Christian Fromberg
Aktivist, Den Grønne Studenterbevægelse
Maja Kofod Jensen
Talsperson, Den Grønne Studenterbevægelse
Billede

Hæld ikke frisatte anlægsmidler i det sorte hul

Kommunerne har lige nu en bunden opgave og en kæmpe mulighed for at samtænke femskudte anlægsprojekter og klimaindsats, skriver to  grønne aktivister.

synspunkt

Vores svar på coronakrisen kommer til at sætte kursen for den grønne omstilling mange år ud i fremtiden. I Den Grønne Studenterbevægelse mener vi, at det vil være en falliterklæring, hvis vi hælder corona-indsatsens frisatte anlægsmidler ned i et sort hul, som vi skal bruge de næste ti år på, at omstille os væk fra. I stedet bør de bruges på at sætte skub i den grønne omstilling. 

Det er en stor opgave, kommunerne er blevet sat overfor. Men kommunerne har en bunden opgave og en kæmpe mulighed som Danmarks største bygningsejere og hovedaktører i planlægning af alt fra vores infrastruktur til affaldshåndtering. Kommunerne er uomgængelige i den grønne omstilling. En grøn genstart efter coronakrisen, kommer til at kræve både visioner og hurtig handling. Det er en indsats, der nu må tænkes i to spor i den enkelte kommune. 

  Det vil være en kæmpe fejltagelse at investere i udvidelser af motorvejsnettet og andre infrastrukturprojekter, som både låser os fast i uholdbare vaner og forbrugsmønstre, og som har et markant økologisk og klimamæssigt fodaftryk.

Ud med klimaskadelige projekter 
Det første spor må være at fremme de hurtige og ‘nemme’ grønne tiltag, der allerede nu kan føres ud i livet. Anlægsloftet har betydet, at der i kommunerne er mange anlægsprojekter, der er blevet holdt tilbage og nu bare venter på at blive sat i gang. Det er afgørende, at midlerne straks prioriteres til de tiltag, der fremmer omstillingen. Som tænketanken Concito også anbefaler, må man i kommunerne søge at klimascreene anlægsprojekterne. De frigjorte anlægsmidler må gå til projekter, der ikke modarbejder omstillingen (som minimum et ‘do no harm’-princip). 

Det vil være en kæmpe fejltagelse at investere i udvidelser af motorvejsnettet og andre infrastrukturprojekter, som både låser os fast i uholdbare vaner og forbrugsmønstre, og som har et markant økologisk og klimamæssigt fodaftryk. Midlerne må i stedet prioriteres til tiltag som energirenovering af kommunens bygninger, grønnere indkøb, samt natur- og miljøtiltag. På transportområdet kan grøn transport i byerne understøttes gennem bilfrie zoner, ladeinfrastruktur og ved at skabe gode rammer for cykler og gående. 

Ind med langsigtet indsats
Det andet spor skal samtidig tænke i omstillingen på den længere bane - der ligger et stort forarbejde til den fundamentale omstilling, som vi skal i foretage over det næste årti. Der må tænkes i at opbygge den nødvendige kapacitet i kommunerne, og der må lægges visioner, strategier og planer, der kan føre omstillingen ud i livet. Anlægsprojekter skal modnes, så de kan føres ud i verden de næste år. 

Alle beslutninger i kommunen må foretages ud fra fokus på totaløkonomi og livscyklusvurderinger. Det stiller følgelig også krav om at kommunerne har de rette rammebetingelser. Derfor bør anlægsloftet undtages fra grønne investeringer i kommunerne og forlænges frem til 2022, som blandt andre IDA har foreslået.

Vi lever ikke længere i en verden, hvor vi kan behandle vores kriser adskilt. Vi må levere et samlet svar. Corona er ikke en undskyldning for at handle mindre på klimakrisen, og den må ikke blive gjort til det. Vi må i stedet bruge coronakrisen som den mulighed, den også er, til at gentænke vores systemer og samfund. Til at skabe rammer for gode liv i kommunerne, og udvikle det lokale demokrati med borger-samlinger, der kan gøre omstillingen til et fælles projekt. 

Det er grundlæggende et spørgsmål om mod og handlekraft.

Blog

Energi & forsyning

Klima

Økonomi

Tema: Morgendagens meningsdannere

Tilmeld dig nyhedsbrevet