltaget, at de i 2015 har indført en plan for antiradikalisering, mens 12 kommuner allerede før terrorangrebet i København havde en plan for, hvordan der skal sættes ind overfor radikaliserede unge. 26 af de 50 kommuner har endnu ingen plan.

En af dem er Stevns Kommune. Her har man haft en enkelt sag, hvor en ung har været igennem et antiradikaliseringsforløb; alligevel har Stevns fravalgt at lave en egentlig plan.

- Vi har så få tilfælde, at det kræver en individuel indsats hver gang, forklarer skolechef Anton Svendsen til Kommunen.

Han kan ikke komme nærmere ind på, hvad de har gjort i den konkrete sag, men han vil ikke afvise, at kommunen på et tidspunkt skal have en plan. Som det ser ud nu, er der dog ikke noget i støbeskeen.

[wpv-post-body view_template="visualisering-gratis" id="40423"]

 

Koster på fagligheden

Det lave antal antiradikaliseringsplaner bekymrer Socialpædagogerne, efter at en medlemsundersøgelse i efteråret viste, at 44 procent af de medlemmer, som har arbejdet med radikalisering indenfor det seneste år, ikke føler sig fagligt klædt på til opgaven.

En af de opgaver, som socialpædagogerne især er ansvarlige for, er at spotte radikaliserede unge. Og her fremhæver medlemmerne netop de manglende planer som hovedårsagen til, at de ikke kan løfte opgaven godt nok.

- Vi mangler planer for, hvordan vi skal arbejde med radikalisering. Hvis vi skal arbejde med det, skal vi jo vide noget om, hvad der ligger i de forskellige faser, og hvordan vi skal arbejde med det. Det giver ro og overskuelighed, når der er en plan, fortæller vores medlemmer, siger landsformand for Socialpædagogerne Benny Andersen.

Hedensted har modsat Stevns valgt at lave en radikaliseringsplan på trods af, at kommunen ikke har haft et eneste tilfælde af radikalisering.

- Vi skal på lige fod med alle andre kommuner tage vores del af de flygtninge, der kommer til Danmark. Det er klart, at selvom målet for terror måske ikke er her hos os, så er det måske i vores kommune, familierne er bosiddende. Derfor skal vi også ligesom andre kommuner være opmærksomme på, at radikalisering ikke udvikler sig. Det ansvar har vi også ligesom andre store kommuner, forklarede borgmester Kirsten Terkilsen (V) til Berlingske i marts, da man besluttede at lave planen.

Behov skal undersøges

Men hastværk er lastværk, og endnu før kommunerne finder ud af, om de overhovedet skal have en plan, bør de tage fat i PET og det lokale politi for at få afklaret, om der overhovedet er et behov, lyder det fra den svenske terrorekspert Magnus Ranstorp. Han har været med til at udarbejde den antiradikaliseringsplan, man arbejder udfra i København, og til daglig er han forskningsleder på Försvarshögskolan i Stockholm.

Han mener, at det er vigtigt, at forstadskommunerne nær de store byer får en plan. Og at de store byer forholder sig til de planer, de allerede har lagt. For andre er det godt at have et samarbejde og en tovholder, som måske også på sigt kan lave en handlingsplan. Men det første skridt er at tage fat i PET og politiet for at afdække, om der er et behov, eller om man i stedet kan bruge ekspertise udefra.

- Det er jo ikke sådan, at alle kommunerne skal sætte ind her for fuld kraft. Det må være målet at sikre en god problemløsning og overveje, hvilket problem der findes. Mener PET og politiet, at der er behov, så må man have en handlingsplan. Men har man bare mindre udfordringer, kan man nok bedre bruge andre muligheder.

Han understreger, at det ikke er kommunens størrelse, der afgør, om der er behov for en indsatsplan.

- Det sker også i mindre byer. Derfor er det vigtigt, at man tager en god snak med PET og politiet om, hvorvidt der er steder, man skal være påpasselig, siger Magnus Ranstorp, som også tidligere har kritiseret kommunerne for at komme for sent ud af starthullerne og få påbegyndt en indsatsstrategi og kortlægning af risikobilledet.

Styrk kommuner og politi

Det er Styrelsen for International Rekruttering og Integration – i daglig tale SIRI – der sammen med PET står for kommunikationen om radikalisering mellem politikredsene og kommunerne.

Her har man gennem de infohuse, som der er i hver politikreds, et nært samarbejde med kommunerne, så den nationale indsats udbredes på lokalt niveau. Således er der uddannet tovholdere i alle infohusene, så kommuner, der ikke selv har kompetencer til at håndtere radikaliseringsudfordringer véd, at der er et sted, de kan gå hen.

Men PET oplyser samtidig overfor Kommunen, at man er opmærksom på, at der er et varierende fokus i kommunerne, og at det betyder noget for udførelsen. Det er jo ikke alle kommuner, som har oplevet at sidde med sager om radikaliserede unge. Derfor ser man gerne fra PET's side, at kommunernes og politiets indsats styrkes, så man undgår nogle af de faldgruber, der er, når sager overdrages fra den ene myndighed til den anden.

”Det ville være overkill, hvis alle kommuner – store som små – skulle lave en plan. Så de skal undersøge, hvad deres behov er, og så arbejde udfra det.”

De faldgruber omfatter blandt andet afklaring af, hvem der har hvilke opgaver, når en ung radikaliseret mand overgår fra Kriminalforsorgen til kommunen.

Det så man blandt andet i evalueringen efter terrorangrebet i København, hvor det ikke var hundrede procent klart, hvem der sad med hvilke opgaver ved overdragelsen af Omar El-Husseins sag fra Kriminalforsorgen til kommunen.

Byg oven på udsatteplaner

Kommunerne har et ansvar for udsatte børn og unge. Ligegyldigt om udfaldet af, at de mistrives, er radikalisering, psykisk sygdom eller kriminalitet. Specialkonsulent i ekstremisme og radikalisering Stine Strohbach fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration fortæller:

- Uanset om kommunerne har en plan eller ej, er det vigtigste, at kommunerne er opmærksomme på, at de har en forpligtelse til at lægge mærke til, om børn og unge mistrives og derfor eventuelt kan være sårbare overfor rekruttering til ekstremistiske grupperinger. Og hvis børn og unge mistrives, har de en forpligtelse til at handle og finde ud af, hvad behovet er. Og her kan myndighedspersoner i kommunerne blandt andet få hjælp og rådgivning via de regionale infohuse, siger Stine Strohbach.

Den melding falder i god jord hos Kirstine Sinclair, der er lektor på Syddansk Universitet og blandt andet forsker i islamisme og radikalisering.

- De kommuner, hvor antiradikaliseringsindsatsen fungerer bedst, er dem, hvor arbejdet ligger i forlængelse af det arbejde, der allerede gøres for sårbare unge. Så det beredskab, der allerede er for unge, som ryger for meget hash, har problemer i familielivet eller er tiltrukket af kriminelle netværk, skal kommunerne huske at holde opdateret, siger hun og fortsætter:

- Det ville være overkill, hvis alle kommuner – store som små – skulle lave en plan. Så de skal undersøge, hvad deres behov er, og så arbejde udfra det.

Undersøgelse

Tilmeld dig nyhedsbrevet